Pandora med muligheder

Pandora forsøger igen at finde en bundformation på niveauet 260-280. På dagsniveauet betyder den vandrette formation, at der er etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet.

Golden Cross på dagsniveauet.

RSI er under 50, mens MACD har ramt 0 på dagsniveauet, hvilket giver et positivt signal for en kortvarig placering.

På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 350 som en modstandslinie. Det indikerer, at den sekundære bølge ikke er kommet i gang endnu.

Bundformation i MACD.

Momentum på månedsniveauet har etableret en bund og også den langsigtede tendens ser ligeledes interessant ud. Det glidende gennemsnit i modellen er tæt på at blive brudt nedefra, hvilket vil bekræfte, at der muligvis er en trendvending på vej.

Den spekulative investor køber op på det nuværende niveau. Den langsigtede afventer.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.