Novo Nordisk rapporterer i morgen tidlig, og BørsUdsigten formaster sig til at lave en teknisk vurdering. Der bliver ikke vurderet på regnskabstal eller andre fundamentale faktorer.
Ser BørsUdsigten på dagschartet i Novo, ligger vi i en primær 12 måneders sidelæns konsolidering med en toplinie i 410 niveauet og en bundlinie i 345 niveauet.
Primært brydes 410 niveauet SKAL der købes med, og der er EXIT / åbning af short ved brud af 345 niveauet.
Sekundært har BørsUdsigten en sælg vurdering. Der købes ved brud af 385 niveauet; men vær hurtig til at vende rundt, såfremt et købesignal viser sig at være falsk. Stop loss vil blive lagt i 385 nivauet, hvis såfremt i fald!
Tertiært har BørsUdsigten en sælg vurdering. Der købes ved brud af 385 niveauet. Der åbnes en spekulativ shortposition ved brud af 375 niveauet. Brydes den tertiære toplinie i 385 niveauet udløses køb. BørsUdsigten vurderer i givet fald, at vi skal op og teste toplinien i 410 niveauet.
Momentumindikatorerne ligger i positivt territorium – og peger hver sin retning, hvilket er meget normal ved konsolidering. Modellerne indikerer, at Novo Nordisk på det nuværende kursniveau er lettere overspekuleret.
Signalmodellerne ligger uensartet med køb i MacD og Parabolic, og sælg i Bollinger (køb udløses ved brud af 390 niveauet).
BørsUdsigten forventer ikke de store overraskelser, når situationen på chartet lægges til grund. Det vil sige – ikke de store kursudsving – når vi ser på teknikken.
Novo Nordisk: Dagschart
Kommer der brud på bund / toplinierne kan bevægelsen godt blive kraftig – og så skal man følge bevægelsens retning.
Fishnetmodellen viser at ”fjederen” (sorte felt) er presset godt sammen, og den er klar til at bryde ud af handelsintervallet. Om bevægelsen bliver op eller ned må tiden vise.
Novo Nordisk: Fischnet Dagschart
BørsUdsigten ejer for nærværende ikke aktier i Novo Nordisk; men forbeholder sig ret til frit at handle aktien i forbindelse med regnskabsmeddelelsen

