Topdollar!

BØRSUDSIGTEN: Hov! – Hvad sket der med USD? Nyt Købesignal i Olie! EU – renter Ned!

 

 

C20 indekset lukkede torsdag med et fald på 0,1 pct. (1,30 point) i indeks 1.035,57.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,5 pct. og 1,5 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med uensartet/uforandret fra et fald på 0,1 pct. og en stigning på 0,3 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere nu til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct., og 0,4 pct. højere, såfremt Wall Street åbnede nu.

 

 

C20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.039), holder det spekulative / tertiære salgssignal fortsat. Sekundært er der tale om en kileformation, hvor brud af 1.040 vil udløse spekulativt købesignal, brud af 1.044 sekundært købesignal. Brud af den stigende trendlinie i 1.030 udløser salgssignal.

BørsUdsigten har en langsigtet målzone i 1.200 niveauet i løbet af de næste 11 – 23 mdr.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.042 niveauet. Genkøb ved brud af 1.040 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 1.030 niveauet. Strategi: Sælg 

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten købt en lang position ved bruddet af ved bruddet af 1.005 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af den stigende trendlinie i 1.030 niveauet og åbning af en short ved brud af 1.025 niveauet. Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 972 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig i neutrale territorier.

Signalmodellerne ligger i Sælg!

BørsUdsigten har igen ”All In” eksponering mod de danske aktier, såfremt 1.040 niveauet brydes.

C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne højere nu til morgen, fredag. De hænger trods alt efter de udenbyes aktiemarkeder.

Ingen danske regnskabstal i dag, fredag.

 

 

ECB

Centralbankchef Mario Draghi kom med en rentemelding efter pengemarkedsmødet i ECB, hvor hovedkonklusionen var at den europæiske økonomi endnu ikke var selvbærende. Det betyder at der fortsat vil være brug for økonomiske stimulanser (QE) i en længere periode. Det betyder, opkøbet af obligationer ”kun” bliver halveret fra januar måned. Markedet havde indkalkuleret et ophør i tilbagekøbsprogrammet. Overraskelsen betyder stigninger i USD og fald i renterne.

 

 

OMX S30: Strategi og Vurdering.

Ser BørsUdsigten på S30 indekset (+0,6 pct. (9,05 point) i 1.659), fik vi det forventede spekulative købesignal ved bruddet af den faldende tertiære trendlinie i 1.655 niveauet. Der er tale om den forventede test af den gamle modstand – nu støtte i 1.655 niveauet og en positiv fortsættelsesformation. Alt efter Bogen!

BørsUdsigten udstikker en målzone i 1.800 på 12-24 mdrs. sigt.

Spekulativt/Tertiær har BørsUdsigten genkøbt og lukket en spekulativ short ved bruddet af 1.655 niveauet. Srop loss ved brud af 1.650 niveauet. Strategi: Køb (ændret)

Sekundær har BørsUdsigten udløst stop loss ved bruddet af 1.654 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.674 niveauet. Strategi: Sælg 

De korte indikatorer er ved at vende i negative og oversolgte territorier.

Signalmodellerne ligger uensartet

 

OMXS30: Dagschart

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede uensartet / uforandret i går, torsdag.

Derimod er der lagt op til stigninger i dag, fredag. Det sker efter flotte regnskaber med efterfølgende stigninger i eftermarkedet. Amazon plus 7,7 pct., Intel plus 2,2 pct. Alphabet (Google) 2,8 pct., og Microsoft/LinkIn plus 4,5 pct.

En stigende USD vil alt andet lige betyde pres på de amerikanske aktier over tid, da konkurrenceevnen vil blive forringet. Trenden vil blive understøttet af en evt. stigende rente, og der vil investeringsmæssigt være gode chancer for ”A Perfect Bull” (Aktier (aktiver) og USD stiger samtidigt.

Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse steg fra lavpunktet i 222K til 233K. Det ser rigtig fornuftigt ud for beskæftigelsen, og jobskabelsen. Vi ligger tæt på den strukturelle arbejdsløshed.

Handelsbalancen faldt til minus 61,1 mia. USD, med en stigning i importen med 0,9 pct. og en stigning i exporten på 0,7 pct. for september.

Der offentliggøres første ureviderede tal for BNP i dag, fredag. Det betyder at vi får en indikation på orkanerne Harvey og Irma’s indflydelse på den økonomiske vækst.

Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 0,3 pct. (71,40 point) i indeks 23.400,86.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,1 pct. (3,25 point) i 2.560,40.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,1 pct. (7,12 point) i 6.556,77.

 

 

S&P500: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.560), ligger vi i en negativ tertiær trend, og indtil videre en konsolidering i form af en positiv fortsættelsesformation. Denne form for konsolidering bryder oftest op gennem den faldende toplinie.

BørsUdsigten’s forventning om en midlertidig top (mandag) ser ud til at holde. Nu må vi se hvor langt trenden holder. Salgssignalet ved bruddet af 2.560 niveauet gælder både sekundært, som tertiært. Den negative trend vil blive bekræftet ved brud af 2.550 niveauet.

