Markedet overreagerer

C20 på ugebasis

De finansielle markeder er blevet ramt af panik op til den engelske afstemning. Markederne er faldet over en bred kam og flere har reduceret deres eksponering mod aktiemarkedet.

Matas afholdt tirsdag kapitalmarkedsdag og var en af de få aktier, som var i plus på en negativ dag.

Matas forventer at ramme en omsætning i 2020 på 4 mia. kr. mod 3,4 mia. kr. for regnskabsåret 2015/16. Udbytte i 2015/16 blev på 6,3 kr. pr. aktie mod 5,8 kr. pr. aktie året før. Teknisk har aktien ramt all time low med faldet til 112, men på kapitaldagen blev aktien handlet op i 117.

Mod den faldende tendens i markedet gik også Chr. Hansen torsdag. Aktien bevægede sig vandret i niveauet 400- 430, og det har stået på siden midten af april. Nærmeste modstandsniveau er ved 460, mens nærmeste støtteniveau er ved 380.

Santa Fe Group har taget et dyk og handles nu i niveauet 55-56. Signalmodellerne er i salg på ugebasis og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. RSI er ned i det oversolgte niveau på ugebasis, hvilket indikerer, at der er en rebound-mulighed i den kommende tid.

Hvem har købt DLH-Fondens 14,3 pct. ejerandel af DLH A/S? Fonden meddelte, at man havde solgt alle aktierne mandag i denne uge, men der er ikke nogen, som har meldt sig som køber. Aktien har tabt 44 pct. siden årsskiftet og ser ikke interessant ud, men køber nogen den tomme børsskal og sætter en ny forretning ind i den, kan det give et kurshop.

Der er en branche, der fortsat klarer sig godt og det er ejendomme. De børsnoterede ejendomsselskaber har givet et positivt afkast i år. I Danmark er problemet med de børsnoterede ejendomsselskaber, at omsætningen i aktien er meget lille og selskaberne er forholdsvis små. På den danske børs er følgende ejendomsselskaber med et positivt afkast for år til dato: Copenhagen Capital, Egnsinvest Ejendomme Tyskland, German High Street Properties, Luxor, Nordicom samt Land & Leisure. Sidstenævnte selskaber er i dialog med tredjemand med interesse i køb af Land & Leisure. Land & Leisure kapital er på meget få hænder og der er tre aktionærer, som tilsammen ejer 75,28 ved årsregnskabets fremlæggelse. A-aktien er den mest omsatte aktie og nu handles den vandret i niveauet 5,95.

United International Enterprises går imod strømmen og stiger trods en faldende tendens i markedet. Der er en positiv tendens i Momentum på ugebasis, og der er købssignal i Bollingerkanalen, som har stået på i 6 uger. Nærmeste støtteniveau er ved 1050, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1200, som var en top i maj/juni. Anbefaler køb på niveauet.

Den er ikke nogen danske regnskaber i den kommende uge.

C20 på ugebasis
C20 på ugebasis

C20-indekset er faldet tilbage og er brudt under støttenivauet ved de 950. Faldet har trukket ned i de to indikationsmodeller Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt niveauet 38 på ugebasis. Faldet betyder, at kursen er brudt igennem de glidende gennemsnit på ugebasis. Faldet har endvidere fået signalmodellen Bollinger til at gå i salg efter 4 uger i køb. Nærmeste støtteniveau er ved 920 og herefter i niveauet 900, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1000 og herefter i nivauet 1030.

Anbefaler at man afventer med yderligere opkøb i aktiemarkedet til der igen er etableret et købssignal på ugebasis.

 

DK portefølje
NKT Holding, Royal Unibrew samt TDC  er brudt igennem stop-loss og aktierne er sat på salgslisten.

DKPort

Nordisk portefølje
Swedish Match og Trelleborg er sat på salgslisten. Begge aktier bevæger sig vandret.

Nordport.

Rebound i USA

Efter 5 dage med fald rettede det amerikanske markedet sig, og det var på trods af en lidt svagere jobrapport. Omvendt var Philadelphia Fed bedre end ventet.

Den kommende uge byder regnskab fra Accenture, Adobe Systems, FedEx, Carnival, Red Hat samt CarMax.

Dow Jones på ugebasis
Dow Jones på ugebasis

Dow Jones Industrial Average bevæger sig vandret i niveauet 17.500-18.000. Signalmodellen Bollingerkanalen er i salg på ugebasis og har været det i 5 uger. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 17.200. Der er en faldende tendens i de to indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 60. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 18.000, så er næste modstandsniveau ved 18.200. Ser man på volumen, så har den været faldende siden marts måned, hvilket indikerer, at der skal meget lidt til at skubbe til kurserne.

