Ny optur for New Wave?

New Wave Group klarer sig fortsat godt trods selskabet er eksponeret mod tøjindustrien indenfor erhvervs-, sports- og fritidsbeklædning samt gaver og interiør. I den seneste tid har New Wave udvidet deres aktiviteter med hoteldrift omkring deres glas og outletforretning i Kosta.

Teknisk er aktien brudt igennem modstandsniveauet 190 i 3 forsøg. På dagsniveauet er der  etableret købssignal i begyndelsen af oktober i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger i midten af oktober. Det stærke regnskab i oktober har givet et gap i niveauet 162,2-172,20.

På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen som blev etableret for 2 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross for en uge siden.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80 og MACD er over 0. Der er en stigende tendens i Momentum på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 240 og herefter i niveauet 260, mens der er støtte i niveauet 190 og herefter i niveauet 175-180. Aktien set interessant ud på niveauet.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.