Efter en meget positiv start på året er det som om, at der er lagt op til en pause i den stigende tendens.
Mandag var der fokus på D/S Norden der svingede mellem -7 og 6 pct. Rygterne går på, at nogen markedsdeltagere tog fejl af x-dagen. Der er købssignal i alle modeller på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 60. MACD er over middelværdien 0. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Det er nu tredje gang, at modstandsniveauet 430-445 bliver testet som modstandsniveau. Første gang var i november, anden gang var i januar og nu i denne uge. Aktien ser interessant ud på niveauet. (Jeg ejer selv aktier i selskabet).
Tirsdag var der fokus på A. P. Møller-Mærsk og ALK-Abelló. Sidstnævnte har været i en faldende tendens siden toppen i januar 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 170 mod denne uges niveau ved 100-110. Der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen for 4 uger siden. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 110 som en modstandslinie. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 58 og MACD er over 0.
Nærmeste modstandsniveau er 115 som i forbindelse med faldet blev testet 4 gange og først ved sidste test i november blev støtten brudt og herefter i niveauet 135, mens der er støtte i niveauet 100 og herefter i niveauet 90. Aktien er i min millionærklub- portefølje.
Onsdag kom der igen fart på Ambu og Pandora som var mellem de mest stigende aktier blandt de store aktier. Pandora-aktien ligger i en stigende tendens og RSI har ramt 75. MACD er ligeledes i en stigende tendens og er over middelværdien på 0. Nærmeste modstandsniveau er 695 og herefter i niveauet 750, mens der er støtte i niveauet 550 og herefter i niveauet 500. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer aktier i selskabet).
Bavarian Nordic bekræftede en omsætning for 2022 på 3,1 mia. kr. og et EBITDA på 329 mio. kr. Samtidig meddelte Bavarian Nordic, at de købte to rejsevacciner mod henholdsvis kolera og tyfus.
Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 200-260. Der er et gap i niveauet 309-316,10 som over tid skal lukkes. Aktien ser interessant ud på niveauet (jeg ejer aktier i selskabet).
Torsdag var der igen fokus på Bavarian Nordic og Pandora. Teknisk er aktien fortsat i en stigende tendens. Der er købssignal i alle modellerne på ugebasis. Bollingerkanalen har været i køb siden begyndelsen af november. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i midten af december. RSI har ramt 75 og MACD er fortsat over middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 750 og herefter i niveauet 860. Nærmeste støtteniveau er ved 550 og herefter i niveauet 500. Aktien ser interessant ud på niveauet.
TCM er i en faldende tendens og det har aktiekursen været siden april 2021, hvor aktiekursen blev handlet i niveauet 170-175, mens aktien handles i niveauet 65-75 i øjeblikket. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
I den kommende uge fra Brdr. A&O Johansen, FLSmidth, Genmab og NKT om onsdagen. Torsdag er det Danske Andelskassers Bank, ISS, MTHøjgaard Holding, Nilfisk Holding, Noble og cBrain, Fredag slutter af med BankNordik, Per Aarsleff Holding samt TCM Group.

C25-indekset holder fast i den stigende tendens og tester fortsat modstandsniveauet 1800. På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen som blev etableret i begyndelsen af november og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i midten af december.
Der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis. RSI bevæger sig vandret i niveauet 65 og det samme gør MACD på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau 1800 og herefter i niveauet 1900, mens der er støtte i niveauet 1700 og herefter i niveauet 1650.
DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 5,7 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 4,4 pct. cBrain og UIE på salgslisten.

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 1,5 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på 5,94 pct.
Airbus vil hæve produktion af langdistance fly – CTT Systems leverer til Airbus. På salgslisten er CTT Systems, Electrolux samt Grieg Seafood.

Kan det holde i USA?
Antallet af nytilmeldt ledige blev mindre end ventet. Markedsdeltagerne havde forventet 200.000 nye ledige, men det blev 194.000.
Den kommende uges regnskaber: Nvidia, Walmart, The Home Depot, Intuit, Medtronic, American Tower, Booking Holdings, The TJX Companies, EOG Resources, Moderna samt Palo Alto Networks.

S&P 500 er under pres og med lukkekursen under 4100 ændres signalet i Bollingerkanalen på dagsniveauet til salg fra køb. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 4075.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og kursen skal under 3900, før signalet skifter til salg.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en faldende tendens og har været det i 1½ måned. RSI er i en stigende tendens og har ramt 65. MACD er over 0.
Nærmest støtteniveau er ved 3.900 og herefter i niveauet 3.800, mens der er modstand i niveauet 4.200 og herefter i niveauet 4.300.

Nasdaq Composite holder fast i købssignalet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit.
På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i sidste uge. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 65. MACD er over middelværdien på 0 og Momentum er i en stigende tendens.
Næste støtteniveau er ved 11.000 og herefter i niveauet 10.500. Modstandsniveau ved 12.000 bliver fortsat testede og næste modstandsniveau er ved 12.500.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Fortsat vandret i Japan
Det japanske marked bevæger fortsat vandret. Den vandrette formation får signalerne til at skifte på dagsniveauet fra køb til salg og tilbage igen. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen, mens der er salgssignal i de glidende gennemsnit, hvor det lange glidende gennemsnit ligger over det korte glidende gennemsnit på ugebasis.