S&P 500
S&P 500

S&P 500 bevæger sig vandret i niveauet 2050-2100, og det har stået på siden slutningen af marts. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis, og det har der været siden begyndelsen af marts i år. Den vandrette formation på ugebasis har trukket ned i indikationsmodeller på ugebasis. Bryder kursen igennem modstandsniveauet 2100, så er næste modstandsniveau ved 2200.

Nasdaq Comp.
Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite har været i en faldende tendens siden slutningen af juli 2015, men i den seneste tid så har indekset bevæget sig vandret i niveauet 4700-4950. Trods den faldende tendens i indekset så er Bollingerkanalen i køb og har været det i 4 uger. Den nedre støttelinie i Bollingerkanalen har støtte ved niveauet 4750. Nærmeste støtteniveau er ved 4700, mens nærmeste modstandsniveau er ved 5000 og herefter i niveauet 5100.
Strategi: Anbefaler køb på niveauet.

 

Det japanske marked falder fortsat

Det japanske marked har det fortsat svært og en styrkelse af yen gør det svært for de japanske virksomheder at sælge deres varer i en øget konkurrence i markedet. Faldet i aktien har fået Bollingerkanalen til at gå salg.

Japan
Japan

Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 16.500 og indekset skal igennem det modstandsniveau for at det ser interessant ud. Faldet har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
Strategi: Afvent udviklingen.

Stockholm 30
Stockholm 30

OMX S30 har ligeledes været i en faldende tendens, som man har set på de øvrige markeder. Markedet tester støtteniveauet 1280, som blev testet i februar og holder niveauet, kan det være opbygningen til en dobbelt bund, hvilket på sigt kan give en vækst i de svenske aktier. Nærmeste modstandsniveau er ved 1380 og herefter i niveauet 1420. Signalmodellerne er i salg på ugebasis og har været det i 7 uger.  De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er ligeledes faldet tilbage og er ved at etablere en bundformation og dermed har modellen etableret et interessant udgangspunkt.
Strategi: Hold øje med støtteniveauet.

SSAB B
SSAB B

SSAB B er faldet tilbage grundet kapitaludvidelsen. Aktien har bevæget sig vandret i niveauet 16-18. Der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens der fortsat er køb i modellen på ugebasis. De tre indikationsmodeller er faldet tilbage på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit har støtte ved niveauet 16 og kan det holde, ser det positivt ud. Momentum har været stigende, men er faldet tilbage i takt med, at kurserne har sat sig. Afvent brud af niveauet 18.

DAX 30
DAX 30

Frankfurt, Dax 30 er brudt igennem de 9500 og har udløst et salgssignal i Bollingerkanalen på ugebasis for første gang, mens der fortsat er et køb i Parabolic på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt af den faldende tendens i aktiekursen. Momentum på månedsniveauet er ligeledes faldet tilbage, hvilket indikerer, at markedet ikke ser interessant ud.
Strategi: Ændre til hold.

 

STG: Hvad sker hvis Cuba åbner op for cigarmarkedet?

Scandinavian Tobacco Group gik på børsen i midten af februar og aktien åbnede i 97-102 og har været oppe og teste niveauet 110.

Det seneste kvartalsregnskab viser en fremgang på 1,5 pct. fra 1.499 mio. kr. mod 1.477 mio. kr. Resultat før skat og finansielle omkostninger blev på 197 mio. kr. mod 190 mio. kr. året før. Resultat per aktie blev på 1,4 kr. mod 1,5 kr. i 1. kvartal 2015. Grunden til det mindre resultat pr. aktie skal findes i de finansielle poster, hvor styrkelsen af dollar havde en positiv effekt i 1. kvartal 2015.

STG forretning kan deles op i 5 forretningsenheder: håndrullede cigarer, maskinfremstillede cigarer, pibetobak, finskåren tobak og øvrige forretninger.

Forretningen håndrullede cigarer havde en vækst i omsætningen på 13,9 pct. og ramte i 1. kvartal 424 mio. kr. Den største fare på området er, hvis cubanerne åbner op for et øget salg af deres håndrullede cigarer på det internationale marked.

De maskinfremstillede cigarer oplevede et fald i omsætningen,  og det skyldes et fald i hovedmarkederne, som skyldes lagerforskydninger, mens der var en positiv udvikling på det russiske marked, da man har set en normalisering af efterspørgsel efter en nedgang. Tilbagegangen skyldes også en stigning i priserne, mens man har foretaget omkostningsbesparelser, som har været med til at løfte bruttomargin fra 51,9 pct. til 54,5 pct.