For øjeblikke testes toplinien i 2.560 niveauet, og man skal være klar til at vende rundt (købe). Bekræftet købesignal ved brud af 2.575 niveauet.

Indtil nu har aktiemarkedet ikke reageret på de positive regnskabsmeddelelser, hvilket er betænkeligt. Det kan være fordi investorerne er foran ”kurven” – men det kan også være mangel på ”risikovillige” investorer eller den andel man vil investere i aktier. Umiddelbart burde aktiemarkederne være jublende lykkelige.

BørsUdsigten navigerer udelukkende med stop loss strategier og mulige chartformationer, da der er tale om uudforsket territorium, hvor only the sky is the limit!

 Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten har hjemtaget gevinst, og åbnet spekulativ short ved bruddet af 2.560 niveauet (positionen købt 2.500 niveauet). Der genkøbes og lukkes short ved brud af i 2.563 niveauet. Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet short ved brud af den stigende trendlinie i 2.560 (positionen var købt i 2.450 niveauet). Genkøb og lukning af sekundær short ved brud af 2.575 niveauet. Strategi: Sælg

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.418 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer er vendt i extremt overkøbte niveauer, og er på vej ned i oversolgte niveauer.

Signalmodellerne ligger overvejende i købbortset fra MacD, der i sidste uge udløste en lille advarsel i form af et salgssignal.

BørsUdsigten har IKKE længer ”All In” for den del af porteføljen der er eksponeret mod de amerikanske aktier. Toppen bør tages af den del af porteføljen, der er er allokeret til amerikanske aktier – og køb naturligvis afventes.

Der er igen mulighed for ”a perfect bull” (hvor både aktier og USD stiger) efter at USD gik i stærkt KØB i går, torsdag (efter Mario Draghis pengerentemelding). Så mangler vi blot købesignalet for S&P500 (se ovenfor).

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noterer en stigning på 0,05 pct. i 2,46 pct. Den toårige rente noteres 0,13 pct. højere i 1,63 pct., og den 30årige rente noteres 0,04 pct. højere i 2,97 pct.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,07 pct. lavere i 0,48 pct. Den 2årige noteres 0,04 pct. lavere i minus 0,76 pct., og den 30årige noteres 0,04 pct. lavere i 1,29 pct.

BørsUdsigten noterer stigninger i USD-renten og fald i de Europæiske renter efter centralbankchef Mario Draghi’s økonomiske vurdering, og efterfølgende rentemelding.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:29 i 6,397 (6,291) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,164 (1,183) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 114,1 (113). EUR/JPY noteres i 132,7 (134,2). EUR/DKK noteres til morgen i 7,442 (7,444). GBP/DKK 8,398 (8,35).

 

 

USD/DKK Teknisk chart og vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,397), fik vi et udbrud fra en faldende trendlinie og en 3 mdr. lang base ved bruddet af 6,36 niveauet. Der er tale om et stærkt købesignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 6,32 niveauet (solgt i 6,32). Åbning af spekulativ short ved brud af 6,30 niveauet. Strategi: Køb (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten en lang position ved bruddet af 6,25 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes short ved brud af ved brud af 6,30 niveauet. Strategi: Køb

De korte indikatorer er vendt op og er på vej mod overkøbte niveauer.

Signalmodellerne ligger i Rent Køb.

EXIT af alle USD, og terminssikring af alle positioner ved brud af 6,28 niveauet

 

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, fredag, i 1,267 (1.281) USD pr. troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.267), blev opbremsningen meget kort, og der blev udløst et spekulativt salgssignal ved brud af 1.278 niveauet, og den negative trend blev genoptaget.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten har i 1.278 niveauet solgt (stop loss) en lange position, og åbnet en spekulativ shortposition. Der hjemtages gevinst, og lukkes short ved brud af 1.275 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)

Sekundært er der hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.320 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.285 niveauet – Strategi: Sælg

De korte momentumindikatorer er nået oversolgte niveauer.

Signalmodellerne ligger i Sælg.

Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.

 

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres højere nu til morgen, fredag.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 52,62 (52,10) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 59,37 (58,42) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (59,4), bekræfter bruddet af modstanden i 59 niveauet den underliggende positive trend / købesignalet.

BørsUdsigten’s tidligere vurdering om oplæg til fald på den korte bane ser ikke ud til at holde.

Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten genkøbt en lang position, i 57,70 niveauet. Hjemtagelse af gevinst, og åbning af en spekulativ short ved brud af 58 niveauet. Strategi: Køb 

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 59 niveauet. Stop loss ved brud af 58 niveauet. Strategi: Køb. (ændret)

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig nogenlunde neutralt

Signalmodellerne ligger i Rent Køb.

 

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, fredag. Australien undtaget på grund af regeringskrise.

Nikkei225 stiger med 1,2 pct. (251 point) i indeks 21.991. Hang Seng stiger med 0,6 pct. (166 point) i indeks 28.368. Kina’s CSI300 stiger med 0,4 pct. (17 point) i indeks 4.011. Sydkoreas Kospi stiger med 0,5 pct. (12 point) i indeks 2.486. Australien ASX200 falder med 0,2 pct. (13 point) i 5.903.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Ansvarsfraskrivelse:

Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.