Nye EXIT- signaler!

BørsUdsigten: Flush Out Strategi! Ruslands Sudeterstrategi!

Wall Street lukkede fredag med fald på mellem 0,7 pct. og 1,2 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge. (Lukket Presidents Day)

Europa lukkede mandag med fald på mellem 0,4 pct. og 2,1 pct. for de tre toneangivne index (FTSE100, DAX30,og CAC40) BørsUdsigten har valgt at følge.

 

De asiatiske børser noteres med fald på mellem 1,0 pct. og 2,8 pct. til morgen, tirsdag.

De europæiske aktier ses åbne med fald på mellem 1,0 pct. og 2,0 pct., når vi lægger morgenens handel med indexfutures til grund.

Wall Street indikeres at åbne med fald på mellem 1,4 pct og 2,0 pct. når markedet åbner senere tirsdag.

De danske aktier ved C20 indekset ses åbne lavere til morgen, tirsdag.

 

Servicemeddelelse: Moskva’s RTS-indeks (50 største selskaber) faldt mandag med 11,5 pct.

 

Alt er i denne situation uforudsigeligt – men det første offer i en krig er SANDHEDEN!

Sudeterløsningen (beskrevet første gang tirsdag i sidste uge)

For at undgå krig – er det en mulighed, at man i første omgang foreslår en Sudeterløsning. Nu er man gået ind under pretekst af en anerkendelse af løsrevne regioner / stater set fra Rusland.

Efter første verdenskrig afgav Tjekkoslovakiet et landområde (Sudeterland), de havde fået i forbindelse med opløsningen af det østrisk – ungarske rige. Der var tale om et kulturelt tysk område.

Under et bestandigt stærkere tryk bekendtgjorde Tjekkoslovakiet i maj 1938, at et snarligt tysk angreb var under opsejling med henvisning til en stærk tysk mobilisering. Tjekkoslovakiets alliancepartnere Frankrig [1] og England [2] var i tidsnød og erklærede at ville hjælpe. Tyskland gjorde derimod alt for at optrappe krisen og satte hæren i fuldt beredskab. Ved Benito Mussolinis mellemkomst lykkedes det nok engang England at forhindre den af Hitler ønskede konfrontation. Kilde: Wikipedia.

BørsUdsigten spørger: Er der noget ved den nuværende ukrainske situation, der virker bekendt?

BørsUdsigten noterer, at den russiske DUMA i går, tirsdag foreslog denne løsning på konflikten.

 

Vi afventer en undskyldning til at legitimere et angreb på Ukraine

Ukraine / Rusland konflikten er ikke løst, så Venter Vi på en Undskyldning til et Russisk Angreb? (Overskrift BU torsdag den 17. februar)

Undskyldningen bliver, at Ukraine forsvarer sine grænser i Øst, og giver dermed et påskud til at angribe hele Ukraine. I første omgang sender han en “fredsbevarende” styrke ind.

BørsUdsigten spørger sig selv om hvorfor konflikten ikke kunne have været forsøgt løst ved en demokratisk folkeafstemning – i respekt for demokratiske spilleregler?

Der er givet nogle problemer fra det gamle Sovjetunion, der forbliver uløste – og kan give yderligere konflikter!

 

NB! NB! – Flush Out Strategi

BørsUdsigten vurderer, at et udbruddet af krigen mellem Ukraine og Rusland i første omgang vil medføre et fald i aktier (Flush Out). Afvent en evt. bund, hvilket kan være i morgen, onsdag.

Faldet (Flush Out) skal bruges til køb af aktier i udvalgte sektorer.

Der skal transporteres energi (Olie/Gas), Korn, Fødevarer, og andre bløde Råvarer. Medicinalaktier (Ikke Biotek). Råvarer til Oprustning / våbenproducenter. Energiaktier er således interessante herunder vind/solenergi!

 

S&P500 – Strategi og Vurdering 

Wall Street holdt lukket mandag (Presidents Day)

Ser vi på dagschartet for S&P500 – minus 0,7 pct. (31 point) i 4.349, er der tale om en bekræftelse af nedtrenden. nyt brud af det 200 dages glidende gennemsnit i 4.456 niveauet. Endvidere er der oplæg til et nyt death cross. Næste stop / bundlinie i en konsolidering ses i 4.325 niveauet – og dermed endnu et EXIT signal.

Der udløses nyt death cross i dag, mandag!

Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 4.470 niveauet (købt i 4.417 niveauet). Genkøb ved brud af 4.378 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (solgt) en lang position ved bruddet af i 4.669 niveauet (købt i 4.676 niveauet). Genkøb ved brud af 4.588 niveauet. Strategi: Sælg

S&P500: Dagschart

 

Nikkei225 – Strategi & Vurdering 

Ser BørsUdsigten på Nikkei225 minus 1,7 pct. (461 point) i 26.450 (handles fortsat), er der tale om en brud af støttelinien i 26.850 niveauet.

Overordnet er der tale om en ren nedtrend!

Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 27.300 niveauet (købt i 27.050 niveauet). Genkøb ved brud af 26.914 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten solgt (udløst stop loss) en lang position i 28.581 niveauet (købt i 28.628 niveauet). Genkøb ved brud af 27.935 niveauet. Strategi: Sælg

NB! Da de asiatiske indeks fortsat handles efter, at denne vurdering er skrevet, kan der være nye signaler – og signalerne er ikke bekræftede!

Nikkei225: Dagschart

 

Shanghai Composite – Strategi og Vurdering 

Ser vi på dagschartet for Shanghai indekset (minus 1,4 pct. (48 point) i 3.443 – (handles i skrivende stund, hvorfor tolkningen af signalerne kan ændres), er der tale om en test af  en toplinie i 3.490 niveauet.

Der er udløst andet death cross og ændring af trend i den allernærmeste fremtid. Brud af det 3die signalerer ren nedtrend!

Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 3.470 niveauet (købt i 3.460 niveauet). Genkøb ved brud af 3.490 niveauet. Strategi: Køb

Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (solgt) en lang position ved bruddet af 3.595 niveauet (købt i 3.630 niveauet). Genkøb ved brud af 3.555 niveauet. Strategi: Sælg

Shanghai Composite: Dagschart

 

OMXC20 – Strategi & Vurdering 

Ser BørsUdsigten på dagschartet for OMXC20 –  minus 1,5 pct. (25 point) i indeks 1.593 – er der tale om en tertiær nedtrend, og et nyt EXIT – signal.

Der er udløst et ægte Death Cross (50 dages blidende gennemsnit skærer det 200 dages ovenfra) – og så er der tale om en REN nedtrend!

Tertiært (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 1.660 niveauet (købt i 1.645 niveauet). Genkøb ved brud af 1.620 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten udløst stop loss (solgt) en lang position ved bruddet af 1.820 niveauet (købt i 1.841 niveauet). Genkøb ved brud af 1.725 niveauet. Strategi: Sælg

C20: Dagschart

 

OMXS30 – Strategi & Vurdering 

er vi på dagschartet for S30, lukkede indekset i minus 1,8 pct. (38 point) i indeks 2.159 niveauet, er der tale om et brud af bundlinien i 2.225 niveauet (Nyt EXIT / Bekræftelse af salgssignal)

Overordnet ligner udviklingen i de glidende gennemsnit starten på en ren nedtrend. Det vil betyde, at man reducerer vægten af svenske aktier! Naturligvis er der brancher og enkeltaktier, der fortsat klarer sig (;-D). Dette udsagn gælder alle markeder i EXIT!

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 2.312 niveauet (købt i 2.277 niveauet). Genkøb ved brud af 2.196 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 2.364 niveauet (købt i 2.311 niveauet). Genkøb ved brud af 2.321 niveauet. Strategi: Sælg

OMXS30: Dagschart

 

DAX30 – Strategi & Vurdering 

Ser BørsUdsigten på dagschartet for DAX30 minus 1,5 pct. (225 point) i indeks 15.043 er der tale om en udløsning af en REN nedtrend efter vi har fået et rent brud af de glidende gennemsnit ovenfra!

Bruddet af 15.000 niveauet udløser NYT EXIT signal / bekræftelse på salgssignal.

Ser vi på det lidt længere chart er der tale om en dobbelttop (stærkt salgssignal) – så 15.000 niveauet er stærkt EXIT

Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 15.350 niveauet (købt i 15.150 niveauet). Genkøb ved brud af 15.040 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 15.792 niveauet (købt i 15.554 niveauet). Genkøb ved brud af 15.588 niveauet. Strategi: Sælg

DAX30: Dagschart

 

10-årig Statsobligation (Bond) – Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for renten på den 10 årige amerikanske statsobligation (1,87 pct.) er der tale om et brud i en konsolidering i bundlinie i 1,924 niveauet.

En inflation på 7,5 pct. vil fremrykke en strammere pengepolitik i form af en hurtigere tilbagerulning af QE og rentestigninger. Det betyder lavere vækst i form af dyrere lån og knaphed på penge (vækst i omsætning).

Inflationen er en Gamechanger på aktiemarkederne fremadrettet!

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 1,965 niveauet (købt i 1.81 niveauet). Genkøb ved brud af 1,965 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 1,462 niveauet (solgt i 1,567 pct.). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1,773  niveauet. Strategi: Køb

Husk! Når renten stiger falder obligationerne (aktivet) og Vice Versa!

10 årig amerikansk statsobligation: Dagschart

 

USD/DKK – Strategi & Vurdering 

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,58) til morgen, tirsdag, er der tale en ny konsolidering med en toplinie i 6,585 og en bundlinie i 6,54 niveauet. Brud SKAL følges spekulativt!

BørsUdsigten vurderer, at stigende inflation bør give lavere valutakurs, da købekraften forringes. Modsat kan en højere rente tiltrække de kortsigtede investorer, der tror på at Fed får styr på inflationen

BørsUdsigten vurderer, at Fed IKKE får styr på inflationen. De er kommet for sent i gang, og gør for lidt!

