Sikke en april

Alle verdens aktiemarkeder er steget og mange er tæt på udgangspunkt fra før coronakrisen, dog ikke IBEX 35, som er nede med 27,5 pct., mens CAC 40 er nede med 23 pct. Nasdaq Compositet er nede med 0,9 pct.

FLSmidth fremlagde tirsdag regnskab, der viste, at de var en presset cementafdeling, mens det går bedre for mineafdelingen.Teknisk bevæger aktien sig vandret i niveauet 140-160 og det har stået på siden midten af marts. På dagsniveauet er der etableret salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit bevæger sig vandret i niveauet, hvilket gør, at der ikke er noget klart signal. På ugebasis er der salgssignal på ugebasis. De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation. RSI er under 20, hvilket indikerer, at aktien er oversolgt. Afvent udviklingen.

Chemometec opjusterede igen og denne gang var det EBITDA, som fik et nøk opad. Aktien er handlet op i niveauet 320. I 2019 kunne selskabet fremvise en omsætning på 175,5 mio. kr. og heraf dryppede 41,8 mio. kr. ned på bundlinien. Chemometecs produkter har ramt nye forretningsområder, hvilket har påvirket omsætningen og indtjeningen. I forbindelse med det store fald i indekset i marts gik Chemometecs aktiekurs fra 286 til 206 og i dag er den 320. Aktien ser stærk ud og bruger et tilbagefald til opsamling.

Onsdagens regnskaber fra GN Store Nord, Novozymes og Ørsted. De to sidstnævnte klarer sig godt de første 3 måneder, mens GN Store Nord blev ramt af en mindre omsætning i høreapparat- divisionen, da coronaen har stoppet muligheden for at gå til hørecenter. Faldet betyder, at der er salgssignal i aktien både på dags- og ugeniveauet. Anbefaler at man afventer udviklingen. Ørsted nærmer sig en test af den tidligere top i niveauet 760. Der er etableret købssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, hvor MACD stiger, mens RSI falder tilbage til 41. Momentum oplever også divergens mellem uge- og månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 750 og herefter i niveauet 825, mens nærmeste støtteniveau er ved 640 og herefter 580. Fastholder køb på aktien.

Torsdag var der regnskab fra DSV Panalpina og Danske Bank samt kvartalsinformation fra Carlsberg. DSV Panalpina er kommet godt fra start og omsætningen er meget lidt påvirket af coronavirusen i 1. kvartal. Selskabet starter en besparelsesrunde. Aktien har etableret et købssignal tilbage i slutningen af marts på dagsniveauet og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” ved månedsskiftet marts/april. Aktien nærmer sig sin tidligere fra februar i niveauet 800. Nærmeste støtteniveau er ved 650. Aktien ser interessant ud.

Regnskaber i den kommende uge: Tirsdag er der regnskab fra Ambu, D/S Norden, Jyske Bank, Pandora og Vestas. Onsdag er der regnskab fra ALK-Abello, Coloplast, Genmab, NNIT, Netpcompanys Group, Solar og TCM Group. Torsdag er det Bioporto, ChemoMetec, DFDS, North Media og Schouw & Co.

Købssignal i C25.

C25-indekset taber fredag Momentum, hvilket har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på dagsniveauet efter mere end 20 dage i køb. Der er en række ”gaps” i grafen længere ned. Længst væk er den i niveauet 1130. Skal niveauet i 1130 lukkes, skal markedet falde med over 6 pct.
RSI har tabt en smule styrke den seneste uge og er gået fra 40 til 36. Men Momentum og MACD fortsætter den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 1180 og herefter i niveauet 1120, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1280 og herefter i niveauet 1340.

DK Portefølje
Fastholder porteføljen. Afkastet i Trendsporteføljen år til dato er 0,0 pct. mod C25 indekset der år til dato har givet et afkast på -1,5 pct.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.