Ny redningspakke til markedet

Nyt signal i C25.

Den Europæiske Centralbank er klar med en ny regningspakke med opkøb af aktiver og samtidig holdes renten i ro. Om det igen kan virke det vil tiden vise.

Pandora gav investorerne ro i maven og samtidig købte finansdirektøren og den administrerende direktør 6 og 12 mio. aktier. Det har sendt aktien op både tirsdag og onsdag. Kursmæssigt bliver modstandsniveauet 300 testet. Næste modstandsniveau er ved 350 og herefter i niveauet 400, mens nærmeste støtteniveau er ved 220. Den stigende tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis og Momentum på månedsniveauet. Anbefaler køb på niveauet. Bemærk jeg ejer aktier i selskabet.

Onsdag var der udsalg af Matas-aktien på markedet med et fald på over 7 pct., og det skal ses i lyset af et regnskab, der viste en stabil omsætning, mens EBIT blev godt 3 mio. kr. lavere end samme periode året før. Teknisk betyder faldet, at RSI har ramt 20 og MACD er under 0. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra og signalmodellerne er i salg. Nærmeste støtteniveau er ved 57-58, mens nærmeste modstandsniveau er ved 70-72. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Netcompanys meddelte onsdag, at man måtte nedjustere sine forventninger til det kommende år. Det fik aktien til at falde med godt 3 pct. om morgenen, men som i løbet af dagen rettede sig og sluttede . Aktien etablerede en topformation i juli i niveauet 280. I slutningen af juli blev der etableret et salgsignal på dagsniveauet og det er blevet bekræftet i begyndelsen af august på ugebasis. RSI har ramt 40 og MACD er under 0. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Støtteniveauet omkring 200 skulle gerne holde.

MT Højgaard kunne onsdag meddele, at man havde vundet en kontrakt til Syddansk Universitet i Odense på 298 mio. kr. Teknisk har aktien stabiliseret sig i niveauet 70-80. De glidende gennemsnit har netop etableret et ”Death Cross” i begyndelsen af august. De tre indikationsmodeller er alle faldet tilbage på ugebasis. MACD er under 0 og RSI har ramt niveauet 35, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen. Momentum fortsætter den stigende tendens på månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 55, mens nærmeste modstandsniveau er ved 90. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Torsdag var der regnskab fra GN Store Nord og Ambu. GN Store Nord opjusterer forventningerne for begge forretningsområder Audio og Hearing, men markedsdeltagerne brugte den positive historie på at sælge ud.

Per Aarsleff kommer med regnskab i næste uge. Aktien etablerede en topformation i niveauet 240- 245 i juni og siden har aktien været i en faldende tendens og har nu ramt niveauet 210-215, hvor der er støtte fra tidligere tider. På dagsniveauet er der etableret et købssignal og de tre indikationsmodeller har etableret en bundformation, hvilket gør, at aktien bør tages med på kandidatbænken. Nærmeste modstandsniveau er ved 245 og herefter i niveauet 300.
I den kommende uge kommer der regnskab fra Firstfarms, Per Aarsleff, RTX og Royal Unibrew tirsdag. Onsdag kommer Orphazyme og Sydbank. Torsdag er det Sanistål og STG.

Nyt signal i C25.

25-indekset fortsætter den stigende tendens og det har givet et købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og i de glidende gennemsnit. Den positive stemning har bredt sig til ugebasis og givet købssignal i Bollingerkanalen. Der er en positiv tendens i MACD, RSI og Momentum på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 1160 og herefter i niveauet 1200, mens nærmeste støtteniveau er 1120 og så i niveauet  1090.

 

DK portefølje
Alm. Brand og Rockwool på salgslisten. Køber Demant til porfeføljen.

Nordisk portefølje
Kommentar til Catena Media – se analysen på mandag. 

De amerikanske indeks rettede sig
Torsdagens amerikanske nøgletal viste en positiv udvikling, idet de ledende indikatorer var bedre end ventet. Antallet af nytilmeldte ledige var ligeledes lavere end ventet. Eneste nøgletal der var lidt kedeligere var PMI-tallene.

Regnskaber fra USA i den kommende uge: Costco, Workday, Dollar General, Dell Technologies, Autodesk, Brown-Forman, Veeva Systems, Dollar Tree samt Ultra Beauty.

Target overraskede markedet onsdag og steg fra 85 dollars til 100 dollars og handles torsdag aften i 106 og stiger 3,2 pct. Stigningen i aktiekursen betyder, at den er brudt igennem den tidligere trendkanals øvre linie.

Dow Jones Industial Average hænger fast ved 26.000. Det lange glidende gennemsnit er ved 25.100 som en støttelinie. Nærmeste modstandsniveau er 27.300, som blev testet i juli, mens nærmeste støtteniveau er ved 25.300.

S&P 500 med nyt købssignal på dagsniv.

S&P 500 har svært ved at komme igennem modstandsniveauet 2950. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2900 som en støttelinie på ugebasis. Faldet betyder dog, at der stadig er salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, mens Parabolic fortsat er i køb og har sin støttelinie i niveauet 2810. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD falder og så har Momentum etableret en lille bundformation og den samme tendens ses i RSI. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 3000, mens nærmeste støtteniveau er ved 2950.

Momentum på ugebasis har genvundet styrken.

Nasdaq Composite testede 7700 og er siden handlet op i niveauet 8000, hvilket har givet et købssignal på dagsniveauet og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit er i niveauet 8000. På ugebasis er der salgssignal i Bollinger, mens der er købssignal i Parabolic. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD falder, mens der er begyndt en stigende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 7700 og herefter i niveauet 7400. Momentum stiger på månedsniveauet.
Strategi: Afvent udviklingen.

