BØRSUDSIGTEN: En Rentestigning vil altid komme Ubelejligt! Stigende Rentekurve! Pres på Aktierne? Svække “Øvro” og DKK! Back to Business!
C20 indekset lukkede mandag med en stigning på 0,6 pct. (5,87 point) i indeks 936,32.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 1,0 pct. og 1,5 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lidt lavere nu til morgen, tirsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne uforandret plus / minus 0,1 pct. når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,2 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
OMXC20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (936), er der tale om en rebound i form af en tertiær stigende trendkanal, der oftest munder ud i et brud på nedsiden. Det betyder at man skal være klar til at stoppe ud / tage gevinst ved brud af den stigende bundlinie i 932 niveauet. Brud af dette niveau betyder mindst en opbremsning.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 925 niveauet. Der genkøbes / lukkes short ved brud af 930 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten i 992,5 niveauet hjemtaget gevinst af den position der blev købt i 908 niveauet. Der genkøbes ved brud af 947 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 955 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer trækker op, og ligger ud for neutrale niveauer.
Signalmodellerne ligger i overvejende i sælg, selvom der i dag, sandsynligvis udsendes endnu et lille købesignal.

C20: Dagschart
Ovennævnte strategier benyttes til at vægte eksponeringen (markedsrisikoen) i depotet med det danske aktiemarked.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt lavere til morgen, tirsdag.
Wall Street
Wall Street lukkede med små fald i går, mandag, efter en positiv åbning.
Sidste tirsdag skrev BørsUdsigten (gentagelse):
Der er skabt stor forvirring omkring Fed’s rentemøde, og der bliver sendt ”balloner” op til højre og venstre. Noget tyder på at centralbankchef Janet Yellen, ikke har styr på tropperne. Den ene dag kommer der udtalelser om to renteforhøjelser i år (3 møder tilbage), og det næste øjeblik kommer der en kontraudtalelse.
Al den usikkerhed stiller spørgsmålstegn ved om Fed i det hele taget ved hvilken pengepolitik der skal føres. Det giver et signal om, at man ikke rigtig ved hvad man har med at gøre. Det tyder på stor usikkerhed omkring ”projektet”.
Situationen er ikke meget anderledes når Fed’s FOMC møde starter i dag, med forventet rentemeddelelse i morgen kl. 20:00 dansk tid, med efterfølgende pressekonference, hvor vores lille ”rentetrold” Janet Yellen giver mulighed for spørgsmål til Fed’s pengepolitik.
BørsUdsigten ser ikke en renteforhøjelse som noget problem. Problemet kommer først når man begynder at stramme ind på likviditetstilførslen i markedet (bankerne mulighed for at trække på Fed.)
Der er intet perfekt tidspunkt for en rentestigning.
Konsensus går på, at renten fastholdes.
Hvis den stiger, vil bevægelsen i rente og aktiemarked blive betydelig.
Hvis renten og pengepolitikken fastholdes vil markederne reagere svagt positivt.
Der offentliggøres tal for antallet af påbegyndte boliger og udstedelse af byggetilladelser. Dette er fremadrettet en indikation på udviklingen i den amerikanske økonomi, da bolighandel og byggeri udgør en stor del af BNP / den økonomiske kreditskabelse.
Dow Jones lukkede mandag med et fald på 0,0 pct. (3,63 point) i indeks 18.120,17.
S&P500 lukkede med et fald på 0,0 pct. (0,04 point) i indeks 2.139,12.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,2 pct. (9,54 point) i 5.235,03.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.159), er der ikke sket så meget i de sidste tre børsdage.
Indtil videre kan BørsUdsigten konstatere, at det amerikanske aktiemarked ikke har kapituleret. Det kunne godt have været tilfældet efter et ”break away gap” mellem 2.180 og 2.170 niveauerne.
S&P500 konsoliderer sig sidelæns med en toplinie (gammel støtte) i 2.155 niveauet, og en bundlinie i 2.120 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en lang position i 2.175 niveauet. Der er genkøbt / lukket short torsdag ved bruddet af 2.130 niveauet. Gevinsthjemtagning ved brud af 2.137 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 2.120 niveauet. Strategi: Køb. (ændret i forhold til onsdag, sidste uge).
Sekundært har BørsUdsigten i 2.155 niveauet åbnet en short og hjemtaget gevinst af en lang position købt i 2.040 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 2.192 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 2.016 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.059 niveauet. Strategi: Køb.