BørsUdsigten vurderer, at man skal lukke (terminssikre) ALLE sine USD positioner, og så længe renten er lav på lån i USD. Chart strategien skal dog følges!

Spekulativt kan man følge BørsUdsigtens signaler – den spændte situation i Rusland/Ukraine/Hviderusland kan få USD til at reagere med stigninger. Det skyldes at der skal bruges USD til at købe strategiske råvarer, “Safe Haven” samt en stigende rente.

Spekulativt / tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position ved bruddet af 6,555 niveauet (købt i 6,525 niveauet). Genkøb ved brud af 6,585 niveauet. Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 6,558 niveauet (solgt i 6,575 niveauet). Stop loss ved brud af 6,495 niveauet! Strategi: Køb

 

USD/DKK: Dagschart

 

Kobber – Strategi og Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for kobber (4,488 USD) til morgen, tirsdag, er der tale om brud af en sekundær accelererende optrend!

Faldende lagre kombineret med stabile priser hænger ikke sammen på den lange bane. På et eller andet tidspunkt vil lagersituationen bevirke højere priser.

Kobberlagrene hos LME ligger i ATL (All Time Low)

Lagrene i LME (London Metal Exchange) noteredes fredag lavere med et fald på 1.000 tons i 74.275 tons, mod 260.000 tons for 4 mdr. siden. Lagrene tester 5 års laveste i 76.000 / 80.000 tons niveauet!

Er der tale om en konsolidering mellem 75K og 100K!

Lagrene i CME og Shanghai ikke medtaget.

30 day LME Copper Warehouse Stocks Level

 

5 year LME Copper Warehouse Stocks Level

BørsUdsigten vurderer, at det er et spørgsmål om tid før markedet reagerer! (men der IKKE nogen direkte korrelation mellem pris og lager). Der KAN dog gå PANIK i markedet!

BørsUdsigten noterer, at priserne er steget i den tid vi har fulgt lagerudviklingen i LME; men der er tale om aktuelle tal og futures (priser), hvorfor der ikke umiddelbart kan udledes korrelation.

BørsUdsigten tror ikke på at lagrene går i nul (men man ved aldrig). Spekulanter og industrielle købere – vil i givet fald forsøge opkøb i kobber, og FOMO og frygt for prisstigninger / disruptions (mangel) kan få markedet til at købe.

BørsUdsigten understreger, at vi IKKE har kendskab til levering af solgte futures, hverken futurenes længde eller mængde! Store leverancer kan have en negativ effekt på kobberprisen, og få lagrene til at stige fremadrettet!

Det betyder, at der er stor risiko ved Casen – og faldende priser kan indikerer kommende leveraner, når futureskontrakterne bliver exercised/leveret. Der er altså ikke lighedstegn mellem lagre og pris på den korte bane!

Ovennævnte er kun en indikation på udviklingen i copper, da der også er asiatiske metalbørser (Shanghai)

Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 4,53 niveauet (købt i 4,505 niveauet). Genkøb ved brud af 4,515 niveauet. Strategi: SÆLG (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 4,56 niveauet (solgt i 4,442 niveauet). Stop loss ved brud af 4,439 niveauet. Strategi: Køb

Vær opmærksom på, at kobber handles “around the clock”, hvorfor signalerne ændres løbende.

Kobber: Dagschart

 

UK Brent – Strategi & Vurdering 

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brent (94,7) til morgen, tirsdag, er der tale om en konsolidering.

Ser vi på de glidende gennemsnit er der tale om en REN optrend!

Fundamentalt er olieprisen påvirket af den spændte situationen i Ukraine / Rusland; men også uroligheder i Kasakhstan og Libyen.

Vær opmærksom på, at en konflikt vil betyde embargo af russisk olie og gas.

Den afledte konsekvens er øget fragt af olie og gas – og sandsynligvis stigene fragtrater til gavne for tankrederierne.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 93 niveauet (solgt i 94,5 niveauet). Genkøb ved brud af 93 niveauet. Strategi: KØB (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 74,8 niveauet (solgt i 83,6 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 91,4 niveauet (Testes NU). Strategi: Køb

UK Brent: Dagschart

Chart: Investing.com.

 

NB! Grunden til at BørsUdsigten vælger OMXC20 i stedet for OMXC25CAP– skyldes at det er det eneste chart – der ikke er manipuleret! Alle CAP index er manipulered (vægtet), og derfor er det kun de store investorer (med de store regnemaskiner), der kan får det rigtige resultat når man bruger CAP index til at handle på. De store investorer har derfor en fordel. Endvidere giver CAP indexene ikke det korrekte billede af likviditeten i markedet på grund af vægtningen. Ingen andre aktiemarkeder benytter Capindex som hovedindeks, selvom de har liges så store selskaber – vægtet – som Novo Nordisk. Eksempelvis udgør værdien af FAANG aktierne på S&P500 ca. 30 pct. af den samlede værdi.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.