Overreaktion

BørsUdsigten: Købesignal i Guld Udløst! Yderligere Devaluering af Renminbi (Yuan)! Selvsving!

 

C20 indekset lukkede, onsdag, med et fald på 1,4 pct. (14,34 point) i indeks 983,40.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 1,4 pct. og 3,4 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne højere med stigninger på mellem 0,4 pct. og 1,3 pct.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

 

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er en sælgstrategi.

BørsUdsigten har taget gevinst hjem i 997 niveauet, af den position vi havde købt i 958 niveauet. Der er åbnet en shortposition (sælg´) ved bruddet af 997, og den lukkes ved brud af dette niveau nedefra.

Strategi: Sælg.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten har solgt en position i 1.058 niveauet, og der genkøbes ved brud af den faldende trendlinie i 990 niveauet. BørsUdsigten har åbnet en shortposition ved bruddet af 997 niveauet, og der genkøbes ved brud af 990 niveauet nedefra.

Strategi: Sælg

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 880 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale. Se endvidere nedenfor.

Niveau for indeksvurdering: 1.024.

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, forventes at ville åbne højere nu til morgen, torsdag.

Der forventes halvårsregnskaber Q2 fra A.P. Møller – Mærsk, GN Store Nord, Schouw og Skjern Bank.

Q3 fra Land & Leisure, og Asgaard og et helårsregnskab, Q4 fra nu gældfrie B&o.

 

 

Selvsving / Overreaktion

Ser vi på de europæiske aktier er de gået lidt i selvsving efter de kinesiske devalueringer.

PBoC (Peoples Bank of China) devaluerede yderligere 0,7 pct. onsdag overfor USD. Det betyder at Renminbien (Yuan) er blevet devalueret med 4,2 pct. overfor USD. Til sammenligning er den danske krone blevet devalueret med ca. 25 pct. overfor USD, på grund af fastkurspolitikken med EUR.

Kina’s største problem er eksporten, der i juli faldt med 8,3 pct., hvilket gør ondt på de kinesiske virksomheder.

Modsat virker devalueringerne, ved at import bliver dyrere.

Kina har opbygget strategiske lagre af industrimetaller, hvilket betyder at man ikke skal betale mere for materialerne i yuanregning.

Kina gør bare det alle andre også gør (Europa og USA), for at balancere deres produktion.

Det der bør gøre ondt på de europæiske eksportører af forbrugsvarer, er snarere at kursfaldende i aktier har gjort de kinesiske forbrugere mere tilbageholdende med at bruge penge.

 

Wall Street

Wall Street lukkede lidt højere i går, onsdag efter en negativ åbning.

Der blev leveret regnskab fra netværksproducenten Cisco, der leverede lidt over forventning. Cisco steg 4 pct. i eftermarkedet. Endvidere levere News Corp et resultat og udbyttebetaling over forventning. News Corp steg 5 pct. i eftermarkedet.

Der kommer sædvanlige tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse. BørsUdsigten vurderer, at vi vil se en opbremsning i faldet, og en konsolidering på det nuværende niveau på mellem 270K og 300K.

Endvidere offentliggøres detailsalget for juli.

Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,0 pct. (0,33 point) i indeks 17.402,51.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,1 pct. (1,98 point) i 2.086,05.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,2 pct. (7,60 point) i 5.044,39.

 

 

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.086),
BørsUdsigten har problemer med opdatering af chart – vurdering snarest.

Umiddelbart tyder det på at aktierne på Wall Street skal op
S&P500: Dagschart

 

Renten

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation stiger med 0,09 pct. til 2,17 pct. Den toårige rente stiger 0,06 pct. til 0,69 pct., og den 30 årige rente stiger med 0,10 pct. til 2,85 pct.

Auktionen over de 24 mia. USD 10årige obligationer lå i den lave ende med en overtegning på 2,40, og renten blev 2,115 pct.

Så må vi se om det går lidt bedre ved dagens auktion over de 30 årige statsobligationer.

Antallet af låneansøgninger til finansiering og refinansiering af boliger i USA lå uforandret i sidste uge.

Den tyske 10 årige Bund falder med 0,03 pct. til 0,60 pct. Den 2 årige falder med 0,01 pct. til minus 0,29 pct., og den 30 årige falder med 0,03 pct. til 1,28 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 07:12 i 6,701 (6,742) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,114 (1,107) for 1 USD. USD/JPY noteres i 124,5 (125,1). EUR/JPY noteres i 138,6 (138,6). EUR/DKK noteres til morgen i 7,463 (7,463).

 

 

USD/DKK Teknisk

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,70), ligger vi i en tertiær negativ trend. Brud af 6,75 niveauet, vil give en opbremsning og et lille købesignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten trendfølgende i 6,81 niveauet solgt vores lange position. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 6,76 niveauet, og positionen lukkes ved brud af 6,75 niveauet.

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten har købt en lang position ved bruddet af 6,70 niveauet. Der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,76 niveauet. Der er åbnet en sthortposition (sælg) ved brud af 6,76 niveauet, og positionen lukkes ved brud af 6,76 niveauet.

Strategi: Sælg.

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen i 1.122 (1.112) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Guldchartet er brudt igennem 1.110 niveauet nedefra, og udløst købesignal.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 1.170 niveauet. Positionen er lukket ved brud af 1.105 niveauet. Der er købt en position ved bruddet af 1.105 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.110. niveauet

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition i ved bruddet af 1.170 niveauet. Der lukkes / tages gevinst ved brud af 1.115 (nedefra). Der købes en position på det nuværende niveau 1.120. Stop loss ved brud af 1.110 niveauet.

Strategi: Køb (ændret).

 

 

Olie

Olieprisen noteres højere til morgen, torsdag.

Olielagrene faldt med yderligere 1,7 mio. tønder til 453,6 mio. tønder. Chartet ligner fortsat en positiv fortsættelsesformation.

WTI, er senest noteret i 43,41 (43,00) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 49,87 (49,01) USD pr. tønde.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, torsdag.

Nikkei225 stiger med 1,0 pct. (211 point) i indeks 20.604. Hang Seng stiger med 0,3 pct. ( point) i indeks 25.444. Kina’s CSI300 falder med 0,3 pct. (11 point) i indeks 4.005. Sydkoreas Kospi stiger med 0,5 pct. (9 point) i indeks 1.985. Australien ASX200 stiger med 0,5 pct. (26 point) i 5.407.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

 

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (983), er den horisontale støttelinie i 997 niveauet blevet brudt. Det betyder, at der udsendes et stærkt salgssignal. Det betyder at gappet mellem 997,13-984,30 blevet lukket helt som forventet af BørsUdsigten. Der er i den forbindelse åbnet et nyt mellem 988,78 og 995,99.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en position i 1.038 niveauet. Der genkøbes trendfølgende ved brud af 990 niveauet (nedefra). Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 997 niveauet. Der genkøbes ved brud af 997 niveauet (lukkes)

Strategi: Sælg.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 997 niveauet af en købt en lang position købt i 958 niveauet. Der genkøbes ved brud af 997 niveauet.

Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 880 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

Strategi: Køb

13C20CH

C20: Dagschart

De korte indikatorer er på vej ned i oversolgt territorium.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126 bedst mellem 10:00 og 11:00

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.