Momentumindikatorerne ligger i negativt territorium, hvilket kan være en årsag til den manglende kapitulation.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
S&P500: Dagschart
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,03 pct. lavere i 1,70 pct. Den toårige rente noteres 0,01 pct. lavere i 0,78 pct., og den 30 årige noteres 0,03 pct. lavere i 2,44 pct.
Renten på den tyske 10 årige bund noteres ned med 0,06 pct. i 0,01 pct., og den 2 årige bund falder med 0,04 pct. i minus 0,67 pct., og den 30 årige bund noteres 0,02 pct. lavere i 0,63
På trods af den faldende rente noterer BørsUdsigten, at rentekurven er stigende. Det indikerer, at centralbankerne er ved at miste grebet om renten. De kan nemlig ikke længere kan styre den lange rente med den korte!
Det skyldes, at flere og flere vurderer, at en rentestigning er rykket nærmere, og ikke længere kan finansiere risikoen ved investering i lange obligationer. Renten stiger på trods af massive opkøb fra centralbankernes side.
Centralbankerne er heller ikke interesserede i rentestigninger, da de i givet fald skal nedskrive på deres meget store obligationsbeholdninger.
Valuta
USD noteres kl. 06:26 i 6,669 (6,634 i forhold til onsdag sidste uge) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,117 (1,122). USD/JPY noteres i 101,9 (102,9). EUR/JPY noteres i 113,8 (115,5). EUR/DKK 7,451 (7,445).
BørsUdsigten noterer en svækket ”Øvro” op til rentemøderne i både Japan og USA. Endvidere falder den DKK yderligere overfor ”Øvro”
USD/DKK: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,67), er der tale om en tertiær optrend.
Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten lukket short /genkøbt lang position i 6,63 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 6,65 niveauet. Der åbnes en shortposition i 6,62 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 6,65 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 6,56 niveauet. Strategi: Køb. (ændret i forhold til onsdag).
De korte momentumindikatorer er vendt i normale vendeniveauer, og trækker op. Det indikerer gode muligheder for yderligere stigninger. Yderligere stigninger indikerer en forventning om højere amerikansk rente.
Signalmodellerne ligger overvejende i køb.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.316 (1.320 onsdag i sidste uge) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.316), er der tale om en kileformation og en test af den faldende toplinie i 1.315 niveauet. Brud af bundlinien (støtten) i 1.310 (støtte/bund) og 1300 niveauet (psykologisk støtte), og brud betyder EXIT af alle guldaktier/aktiver. Sekundært er der tale om en faldende trendkanal med en toplinie i 1.345 niveauet, og en bundlinie i 1.310-00 niveauerne.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en lang position i 1.338 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.315 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.310 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten i 1.335 niveauet solgt/hjemtaget gevinst på den lange position købt i 1.215 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.345 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.300 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer ligger i negativt territorium.
Signalmodellerne ligger uensartet uden tendens.
Guld: Dagschart
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres lavere til morgen, tirsdag.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 43,62 (0,00) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 45,83 (47,25 (onsdag) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (45,8), tester vi for øjeblikket støtteniveauet i 45,5. Brud af dette niveau udløser yderligere salgssignal. Efter bruddet af 46 niveauet nedefra, er der tale om mindst en konsolidering.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt den lange position i 48,5 niveauet. Der er genkøbt, og lukkes short ved bruddet af 46 niveauet. Der åbnes spekulativ short ved brud af 47 niveauet. Stop loss og åbning af shortposition ved brud af 45,5 niveauet. Strategi: Køb. (ændret).
Sekundært har BørsUdsigten solgt en lang position i 48,5 niveauet. Der genkøbes ved brud af 49,0 niveauet. Der åbnes en short ved brud af 45,50 niveauet (bekræftet). Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer trækker ned i oversolgte vendeniveauer, hvilket understøtter mindst en opbremsning på det nuværende niveau.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
UK Brent: Dagschart.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lidt lavere til morgen, tirsdag.
Nikkei225 falder med 0,3 pct. (34 point) i indeks 16.465. Hang Seng falder med 0,1 pct. (26 point) i indeks 23.524. Kina’s CSI300 falder med i 0,2 pct. (3 point) i indeks 3.257. Sydkoreas Kospi stiger med 0,4 pct. (9 point) i indeks 2.025. Australien ASX200 noteres op med 0,0 pct. (1 point) i indeks 5.296.
Alle noteringer en god time før lukketid – og der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Kontakt 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen / Hvordan bruger jeg BørsUdsigten!
Timing vigtigere end nogensinde.
BørsUdsigten er et handels- og risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer dagligt med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.



