BørsUdsigten: Konvertering? USD/DKK bryder DKK 7,00! Fortsat ”a perfect bull”!
C20 indekset lukkede, torsdag, med en stigning på 0,3 pct. (2,41 point) i indeks 820,25.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,7 pct., for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40).
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,7 pct. for de tre aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende højere til morgen, fredag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct. når vi lægger morgenens handel med indexfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne uforandret plus/minus 0,1 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.
C20: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet (820), er der fortsat tegn på en midlertidig bundformation. Tirsdag fik vi et lille tertiært købesignal. Bekræftet (lukning) brud af 835 niveauet udløser et pænt købesignal. De korte indikatorer viser at køberne igen er ved at får overtaget. Salgssignal tertiært ved 815 niveauet og sekundært ved brud af 805-00 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt og lukket short ved bruddet af 812 niveauet. (positioner var solgt/åbnet i 920 niveauet). Der hjemtages gevinst af positionen i 815 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 805 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten solgt en lang position i 900 niveauet. Der genkøbes ved brud af 835 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten solgt en lang position i 962 niveauet. Der genkøbes ved brud af 935 niveauet. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er ved at vende i extremt overkøbte vendeniveauer, hvilket burde understøtte mindst en opbremsning.
Signalmodellerne ligger i rent Køb!
C20: Dagschart
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds-risiko / potentiale.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lidt højere nu til morgen, fredag.
Kvartalsregnskaber fra A&O Johansen, H+H International og Rovsing
Wall Street
Wall Street lukkede højere i går, torsdag.
Den største overraskelse på makrofronten var stigningen på 25,5 pct. i antallet af påbegyndte boliger. Det betyder, at der er sat skub i den fremtidige økonomiske vækst (BNP). Det betyder at man skal se på boligentreprenørerne (Pulte, KB Home, Lennar, Standard Pacific etc.)og ikke mindst leverandører til byggeindustrien (Rockwool og Byggemarkeder som Home Depot, Bed, Bath ond Beyond, og indretning.)
Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse faldt til det laveste niveau, og indikerer rigtig god gang i jobskabelsen. Faldet blev på 19K til 235K. Det indikerer, at der fortsat er rigtig god gang i jobskabelsen.
Forbrugerprisindekset landede med en lille stigning på 0,1 pct. i 1,6 pct. Feds inflationsmål på godt 2 – 3 pct. nærmer sig stille og roligt.
Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 0,2 pct. (35,68 point) i indeks 18.903,82.
S&P500 lukkede med en stigning på 0,5 pct. (10,18 point) i 2.187,12.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,7 pct. (39,39 point) i 5.333,97.
S&P500: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagchartet for S&P500 (2.187), er chartet ved at komme i nærkontakt med den gamle modstand i 2.192. Brud heraf vil udløse yderligere et købesignal.
S&P500 har den seneste uge ligget i rent køb på amerikanske aktier, hvorfor man ligger ”all in” (fuldt eksponeret). Når så USD samtidig ligger i en stigende trend er der tale om ”a perfect bullmarket” (Tjener både på aktierne og på valutaen)
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt en position i 2.090 niveauet. Der hjemtages gevinst åbnes en shortposition ved brud af den stigende trendlinie i 2.180. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 2.140 niveauet. Der hjemtages gevinst og lukkes short ved af 2.150 niveauet. Strategi: Køb.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120 niveauet. Stop loss ved brud af 2.100 niveauet (200 dages glidende gennemsnit. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer ligger i extremt overkøbte vendeniveauer. Dette indikerer oftest mindst en opbremsning.
Signalmodellerne ligger i rent Køb!
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres til stigning på 0,13 pct. i 2,33 pct. Den toårige rente noteres 0,07 pct. højere i 1,06 pct., og den 30årige rente noteres 0,12 pct. højere i 3,04 pct.
Renten på den 2årige statsobligation brød 1 pct. og endte i 1,06 pct., og den 30årige lukkede over 3 pct. i 3,04 pct.
BørsUdsigten vurderer, af det lugter af yderligere rentestigninger.
Som husejer bør man overveje at lægge sin lån om til fastforrentede lån. Ikke at den korte rente næsten altid er laver end den lange – men det faktum at kurserne på obligationer falder når renten stiger betyder, at gælden kan indfries til en lavere kurs – dermed beskytter man sin friværdi.
På det nuværende tidspunkt betyder et fald i renten på 1 pct. ca. en nedskrivning af gælden på 8-10 pct. og man kan med de nuværende regler – altid konvertere tilbage.
