Markedet holder fast i sin optrend

Markedet fortsætter op og det danske indeks har rundet et afkast på 25 pct., mens investeringsforeningerne med danske aktier ligger noget under det afkast. Spændet er fra 20  til 7 pct. Det viser sig, at det har været et svært aktieår, da der ikke har været nogle klare favoritter blandt de store aktier. Det har alle haft svagere perioder, hvor man skulle være mindre eksponeret i aktien.

TDC har valgt at blive et aktivt selskab igen og tilkøber det norske kabel-tv Get AS for 12,5 mia. kr., som finansieres via låntagning. Det fik aktiekursen til at falde over 10 pct. på meddelelsesdagen. Men siden har aktien rettet sig og handles nu i niveauet omkring 44,5. Der er to ”gap” i grafen, men der er endnu ikke en vending i modellerne MACD, Momentum eller RSI. Brud af niveauet 45 vil bryde de faldende tendens.

DFDS har torsdag aften meddelt, at de britiske konkurrencemyndigheder Competition & Markets Authority har truffet en kendelse vedrørende løsning i forhold til sagen omkring Eurotunnel/SeaFrance. CMAs løsninger indebærer, at MyFerryLink forbydes at drive færgeaktiviteter fra havnen i Dover. Løsningen iværksættes ikke, før appelsagen har afholdt høring den 24. og 25. november.

DFDS-aktien tester modstandsniveauet omkring 480 og er fortsat i den stigende trendkanal. Den positive tendens bekræftes i Momentum på månedsniveauet, der er i en stigende trend. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Den seneste uges højdespringer har været Pandora, der er gået frem med 5,6 pct. efterfulgt af Novo Nordisk og Lundbeck.

Novo Nordisk fik medvind i aktiekursen grundet godkendelse fra FDAs rådgivende komité af  fedmemidlet Saxenda. Torsdag aften har Novo Nordisk opnået godkendelse af Xultophy mod type 2-diabetes hos voksne af de Europæiske sundhedsmyndigheder.

Teknisk er den positive tendens styrket med denne uges stigning og det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 245. Den stigende tendens har sendt RSI op i det overkøbte niveau på ugebasis og med stigningen har man brudt det gamle modstandsniveau ved 260, mens de mest faldende har været TDC, GN Store Nord og FLSmidth med henholdsvis -3,9 pct., -3,1 pct. og -2,5 pct.

GN Store Nord er faldet 11 uger i træk, og det har man ikke set tidligere i denne aktie, ikke engang i 2008, der var det ofte 6 til 8 ugers fald. Faldet i aktien har sendt RSI ned i det oversolgte niveau, så man bør holde øje med aktien. Anbefaler at man tager aktien med på kandidatbænken.

Torsdag er eneste dag i næste uge, hvor der kommer nogle interessante regnskaber. Fra Sverige er det H&M, mens det i Danmark er Flügger og Harboes Bryggeri.

Flügger der torsdag mistede sin bestyrelsesformand tabte 3,9 pct. oven på den nyhed. Aktien toppede i begyndelsen af august i niveauet 440-450. I dag handles aktien i 400 og er faldet lidt tilbage.

 

C20310

Teknisk fortsætter 20 indekset den stigende tendens og er brudt over 760. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis er ved niveauet 720. Den positive tendens i indekset betyder, at købssignalet i Bollingerkanalen holder. Der blev etableret en bund i midten af august, hvilket bekræfter styrkelsen i indekset.

RSI har ramt niveauet 60 på ugebasis. Holder udviklingen i RSI, så er den faldende tendens i modellen vendt. Fastholder køb på niveauet.

 

DK Portefølje

Der har været kraftig bevægelse i porteføljen. GN Store Nord og Vestas er fortsat underdrejet. Har hævet Målkursen på Alm. Brand og Målkursen og stop-loss på Pandora.

 