 

 

Japan har fundet støtte
Det japanske marked var nede og teste støtteniveauet 20.200-20.600. Men konsolidering i niveauet 20.200-20.400 har fået Bollingerkanalen til at skifte signal fra salg til køb.

Japan har fundet støtte i niveauet.

På ugebasis er der fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller, idet MACD falder mens RSI og Momentum stiger. Momentum på månedsniveauet holder fast i den stigende tendens, hvilket giver en langsigtet positiv indikation.
Strategi: Man skal fortsat afvente udviklingen.

OMX Stockholm 30 har fået etableret et nyt købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1550. På ugebasis er der salgssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. Endvidere er de glidende gennemsnit blevet brudt oppefra. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis.

Det svenske marked.

MACD falder, RSI bevæger sig vandret mens Momentum har fundet en bund og stiger. Der er en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 1600-1620, mens der er støtte i niveauet 1480- 1520.
Strategi: Afvent udviklingen.

Kinneviks porteføljeselskab Zalando overtager logistikken for endagslevering af Adidas-produkter købt på nettet. Det er en interessant udvikling, hvis kendt mærkevarer vælger at outsource deres distributionsfunktion. Kinnevik-aktien har bevæget sig vandret i niveauet 240-255 siden juni. Den vandrette formation betyder, at signalet står og skifter mellem køb og salg på dagsniveauet, mens signalet på ugebasis netop er skiftet til køb. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 61, mens MACD stadig er under 0. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens.

Ny hastighed i aktien.

Der er ”gap” i dagsgrafen fra maj i niveauet 269,2- 270,6 og i niveauet 276-287,8. Nærmeste modstandsniveau er ved 260 og herefter ved niveauet 270-276. Anbefaler køb på niveauet.

Frankfurt Dax 30 har som flere andre internationale indeks etableret et købssignal på dagsniveauet. Det lange glidende gennemsnit på dagsniveauet ligger i niveauet 11.800 som en modstandslinie. Der er fortsat salgssignal på ugebasis i både Bollingerkanalen og Parabolic-modellen på ugebasis. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD fortsætter den faldende tendens. De glidende gennemsnit på ugebasis er tæt på et ”Death Cross”.

Det tyske markedet er stadig presset.

Nærmeste støtteniveau er ved 11.600, mens nærmeste modstandsniveau er ved 12.200.
Strategi: Salgssignal i DAX

 

Teknisk kommentar til 3 aktier 
De 3 aktier er  Demant, Royal Unibrew og NKT.
Demant-aktien faldt tilbage i forbindelse med præsentation af deres halvårsregnskab. Aktien fandt støtte i niveauet 185 for 6 dage siden og er nu handlet op i niveauet 205-210, hvilket har givet købssignal på både dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt på dagsniveauet og har etableret et ”Golden Cross”. Den positive tendens i kursen trækker op i de tre indikationsmodeller.

Rebound i Demant.

Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet, hvilket gør, at aktien ser interessant ud på det nuværende niveau. Nærmeste modstandsniveau er ved 235 og herefter i niveauet 260, mens nærmeste støtteniveau er ved 190-195. Har man ikke høreapparat-aktier i sin portefølje ser Demant interessant ud og aktien tages med i porteføljen.

Nyt signal.

Royal Unibrew har siden oktober bevæget sig vandret i niveauet 460-510, men i august er kursen brudt igennem niveauet 520 og nærmeste modstandsniveau er ved 560-570. Stigningen i kursen betyder, at de tre indikationsmodeller alle stiger på ugebasis. RSI har ramt 83 og MACD er over 0. Stigningen har ligeledes givet købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic-modellerne. Aktien ser fortsat interessant ud.

På kandidatbænken.

NKT har formation og har etableret en dobbelt bund på ugebasis med støtte i niveauet 85. Det korte glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 95, mens det lange glidende gennemsnit er ved 110. Den svagt positive tendens i kursen trækker op i både Momentum, MACD og RSI på ugebasis. Signalmodellerne er også i salg endnu på ugebasis og kursen skal igennem 100, før signalet ændres. Momentum på månedsniveauet stiger, så jeg tager aktien med på kandidatbænken.
 

Er optrenden stoppet for guldet?
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum falder og MACD bevæger sig vandret og det samme gør RSI i niveauet 80-90. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation.

Top -formation i guldet.

SEK/DKK: konsoliderer sig fortsat i niveauet 69,5 og signalmodellerne er i salg på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er i en faldende tendens.

EUR/USD: holder fast i den faldende tendens og kursen nærmer sig niveauet 1,10.

Metalmarkedet: Der er fortsat en negativ tendens på markedet og det er kun nikkel, som fortsat stiger, mens bly bevæger sig vandret. Der er fortsat en faldende tendens i aluminium, kobber, tin og zink.

Landbrugsmarkedet: der er fortsat en faldende tendens i flere afgrøder, mens der er en stigende tendens i mælke- og oste-futures samt tømmer og kaffe.

Stabil udvikling i guldet.

Brent Spot holder sig over 58 dollar og er brudt igennem 60 dollar og næste modstandsniveau er ved 64 og herefter i niveauet 68, Der er en positiv tendens i RSI på ugebasis og den samme tendens ses i Momentum, mens MACD er faldet lidt tilbage. Momentum har etableret en topformation på månedsniveauet. En stabil oliepris vil styrke væksten.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.