The Leading Indicator

BØRSUDSIGTEN: Negativ Spiral sat i gang?

C20 indekset lukkede mandag med en stigning på 0,1 pct. (0,64 point) i indeks 939,15.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på mellem 0,7 pct. til en stigning på 0,2 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct.

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, tirsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne nogenlunde uforandret plus minus 0,2 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.

BørsUdsigten har hjemtaget gevinst i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 950 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 921 niveauet.

Strategi: Sælg.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært har BørsUdsigten en salgsstrategi.

BørsUdsigten genkøber ved brud af 942 niveauet. Der er åbnes en shortposition i 921 niveauet.

Strategi: Sælg.

Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi køb for C20. Der hjemtages avance (gevinst/profit) ved bekræftet brud (lukning) af 921 niveauet.

Niveau for indeksvurdering: 939.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne nogenlunde uforandret, nu til morgen, tirsdag.

 

Kina

Handelstal for Kina viste i september et fald i importen på 20,4 pct.; men også et fald i eksporten på 3,7 pct.

Aktiekursfaldende startende for alvor medio juli er nu for alvor ved at vise sig i det kinesiske forbrugsmønster. Dertil kommer at eksporten også er begyndt at falde. Indtil videre er det positivt for handelsbalancen (60 mia. USD i overskud); men negativt for verdenshandelen.

Mindre handel på verdensmarkedet vil betyde større priskonkurrence på traditionelle industrier.

Nedgangen i verdenshandelen kan betyde, at flere ikke kan servicere deres gæld og det kan lægge pres på nogle landes banksystemer.

På et eller andet tidspunkt – vil nedgangen i Kina’s handel betyde pres på selskabernes indtjening og på de amerikanske og europæiske (tyske) aktiemarkeder. Den fulde effekt vil udmønte sig i det nye år.

Nu er det sådan at aktiemarkedet ligger forud for statistikken, hvorfor man skal reagere, når chartet går i sælg!

Handelstallet er en bekræftelse på, at der kan ligge en verdensomspændende recession og vente rundt hjørnet.

Verden går ikke i stå; men vi skal blot til at vænne os til en lavere fart!

Ud fra ovennævnte – faldet i det kinesiske aktieindeks medio juli – kan vi konstatere at chartet (indekset) er “The Leading Indikator“. Når det gælder de “store” lande laver det fundamentalt om på verdenshandel og fragt marked.

En måned senere reagerer S&P500 på det kinesiske fald i aktiemarkedet.

Er der sat en negativ spiral i gang?

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, mandag.

I går blev det klart at den største teknologihandel om Dell’s køb af EMC til 67 mia. USD blev en realitet. Så er spørgsmålet om EMC’s aktionærer siger ja tak. Købet vil bringe meget tiltrængt likviditet til aktiemarkedet (pengene skal investeres andre steder, og aktionærer er altid tro mod aktieinvestering).

Der offentliggøres regnskaber fra Intel Corp, Johnson & Johnson (J&J), og J.P. Morgan – alle efter Wall Street’s lukning.

Dow Jones lukkede mandag med en stigning på 0,3 pct. (47,37 point) i indeks 17.131,86.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,1 pct. (2,57 point) i indeks 2.017,46.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,2 pct. (8,17 point) i 4.838,64.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.017), sker der en opbremsning i den tertiære trend. Der sker en test af den accelererende trend, og brud af 2.017 vil udløse salgssignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 1.920 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.017 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt den lange position i 2.000 niveauet. Stop loss lægges i samme niveau (2.000).

Strategi: Køb.

Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. BørsUdsigten solgte ved brud af 2.079 niveauet. BørsUdsigten genkøber ved brud af det 200 dages glidende gennemsnit nedefra i 2.060 niveauet.

Strategi: Sælg.

De korte momentumindikatorer er vendt oversolgte niveauer.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

13SPCH
S&P500: Dagschart

 

 

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,04 pct. lavere i 2,05 pct. Den toårige rente ned med 0,02 pct. i 0,62 pct., og den 30 årige falder med 0,04 pct. til 2,88 pct.

Den tyske 10 årige bund noteres 0,03 pct. lavere i 0,58 pct., og den 2 årige falder med 0,01 pct. til minus 0,26 pct., og den 30 årige 0,03 pct. lavere i 1,33.

Går verdenshandelen i stå (opbremsning) burde det alt andet lige betyde lavere renter endnu en gang.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:25 i 6,569 (6,641) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,136 (1,124). USD/JPY noteres i 119,9 (120,0). EUR/JPY noteres i 136,2 (134,8). EUR/DKK 7,462 (7,461).

 

 

USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,57), ligger vi i en nedtrend.

Sekundært er den stigende bundlinie i kileformation blevet brudt, og det indikerer yderligere fald.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt i 6,65 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,60 niveauet. Der er åbnet en shortposition i 6,61 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,60 niveauet (lukning).

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten solgt en position i 6,60 niveauet, og åbnet en reverse. Shortpositionen lukkes ved brud af 6,60 niveauet.

Strategi: Sælg

De korte momentumindikatorer – RSI9 (styrke) og Momentum (fart) – ligger i negativt territorium, og peger ned.

Signalmodellerne ligger i sælg.

13USDDKK

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.155 (1.159) USD pr troy ounce (31.1035 g).

Ser BørsUdsigten på chartet ligger vi i en primær/sekundær fortsættelsesformation, der meget vel kan vise sig at være en negativ fortsættelse. Det betyder, at vi skal holde øje med bundlinien.

Tertiært ser BørsUdsigten en opadgående trend, der støder hovedet mod en horisontal modstand. Brydes modstanden i 1.165 niveauet, er der gode chancer for en test af 1.220-40 niveauet.

BørsUdsigten har et prisobjektiv på 1.220-40, såfremt vi får et forstærket købesignal ved brud af den gamle top 1.165.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt vores lange position i 1.117 niveauet. Hjemtagning af gevinst ved brud af 1.150 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.115 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 1.145 niveauet. Stop loss ved brud af 1.130 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 1.115 niveauet.

Strategi: Køb.

 

Olie

Olieprisen noteres højere til morgen, tirsdag.

Nymex Crude, er senest noteret i 47,46 (49,90) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 50,26 (52,89) USD pr. tønde.

BørsUdsigten har taget gevinst ved bruddet af 52,00 niveauet på det spekulative plan.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position, med stop loss ved brud af 50 niveauet.

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, tirsdag.

Nikkei225 falder med 1,1 pct. (198 point) i indeks 18.241. Hang Seng noteres ned med 0,4 pct. (95 point) i 22.636. Kina’s CSI300 falder med 0,5 pct. (16,71 point) i indeks 3.431. Sydkoreas Kospi falder med 0,2 pct. (4 point) i indeks 2.017. Australien ASX200 falder med 0,6 pct. (30 point) i 5.203.

Alle noteringer en god time før lukketid.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (943), ligner konsolideringen en positiv fortsættelsesformation.

Sekundært er der tale om en symmetrisk kileformation.

Tertiært / spekulativ (kort sigt) genkøber BørsUdsigten ved brud af 942 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 921 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten taget gevinst i 950 niveauet. Der genkøbes ved brud af 950 niveauet (nedefra). Der åbnes en shortposition ved brud af 921 niveauet.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi i C20. Der hjemtages gevinst ved bekræftet brud af 921 niveauet (oppefra).

Strategi: Køb

13C20CH

C20: Dagschart

De korte momentum indikatorer ligger i mulige vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Kontakt 2258 0126

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.