Salget af pibetobak er fortsat under pres, da antallet af nye brugere er afvigende. Nigeria som er en stort marked for pibetobak er under pres grundet den økonomiske udvikling i landet, som er ramt af den faldende oliepris. Trods det er det lykkedes at holde bruttomarginen på niveauet fra året før på over 60 pct.

Finskåren tobak har oplevet en vækst på 19.7 pct., hvilket skyldes en ”normalisering” af grænsehandlen mellem den dansk/tyske grænse. Forretningsområdet omsætter for 152 mio. kr. hvilket er 10 pct. af den samlede omsætning.

De øvrige produkter i forretningen er salg af lightere, tændstikker samt andet rygetilbehør samt optændingsprodukter i øvrigt. Forretningsområdet udgør godt 10 pct. af omsætningen.

STG
STG

Teknisk tester aktien modstandsniveauet 110-111, men er blevet afvist og er handlet ned i niveauet 105,5-107. Holder niveauet omkring 105,5-107, så ligger den bundformation højere end den tidligere bundformation fra maj måned i niveauet 102. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis. RSI og Momentum er faldet tilbage på ugebasis i takt med, at kursen i aktien er faldet tilbage. Overordnet ser aktien interessant ud og et brud af modstandsniveauet vil sende kursen op i niveauet 125 og der anbefales køb på niveauet.

Ser man på aktien indenfor tobaksbranchen, så har de fleste haft en positiv udvikling. I USA har 3 ud af 4 tobaksaktier givet et positivt afkast: Philip Morris 13,6 pct., Reynolds American 9,5 pct. samt Altria Group med 12,2 pct., mens Vector Group er faldet 5 pct. Branchen bliver ikke påvirket af de økonomiske bekymringer og derfor en god defensiv branche.

 

To interessante aktier teknisk

Man skal ned i Small Cap-segmentet for at finde et par aktier, som har etableret en ny stigende tendens: Greentech Energy samt NewCap Holding.

Greentech Energy
Greentech Energy

Efter DONGs børsnotering er der kommet øget fokus på de grønne energiselskaber, hvilket allerede nu har løftet kursen på Greentech Energy, som er gået fra 6-6,2 kr. til 7 kr. På dagsniveauet betyder det, at Bollingerkanalen er gået i køb og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”.

På ugebasis er der ligeledes etableret et købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic. De glidende gennemsnit på ugebasis har etableret et ”Golden Cross”. Der er støtte i niveauet 6,6, som var en top i april og niveauet 7 var en bund i oktober 2015 og i februar 2015. Herefter er modstand i niveauet 8 kr. Anbefaler køb på niveauet.

NewCap Holding
NewCap Holding

NewCap Holding har været i en faldende tendens siden juli sidste år, hvor aktiekursen var i 2,75 og i dag handles aktien til 2. Faldet i aktien betyder, at der er salgssignal i aktien på nuværende niveauet. Indikationsmodellerne har alle etableret en bundformation og stiger, hvilket indikerer, at aktiekursen er ved at have bundet ud. Nærmeste modstandsniveau er 2,2 og herefter 2,4 og 2,6, mens nærmeste støtteniveau er ved 1,8. Afvent udviklingen.

 

Fødevarepriserne holder tempoet

Guldet kører igen op. Uroen der i øjeblikket er i markedet har fået guldet til at stige igen og kursen er nu brudt igennem modstandsniveauet ved 1280-1290 og handles torsdag i niveauet 1300-1310, mens guldprisen fredag var tilbage på 1280.

Guld prisen
Guld prisen

EUR/USD bevæger sig vandret i niveauet 1,11-1,14. Den vandrette formation trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 1.11.

NOK/DKK er også faldet tilbage grundet faldet i olieprisen. Denne uges fald i den norske krone har fået signalmodellerne til at gå i salg på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 77.

SEK/DKK er faldet tilbage under 79,5, og der er fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og ugens fald har fået Parabolic til at gå i salg. Der er en faldende tendens, der har trukket Parabolic i salg.

Metalvaremarkedet oplever en divergens mellem de forskellige metaller. Der er fortsat en positiv tendens i zink, nikkel og aluminium, mens kobber fortsat er i en faldende tendens.

Landbrugsmarkedet viser en fortsat positiv tendens, men Momentum er aftagende, da flere sydeuropæiske lande snart skal høste og det vil sætte sig i priserne på blandt andet korn og majs.

Olieprisen
Olieprisen

Brent Spot holder fast i støtteniveauet omkring 48 og den stigende trendkanal er intakt. Signalmodellerne er i køb på ugebasis. De tre indikationsmodeller har etableret en topformation på ugebasis. RSI er under 70 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 52 og nærmeste støtteniveau er ved 46.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.