Overblik over Europa og Fjernøsten

Uddrag fra Trends i sidste uge.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 13,8 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 2,8 pct.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 7,0 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -1,9 pct.

Overblik over en række internationale indeks
Nikkei handles fortsat vandret omkring niveauet 38.000, og det har nu stået på siden midten af maj. Der er købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveau. På ugebasis er der også købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er tæt på at danne et Golden Cross. Der er fortsat en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den stigende tendens, og det samme gør RSI.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 38.000 og derefter omkring 38.500. Nærmeste støtteniveau er ved 34.000 og herefter omkring 33.000.
Strategi: Hold på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

Nasdaq India fastholder den stigende tendens. Der er fortsat købssignal i alle modeller på dags- og ugeniveau for kursgrafen og Bollingerkanalen.
Der er dog divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum har etableret en topformation, mens RSI overordnet er i en stigende tendens, men i denne uge er den faldet tilbage til 74.

Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 2.900 og derefter omkring 3.000, mens der er støtte ved 2.700 og derefter 2.600.
Strategi: Hold på det indiske marked. C WorldWide Indien med ISIN-kode DK00615348963 er en mulighed – der findes også en række ETF’er.

Nasdaq China fastholder købssignalerne på dags- og ugeniveau. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet fra 55 til 45. Momentum bevæger sig vandret, og modellen har endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er stigende og tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1.250 og derefter omkring 1.300, mens der er støtte omkring 1.100 og herefter ved 1.050.
Strategi: Køb kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

OMX S30 etablerede et salgssignal på dagsniveau med torsdagens fald. De glidende gennemsnit har dannet et Death Cross, og Bollingerkanalen har ligeledes udløst et salgssignal.

På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen, og den nedre kanallinje ligger omkring niveauet 2.400. Hvis dette brydes, skifter modellen til salg. Det lange glidende gennemsnit fungerer som modstandslinje og ligger omkring 2.550.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum er i en stigende tendens, hvilket har stået på siden midten af april, mens RSI bevæger sig vandret i niveauet 36-38.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.650 og derefter 2.700. Nærmeste støtteniveau findes ved 2.400 og derefter 2.300.
Strategi: Hold på svenske aktier.

DAX-indekset har givet et afkast på 20 pct. i år. Bollingerkanalen har på dagsniveau etableret et salgssignal for to dage siden. Det lange glidende gennemsnit fungerer som støttelinje og ligger omkring niveauet 24.000.

På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit fungerer som støttelinje og ligger omkring 22.500.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den stigende tendens, mens RSI er faldende og er gået fra 63 til 57. MACD er stigende og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Modstandsniveauet ved 24.000 testes fortsat, og næste modstandsniveau er ved 25.000. Nærmeste støtteniveau er ved 21.000 og derefter 20.500.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 Kilde: Vikingen


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.