Nordisk portefølje

Har solgt Deep Sea Supply og Holmen. B&B Tools er på salgslisten.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 33,80 38* 30* 8% 5%
Carlsberg 140905 531,00 551,00 580 508 4% 4%
Chr. Hansen 131011 193,00 227,10 275 225 18% 36%
Coloplast 120111 169,50 488,10 512 460 188% 91%
DSV 140228 171,60 175,60 190 165 2% 8%
GN Store Nord 140724 145,20 124,70 165 137 -14% 4%
Novo Nordisk 140131 216,50 280,80 295 265 30% 20%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 455,90 490* 420* 207% 42%
Vestas 130508 60,16 231,80 320 289 285% 41%
Solgt
SimCorp 140620 189,00 160,00 224 182 -15% -1%
ØK 140523 70,00 57,00 80 67 -19% -1%
Pandora (½) 130227 148,35 372,90 420 390 151% 33%
Lundbeck 140611 117,06 143,00 22% 25%
Spar Nord 39,70
Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Auriga 140307 196,00 307,5 325 295 57% 8%
B&B Tools 140523 126,75 140,0 180 145 10% 8%
Cloetta 120111 16,00 21,9 25 19 37% 91%
Haldex 140815 91,00 91,50 102 84 1% 9%
Oriflame 140905 139,80 129,3 160 135 -8% 4%
Solgt
Holmen 140502 228,50 222 265 230 -3% 9%
Deep Sea Supply 140613 9,62 9,00 12 9 -6% 4%
ICA Gruppen 130828 120,00 213 235 215 78% 27%
Betsson 140321 220,00 235,5 280* 245 7% 6%
Millicom 526,43 625,5 700 640 19% 20%

Gode nøgletal fra USA

Den generelle tendens i de amerikanske nøgletal er, at det fortsat går godt. Der var dog lidt skår i torsdagens tal, der viste et dyk i antallet af påbegyndt boligbyggeri. Omvendt var antallet af amerikanere, der søgte arbejdsløshedsunderstøttelse kun 280.000 mod 316.000 ugen forinden.

Tallene fra den amerikanske centralbank onsdag indikerer ikke, at der bliver ændret noget i deres pengepolitik på den korte bane, hvilket har skabt en smule ro på markedet.

Den kommende uge byder på regnskab fra Nike, Carnival Corp., AutoZone, Bet Bath & Beyond. samt CarMax.

 

DOWMACD1

Dow Jones er kommet over 17.200 og holder dermed fast i den stigende tendens i markedet. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis er i niveauet 17.000 og ligger der som en støttelinie. Den positive trend trækker op i RSI, MACD og Momentum på ugebasis. RSI har passeret 60 på ugebasis, så der er fortsat en potentiale i modellen for yderligere kursstigninger. Holder indekset sig over 17.200, så er der etableret et ny købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis.

 

SP501

S&P fortsætter ligeledes den stigende tendens på ugebasis og holder sig indenfor den stigende trendkanal. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis er i niveauet 1940, som man også så det sidste uge. MACD fortsætter op efter bundformationen i slutningen af august. Den stigende trend blev etableret tilbage i 2012.

 

NASCOMP

Nasdaq fortsætter også den positive tendens og er på støttelinien på ugebasis i niveauet 4350. IT-indekset har endnu ikke passeret sin gamle all time high tilbage fra marts 2000, hvor indekset toppede et lille stykke over 5000.

RSI er kørt op i det overkøbte niveauet på ugebasis, men det betyder ikke, at indekset ikke kan stige, men det går bare ikke så hurtigt, som det tidligere har gjort.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Japan har passeret 16.000

Det japanske marked fortsætter den stigende tendens, hvilket trækker indikationsmodellerne MACD og RSI på ugebasis??. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket er positivt. RSI nærmer sig 70, så der fortsat potentiale i indekset for yderligere vækst. Næste modstandsniveau er oppe omkring 16.700-17.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 15.800, 15.600 og ved 15.400. Momentum på månedsniveauet er blevet brudt nedefra af det glidende gennemsnit for første gang siden 2013. Stigningen i det japanske indeks bekræfter sidste uges købssignal.
Strategi: Ændre til Hold fra suppler op eller køb.

 

JAPAN90

OMX S30 er brudt igennem modstandsniveauet 1410 og nu handles det store svenske indeks i 1420. Stigningen har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på ugebasis. Den positive tendens betyder ligeledes, at der etableres et positivt signal i MACD-modellen, da signalkurven er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI fortsætter den stigende tendens og har ramt niveauet over 60.

 

S30STOC

Momentum er vendt rundt på månedsniveauet og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Der er støtte i niveauet 1395 og omkring 1330.
Strategi: Hold.

 

ASTRA7

Astrazeneca undgik i første omgang uroen ved en skotsk løsrivelse. Aktien fortsætter den stigende tendens og banker nu igen på modstandsniveauet 530, som blev testet i maj i år. Det lange glidende gennemsnit ligger på ugebasis som en støttelinie i niveauet 490. Der er divergens mellem signalmodellerne på ugebasis, idet Bollingerkanalen fortsat er i salg, og der er køb i Parabolic- modellen. Der er en positiv trend i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis, mens Momentum på månedsniveauet er faldende. Bryder aktien igennem 530, så anbefales det at samle op i aktien.

