Markedet lader op

Markedet har taget en mindre pause i denne uge efter den meget flotte afslutning der var i 2023. Regnskabssæsonen går for alvor i gang i Norden i den kommende uge.

NKT meddelte mandag, at man har bestilt et nyt kabelskib i Norge. Skibet forventes at være klar i 2027. NKT-aktien holder fast i den stigende tendens efter korrektion hen over sommeren og efteråret. NKT fandt igen Momentum i midten af november og har været i en stigende tendens siden. Kursen er gået fra 350 til 450. RSI har ramt 95 ved årsskiftet, men er siden faldet tilbage til 85. Man kan bruge tilbagefald i aktien til opsamling.

cBrain meddelte, at man slår de opjusterede forventninger, så man nu forventer en omsætningsvækst på 25-27 pct. mod forventede 20-25 pct. Overskudsgraden lander på 32-34 pct. mod forventede 20-25 pct. Vi fastholder cBrain i vores danske Trends portefølje.
Teknisk holder aktien fast i den stigende tendens selv om et større nordisk finanshus gav den en salgsanbefaling den 5. januar. Bollingerkanalen på ugebasis er i salg, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 210 som en støttelinie.

Tirsdag fortsatte den faldende tendens. Markedsdeltagerne har måske forstået, at antallet af rentenedsættelserne ikke rammer 6. De sidste par uger har der været pæne stigninger på selskaber fra Mid Cap-sektoren. RTX og UIE er begge steget mere end 14 pct. siden årsskiftet. RTX-aktien toppede i august 2020 i niveauet 290 og i dag handles aktien i 79-80. Aktien fandt en bund i december i niveauet 68-69. Bollingerkanalen har etableret et købssignal i januar. RSI har ramt 50 og er i en stigende tendens. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Netcompany har indgået aftale med en norsk luftoperatør til en værdi af op til 0,8 mia. kr. Teknisk bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 215-235. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis er i en stigende tendens. RSI har ramt 60. Bliver modstandsniveauet 235 brudt er næste modstand ved 250 og herefter i niveauet 285. Der er et åbent gap i niveauet 277,80-294. Aktien er på kandidatbænken.

Onsdag starter i rødt og den faldende tendens er ført an af Rockwool og Netcompany. Rockwool er faldet tilbage og tester støtteniveauet omkring 1750-1800. På dagsniveauet er der etableret et salgssignal i midten af januar både i Bollingerkanalen og kurgrafen. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen, men de tre indikationsmodeller er alle faldet tilbage. RSI er faldet tilbage under 70. Afvent udviklingen.

Torsdag var der fart på markedet med fokus på Torm, GN Store Nord, Jeudan og Ørsted. Ørsted fortsætter den stigende tendens og det har stået på siden midten af november på dagsniveauet. På ugebasis blev der etableret købssignal i Bollingerkanalen i begyndelsen af december. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger skærer hinanden i næste uge. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 84 på ugebasis. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og det har stået på siden månedsskiftet oktober/november. Aktien ser interessant ud.

Ørsted meddelte torsdag, at man har besluttet at gå videre med selskabets landvindmøllepark i det sydvestlige Irland. Farranrory-parken får en samlet kapacitet på 43,2 megawatt (MW) og kommer til at bestå af ni vindmøller. Den ventes at være i fuld drift i 2026.

I den kommende uge er regnskab fra NetCompany Group, RTX og Tryg om torsdagen. Regnskabssæsonen er ligeledes i fuld gang i USA og i denne uge kommer Sverige med.

C25-indekset har etableret et salgssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen stadig holder stand med det lange glidende gennemsnit i niveauet 1820. På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1740 som en støttelinie og det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 1800 som en støttelinie.
RSI har ramt 85. Momentum holder fast i den stigende tendens.
Indekset er igen under 1850, så modstandsniveauet er genetableret og næste modstandsniveau er fortsat ved 1900, mens der er støtte i niveauet 1750 og herefter i niveauet 1700.

DK Portefølje
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,1 pct. mod C25-indekset som har givet et afkast på 0,3 pct. På salgslisten er cBrain, Cololplast, Norden, FLSmidth, Noble og Novozymes. 

Nordisk portefølje
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på -1.8 pct. mod OMX Nordic 40-indekset som har givet et afkast på -1,29 pct. På salgslisten er Lundin Minig, Nibe, SCA B, SSAB A og Vår Energi.

Genfinder markedet hastigheden?
187.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge mod forventede 205.000.

Den kommende uges regnskaber: Tesla, Visa, Johnson & Johnson, Procter & Gamble, Netflix, Abbott Laboratories, Intel, Comcast, Verizon og IBM.


S&P 500 holder fast i den stigende tendens og tester modstandsniveauet 4800. På dagniveauet holder købssignalerne fortsat i kursgrafen og Bollingerkanalen og det samme gør sig gældende på ugebasis. Der er en stigende tendens i Momentum, mens RSI er faldet lidt tilbage fra 90 til 85. Nærmeste modstandsniveau er fortsat 4800 og herefter er det i niveau 4850. Der er støtte i niveauet 4600 og herefter i niveauet 4500.


Nasdaq Composite handles vandret i niveauet omkring 15.000. Der er igen kommet købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet.
På ugebasis er der købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum bevæger sig vandret, mens RSI er i en faldende tendens og er gået fra 89 til 79.
Niveauet 15.000 bliver fortsat testet som modstandsniveau og næste modstandsniveau er ved 15.500 og herefter i niveauet 16.000. Der er støtte i niveauet 13.500 og i niveauet 14.500.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.