Modsat vil stigende renter på et tidspunkt betyde at huspriserne begynder at falde. Det (psykologiske) beløb en huskøber vil betale for at bo. (Kan i de fleste tilfælde være begrænset af bankernes excelark.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,01 pct. lavere i 0,28 pct. Den 2årige bund noteres uforalndret i minus 0,65 pct., og den 30årige noteres 0,01 pct. lavere i 0,89 pct.
Renten i Europa er ikke begyndt at stige, og det kan have noget at gøre med det Italienske valg den 4. december. Her forventes, at der er en stor risiko for, at de Italienske EU skeptikere kommer til magten, og deraf følgende spekulationer om EU og euromedlemsskab.
I øvrigt holder ECB’s centralbankchef Mario Draghi tale i dag. Kl. 9:00.
Valuta
USD noteres kl. 07:12 i 7,023 (6,959) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,06 (1,069) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 110,6 (109,2). EUR/JPY noteres i 117,2 (116,7). EUR/DKK noteres i 7,441 (7,444). GBP/DKK 8,703 (8,646)
BørsUdsigten noterer at USD har brudt 7,00 niveauet!
BørsUdsigten vurderer, at stigningerne i USD vil lægge låg over stigningerne på Wall Street.
USD/DKK: Strategi og Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (7,02), er der fortsat tale om en tertiær accelererende optrend.
BørsUdsigten vurderer, at vi skal se en konsolidering rundt 7,00 niveauet (mindst en opbremsning).
Der udsendes salgssignal ved brud af den stigende trendlinie i 6,98 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt en lang position i 6,73 niveauet. Der hjemtages gevinst og åbnes shortposition ved brud af 6,98 niveauet. Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 6,65 niveauet. Gevinsthjemtagning og åbning af shortposition ved brud af den stigende trendlinie i 6,70 niveauet. Strategi: Køb.
De korte momentumindikatorer ligger i ekstremt overkøbte vendeniveauer. Det indikerer mindst en opbremsning i den stigende trend.
Signalmodellerne ligger i rent Køb.
USD/DKK: Dagschart.
Guld: Strategi og Vurdering
Guldprisen noteres i 1.209 (1.227) USD pr troy ounce (31.10 g (troy ounce).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.209), er der tale om et udbrud af en tertiær konsolidering. BørsUdsigten foreslog i går en spekulativ udbrudsstrategi ved brud ned gennem 1.220 niveauet, og den blev eksekveret. Den sekundære trend viser accelererende fald.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten åbnet en short, og solgt en lang position i 1.280 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 1.220 niveauet (nedefra). Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 1.277 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.250 niveauet. Der er åbnet en shortposition i 1.250 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.230 niveauet nedefra. Strategi: Sælg.
De korte momentumindikatorer er ved at vende i oversolgte vendeniveauer.
Signalmodellerne ligger i rent Sælg.
Guld: Dagschart
Olie: Strategi og Vurdering
Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, fredag.
WTI, er senest noteret i 44,92 (45,43) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 46,21 (46,44) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (46,7), ligner det en midlertidig bundformation. Brud af 46,30 niveauet vil dog udløse et lille salgssignal og en indikation af mindst en konsolidering.
BørsUdsigten har spekulativt / tertiært genkøbt en position i 45 niveauet. Gevinsthjemtagning og åbning af short ved brud af 46,0 niveauet (oppefra). Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst af en lang position i 52 niveauet, og der er åbnet en short i 51 niveauet. Der genkøbes og lukkes (hjemtages gevinst) ved brud af 47 niveauet. Strategi: Sælg.
Momentumindikatorerne er vendt i oversolgte vendeniveauer, og der er fortsat plads til begejstring.
Signalmodellerne ligger i Sælg, bortset fra et rimeligt stærkt købesignal i MacD – som BørsUdsigten tager alvorligt.
U.K. Brent: Dagschart
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.
Nikkei225 stiger med 0,6 pct. (105) point i indeks 17.967. Hang Seng noteres op med 0,1 pct. (22 point) i indeks 22.285. Kina’s CSI300 falder med 0,3 pct. (10 point) i indeks 3.426. Sydkoreas Kospi falder med 0,3 pct. (6 point) i indeks 1.975. Australien ASX200 stiger med 0,4 pct. (21 point) i 5.359.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
I øvrigt spørger BørsUdsigten igen – igen – igen
Hvornår reguleres C20Cap for faldet i Novo Nordisk? Så kan vi endelig komme tilbage til C20 indekset – SOM BØRSUDSIGTEN STÆDIGT – HAR HOLDT FAST I!!!
Efter faldet i Novo er C20Cap indekset ikke længere retvisende!
Spændende at se de tekniske signaler, når det manipulerede C20Cap index justeres!!!!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er blevet mere vigtig end nogensinde på grund af den øgede fokusering på ETF’er
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.




