Regnskabssæsonen er i gang

Antallet af nytilmeldt ledige nåede 225.000, mens forventningen lå på 223.000. I starten af ugen begynder den amerikanske regnskabssæson med de store bankvirksomheder.

I denne uge kommer der regnskaber fra JPMorgan Chase, PepsiCo, Wells Fargo, BlackRock, Fastenal, Delta Air Lines, Domino’s Pizza, Tilray Brands og Oil-Dri Corp of America.

S&P 500 holder sig over 5700. Der er fortsat købssignal i alle modeller, både på dags- og ugeniveau. Der er en divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet RSI falder og ligger under 60 i denne uge. Momentum fortsætter sin stigende tendens og er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra.

De nærmeste modstandsniveauer er ved 5800 og derefter 5900, mens der er støtte ved niveauerne 5400 og 5300.

Nasdaq Composite viser blandede signaler på dagsniveau, hvor Bollingerkanalen er gået i salg, mens kursgrafen fortsat viser køb. På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

De nærmeste modstandsniveauer er ved 5800 og derefter 5900, mens der er støtte ved niveauerne 5400 og 5300.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 10,1 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 5,03 pct.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 7,6 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 7,3 pct.

I Trends har vi analyseret følgende internationale indeks: C25, S&P 500, Nasdaq Composite, Nikkei, Nasdaq India, Nasdaq China, OMX S30 og DAX.

Ugens nordiske aktie er Sagax. De to danske aktier er Novo Nordisk og Demant. Vi har foretaget et teknisk tjek på guld, olie og industrimetallerne.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.