 

Nikkei holder sig over 35.000
Der er købssignal både på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er ligeledes en positive tendens i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 75. Momentum fortsætter ligeledes den stigende tendens.


Modstandsniveauet 36.000 og herefter i niveauet 36.500, mens der er støtte i niveauet 34.000 og herefter i niveauet 32.000.
Strategi: Hold på det japanske marked.

BSE Sensex er gået i salg på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er brudt oppefra og holder tendensen, bliver der etableret et Death Cross.
På ugebasis er der fortsat købssignal i alle modeller.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage efter at have testet 93 og nu er modellen i 83. Momentum er fortsat i en stigende tendens.
Modstandsniveauet 73.000 bliver testet i øjeblikket og næste modstandsniveau er ved 74.200, mens der er støtte i niveauet 67.500 og herefter i niveauet 65.000.
Strategi: Hold på indiske aktier.

Nasdaq China er faldet yderligere tilbage i denne uge. Der er salg i alle modeller på både dags- og ugeniveauet.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet yderligere tilbage og har ramt 30, mens Momentum bevæger sig vandret.


Nærmeste modstandsniveau er ved 840 og herefter i niveauet 860, mens der er støtte i niveauet 730 og herefter i niveauet 700.
Strategi: Fastholder spekulative købere på det kinesiske marked via investeringsforeninger.

OMX Stockholm 30 er i salg på dagsniveauet, idet både Bollingerkanalen og kursgrafen er i salg. Kursgrafen har på dagsniveauet etableret et Death Cross og der er et gap i niveauet 2302,54- 2315,85.
På ugebasis er der fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er tæt på 70 på ugebasis. Momentum er ved at etablere en topformation og det samme er MACD.


Modstandsniveauet 2400 testes fortsat, men er ikke brudt og nærmeste modstandsniveau er ved 2500, mens der er støtte i niveauet 2300 og herefter i niveauet 2200.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Intrum har etableret et købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet i midten af december. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og det er etableret for 5 uger siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er ved at etablere et Golden Cross og holder tendensen, bliver det i næste uge.


RSI har ramt 75 og Momentum er i en stigende tendens og det har stået på siden midten af december. Nærmeste modstandsniveau er ved 90 og herefter i niveauet 120, mens der er støtte i niveauet 60 og herefter i niveauet 52. Aktien ser interessant ud på niveauet.

DAX er gået i salg i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis holder købssignalet fortsat både i Bollingerkanalen og kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 16.000 som en støttelinie.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens og har ramt 78. Momentum holder fast i den stigende tendens, mens MACD er ved at bøje af.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 17.000 og herefter er der modstand er ved 17.500. Der er støtteniveau er ved 16.000 og næste støtteniveau er ved 15.800.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier
De to selskaber i denne uges analyse er fra Mid Cap-sektoren: Flügger Group og Nilfisk Holding. Begge selskaber har været i en faldende tendens gennem de sidste par år. Begge selskaber er også blevet ramt af forbrugerne som har vendt ryggen til malerpensler og støvsugere, da man hellere vil på rejse. Men vi forventer det vender i løbet af 2024.

Flügger Group har nu været i en faldende tendens siden januar 2021. Men i december har aktien etableret en bundformation i niveauet 280-300 og nu handles aktien i niveauet 350.
På ugebasis er der etableret købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen etablerede købssignal for 4 uger siden. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i denne uge.


Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeler. RSI har ramt 80. Momentum holder fast i den stigende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 375 og herefter niveauet 400, mens der er støtte i niveauet 320 og herefter i niveauet 280. Aktien ser interessant ud på niveauet. Mangler du Mid Cap-aktier i din portefølje, er det en mulighed.

Nilfisk Holding har tabt Momentum de sidste par dage. Det betyder, at de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, og holder tendensen, bliver der etableret et Death Cross i løbet af en par dage. Bollingerkanalen er gået i salg.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen som blev etableret i midten af december. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 120 som en modstandslinie.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og har ramt 54. Momentum er ved at etablere en topformation og det samme er MACD. MACD er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 150 og herefter i niveauet 190, mens der er støtte i niveauet 110 og herefter i niveauet 80-82. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Mindre rebound i guldet
Guldet bevæger sig vandret i niveauet 2000-2100. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeler på ugebasis. Momentum er faldende og brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, mens RSI fortsat er i en stigende tendens og har ramt 65.


SEK/DKK: fortsætter den faldende tendens over for den danske krone. Støtteniveauet 66 er blevet brudt og den svenske krone handles i 65,5. RSI er faldende og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

EUR/USD: er faldet tilbage og der er etableret et salgssignal i Bollingerkanalen. Der er ligeledes en faldende tendens i tre indikationsmodeller på ugebasis.

Metalmarkedet: Industrimetaller oplever en faldende tendens. Kobber, aluminium, zink, nikkel og bly er alle faldet, men tin stiger.

Landbrugsmarkedet: Fortsat fald i hvede-, havre- og kaffepriserne, mens der er prisstigninger i palmeolie, kakao og sukker.


Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 75-80. Der er salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på ugebasis. De tre indikationsmodeller stiger alle på ugebasis. RSI har 40. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 85, mens der er støtte i niveauet 75.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.