Nye signaler i svenske sektor

Nye signaler i svenske sektor. Porteføljen skal ikke kun bestå af ramasjang-aktier, der skal være noget stabilt og kedeligt i bunden af fundamentet. Det kunne blandt andet være de nordiske skovselskaber der de sidste par år har givet et stabilt afkast. Flere af dem har bevæget sig fra rene skovselskaber til også at dække grøn energi. Selskaberne har de seneste år sat vindmølleparker op, hvilket supplerer den allerede grønne energiproduktion selskaberne har fra vandkraft og bioenergi.

Det er blandt andet Holmen og SCA som begge dækker overnævnte beskrivelser.

Holmen etablerede et købssignal i begyndelsen af januar og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i begyndelsen af januar.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det har stået på siden månedsskiftet november/december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er tæt på et Golden Cross.
Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65 og MACD er over middelværdien på 0. Momentum er i en stigende tendens og det har stået på siden midten af november.
Nærmeste modstandsniveau er ved 475 og herefter i niveauet 515, mens der er støtte i niveauet 410 og herefter i niveauet 390.

SCA er i en stigende tendens og der er købssignal i alle modellerne på dagsniveauet. Det samme gør sig gældende på ugebasis.

De tre indikationsmodeller er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 68 og MACD er over middelværdi 0. Momentum holder ligeledes fast i den stigende tendens som blev etableret i juli/august måned.
Nærmeste modstandsniveau er ved 168-170 og herefter i niveauet 180-182, mens der er støtte i niveauet 140 og herefter i niveauet 120.
Begge aktier med på kandidatbænken. 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.