Defensivt detailhandel er stadig interessant. Teknisk er der etableret købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i midten af februar.

På ugebasis blev der etableret et købssignal ved månedsskiftet februar/marts. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross i begyndelsen af februar.

Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65. MACD er over middelværdien på 0. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og det har stået på siden november.

Nærmeste modstandsniveau er ved 620 og herefter i niveauet 670-680. Nærmeste støtteniveau er ved 500 og herefter i niveauet 450. Aktien købes til porteføljen.
Fundamentalt forventer Royal Unibrew en omsætning i niveauet 13-14 mia. kr. mod en realiseret omsætning på 11,4 mia. kr. Vi forventer et resultat i niveauet 1,5-1,7 mia. kr. Vores fundamental- model indikerer en fair værdi i niveauet 700 kr. mod dagens kurs på 566-569, hvilket giver et potentiale på over 20 pct.
Royal Unibrew er gået fra bare at være et bryggeri til også at distribuere vin og spiritus. Derved rammer de Royal Unibrews forbrugere som ikke er interesseret i øl. Det er en tendens man også har set i andre bryggerikoncerner, at man øger sortimentet, så man rammer et bredere publikum. Forventer det er en tendens, man vil se mere af i fremtiden, for bryggerierne har jo distribution og man kan jo altid have lidt ekstra varer på vognen.