På ugebasis er der en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 48. MACD bevæger sig vandret i niveauet omkring middelværdien på 0.
Nærmeste støtteniveau er ved 25.500 og herefter 24.000, mens der er modstand i 28.500 og herefter i niveauet 29.000.
Strategi: Hold på japanske aktier.

Hang Sang holder fast i købssignalerne på ugebasis i Bollingerkanalen og kursgrafen. Ballon- problemet med USA har fået indekset til at falde tilbage, hvilket kan ses i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 60 på ugebasis. MACD er over middelværdien 0 på ugebasis. Den samme faldende tendens ses i Momentum. Men tendensen i indekset er fortsat stigende.
Strategi: Fastholder køb.

OMX Stockholm 30 holder fast i den stigende tendens, men den opadgående hastighed er aftagende, hvilket man kan se i Momentum og MACD. MACD er stadig over 0. RSI er gået fra 90 til 65 fra december og frem til nu.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 2300 og herefter i niveauet 2400, mens der er støtte i niveauet 2050 og herefter i niveauet 1900.
Strategi: Faldet i Momentum indikerer, at man skal afvente udviklingen.
Meko har bevæget sig vandret i niveauet 110-120 siden månedsskiftet oktober/november. Det har fået Bollingerkanalen på dagsniveauet til at skifte signal et par gange og det samme har kursgrafen. Men nu er der købssignal på dagsniveauet i begge modeller. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på ugebasis.

De tre indikationsmodeller på ugebasis har etableret en stigende tendens, svagest er den i Momentum, mens RSI er over 65 og MACD er over middelværdien 0.
Aktien har tidligere testet modstandsniveauet 125-126 og er blevet afvist. Spørgsmålet er, om den bryder igennem denne gang, for så er næste modstand i niveauet 150 og herefter i niveauet 190, mens der er støtte i niveauet 110 og herefter i niveauet 95. Aktien ser interessant ud på niveauet og er med på kandidatbænken.

Frankfurt DAX holder fast i den stigende tendens og købssignalerne både på dags- og ugeniveauet, mens der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og over 70 og den samme tendens ses i MACD, mens Momentum er i en faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 14.500 og herefter i niveauet 14.000.
Strategi: Køb på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Genmab og Novozymes.
Genmab har været i en faldende tendens siden midten af december. Men ser man det hele på ugebasis, så er aktien fortsat i en stigende trendkanal.
I begyndelsen af januar toppede aktiekursen i 3300 og nu handles aktien i niveauet 2720-2780. Der er etableret købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross for 2 dage siden.

På ugebasis er der salgssignal i de glidende gennemsnit og Bollingerkanalen. Der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis, mens MACD er ved at etablere en bund. RSI har etableret en bund i niveauet 13.
Aktien ser interessant ud på niveauet, men forventer en konsolidering i niveauet før en ny stigning, så afvent udviklingen,
Novozymes har været i en faldende tendens siden januar 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 540 og i øjeblikket handles aktien i niveauet 345-355. Der er et gap oppe i niveauet 400-424 som er opstået på nyheden om køb af Chr. Hansen. Det store spørgsmål er, hvordan Novozymes klarer fusionen med Chr. Hansen? Og hvilke forretningsben skal der eventuelt sælges fra.
Teknisk er der divergens mellem modellerne på dagsniveauet, da Bollingerkanalen er i salg, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross i begyndelsen af februar.

Men samtidig er det glidende gennemsnit blevet brudt oppefra, da kursen er faldet tilbage.
På ugebasis er der salgssignal i alle modeller. Bollingerkanalen har været i salg siden midten af december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Death Cross februar 2022.
Der har været en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis siden begyndelsen af 2022. RSI handles i niveauet 25 og MACD er under 0. Der er ligeledes en faldende tendens i Momentum på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 340 og herefter i niveauet 310, mens der er modstand i niveauet 380 og herefter i niveauet 420. Aktien er på kandidatbænken.
Hvad skal olieprisen?
Guldet fortsætter den faldende tendens og er nu under 1850. Der er salgssignal i flere modeller på dagsniveauet, mens både Bollingerkanalen og kursgrafen holder fast i købssignalet. RSI er faldet tilbage og er under 60. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Nærmeste støtteniveau er ved 1780.

SEK/DKK: bevæger sig vandret i niveauet 67. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 38.
EUR/USD: er faldet tilbage efter testen af 1,10 og nu handles krydset mellem 1,06-1,08. RSI er faldet tilbage og er i niveauet 63-64 i øjeblikket.
Metalmarkedet: Industrimetallerne holder fast i de nuværende niveau, så der er lagt op til en konsolidering i de nuværende niveauer.
Landbrugsmarkedet: har budt på flere fald på en bred vifte af landbrugsprodukter. De store fald har været i havre og bomuld. Orangejuice er ligeledes faldet tilbage sammen med ris.
Brent Spot holder fast i den stigende tendens, mens kursen har svært ved at bryde igennem modstandsniveauet 88-89. Der er etableret købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, mens der er salgssignal i de glidende gennemsnit på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har passeret 60 og MACD er tæt på middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 95, mens der er støtte i niveauet 80 og herefter i 85.