 

DAX114

Frankfurt, Dax 30 har ramt 9800 og fortsætter op mod 10.000. RSI er kommet over 50 på ugebasis, så der er fortsat potentiale i indekset for yderligere vækst. MACDs signalkurve er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 9.600 som en støttelinie, mens det korte glidende gennemsnit ligger i niveauet 9.500. Momentum på månedsniveauet er tæt på at blive brudt af den stigende Momentum-kurs, der er ved at bryde gennemsnit kurverne nedefra.

Strategi: Køb på tyske aktier.

IC Companys har fundet støtte ved 170

H&M kunne i denne uge fremvise en flot fremgang i salget for august – spørgsmålet er, om det også har været sådan i IC Companys.

I det seneste årsregnskab fra august kunne man se en positiv udvikling i tøjmærkerne Tiger of Sweden, By Malene Birger oplevede vækst i omsætningen og stigende indtjeningsmarginer, mens Peak Performance oplevede et fald i omsætningen og et fald i indtjeningsmarginer.

For det kommende regnskabsår 2014/15 forventer selskabet, at omsætningen vokser, men indtjeningsmargin bliver ramt ved at man har frasolgt nogle varemærker, så kapacitetsomkostningerne skal nu kun fordeles på de tre tilbageværende produkter i selskabet.

IC Companys har to forretninger, der ikke er kerneforretninger: Saint Tropez og Designers Remix. Det er meningen, at Saint Tropez skal frasælges. Designers Remix er kun delvist ejet af IC Companys og er ikke en del af kerneforretningen.

 

ICC

Teknisk etablerer aktien et salgssignal i Bollingerkanalen tilbage i august i år og har været i salg siden. Det samme kan man se i signalmodellen Parabolic, der også etablerede et salgssignal i august. Den faldende tendens i aktiekursen har påvirket modellerne MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er nede i det oversolgte niveau på ugebasis. Niveauet 165-170 har tidligere været et modstandsniveau tilbage i foråret 2014, hvor aktien var i en stigende tendens.

Anbefaler at man afventer udviklingen i aktien og køber ved et brud af niveauet 175.

Teknisk kommentar til Lundbeck, Rockwool og OW Bunker

De tre aktier har det til fælles, at de har været i en faldende tendens over noget tid.

LUNDMACD

Lundbeck ser mest interessant ud af de tre selskaber, idet der er etableret en bund og aktien er steget 4,1 pct. fra det niveau og nu handles i kurs 125 mod 120 for 9 dage siden. Stigningen har trukket op i MACD på ugebasis. Der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etablerer et ”Golden Cross”. Anbefaler køb på niveauet. Bemærk jeg ejer selv aktien.

 

ROCKDAG3

Rockwool er fortsat i en faldende tendens, men MACD, Momentum og RSI har alle etableret en bund og er begyndt at stige på ugebasis. Men samtlige signalmodeller er i køb både på dags- og ugebasis. Det korte glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 900 på ugebasis. Anbefaling er afvent, men tag aktien med på kandidatbænken.

 

OW1

OW Bunker har været i en faldende tendens siden slutningen af juli, men i dag fredag handles den kraftigt op, men der er ikke etableret noget nyt købssignal – heller ikke på dagsniveauet, for der skal man op over 144, før der bliver etableret et nyt signal i Bollingerkanalen. Der er ”gap” i niveauet 160-164,5, som over tid skal lukkes. Tager aktien med på kandidatbænken.

 

Hop i den amerikanske rente

Den 30-årige amerikanske rente er kravlet op i 3,35 hvilket har fået Bollingerkanalen til at gå i køb på dagsniveauet mens der fortsat er salg på ugebasis. Stigningen betyder at Momentum stiger på både uge –og månedsniveauet. RSI har ramt niveauet 48 så der er fortsat potentiale i optrenden. 1

Den 10-årige danske rente er gået fra 1,2 til 1,35 i ugensløb. Det har fået de glidende gennemsnit til at etablerer et ”Golden Cross” på dagsniveauet men på ugebasis er der et godt stykke op før der bliver etableret et købssignal.

 

GUL

Guldprisen er styrt dykket og handles i niveauet omkring de 1230 hvilket er lavest niveau i år. Alle modeller peger nede af på ugebasis. Der er salgssignal på ugebasis i Bollingerkanalen. Man skal hold sig væk.

 

CRUDE

Brent Crude Futures fortsætter den faldende tendens på ugebasis og det har sendt RSI ned under de 20 på ugebasis. Momentum er fortsat faldende på månedsbasis hvilket indikerer at olie skal længere ned.

Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.

Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Trends for Trends på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Trends har modtaget fra kilder, som Trends finder pålidelige, men Trends garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Trends indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Trends hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Trends' kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

, , , , , , ,

Kommentarer er lukket.