Det blev ikke til det helt store julerally i denne uge, da markedsdeltagerne fortsat er noget urolige fortsat over den nye corona-variant og inflationsudviklingen. Endvidere har markedsdeltagerne svært ved at tolke hvad opbremsningen i tilbagekøbsprogrammerne betyder, hvilket er med til at skabe uro i markedet.
Demant holder fast i den positive tendens, der er opstået efter bunden i oktober, hvor aktien blev handlet i 290-300 og nu handles aktien i 311,6. Der er en positiv udvikling i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 58, og der er en positiv udvikling i Momentum. Aktien er på kandidatbænken.
GN Store Nord kunne tirsdag meddele, at man havde købt 91 pct. af aktierne i salgs- og markedsføringsplatformen Lively i USA. De sidste procent ejer den amerikanske ledelse og på den måde har de hånden på kogepladen.
Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden slutningen af juli, hvor aktien blev handlet i niveauet 570-580. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret det første købssignal og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2 -3 dage.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og kursen skal over 415, før signalet skifter til køb. De tre indikationsmodeller er stigende på ugebasis. MACD er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. I Momentum på ugebasis er der stigende toppe og bunde. RSI er ligeledes stigende, men er fortsat under 50. Momentum på månedsbasis holder fast i den faldende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 410 og herefter i niveauet 450, mens der er støtte i niveauet 360 og herefter i niveauet 320. Aktien er med på kandidatbænken.
Novozymes har genfundet den stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80 og MACD er over 0. Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 490 og herefter i niveauet 440-450, mens modstandsniveauet 510 er blevet brudt og næste modstandsniveau er ved 560.
Vestas afholder onsdag kapitalmarkedsdag og fastholder deres langsigtede forventninger. Der er en faldende tendens i aktiekursen og der er et åbent ”gap” i niveauet 242,9-266,5. Signalmodellen Bollinger er i salg på både dags- og ugeniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 185 og herefter i niveauet 170, mens nærmeste modstandsniveau er ved 245 og herefter i niveauet 270. Flügger nedjusterer forventningerne i deres regnskabsmeddelelse onsdag, mens cBrain opjusterede forventningerne til omsætningen og resultat efter skat.
Flügger har været i en sivende tendens siden august, hvor aktien blev handlet i niveauet 740-760 og Bollingerkanalen gik i salg på det tidspunkt og har været det siden.
I den kommende uge er der regnskab i Per Aarsleff Holding og Roblon tirsdag og næste regnskab er B&O den 12/1 og Chr. Hansen den 13/1. I Sverige er der regnskab fra Skistar den 20/12.
C25-indekset holder fast i købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens der endnu ikke er etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet.
På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic og kursen skal over 1975, før modellerne gå i køb. Der er fortsat en negativ tendens i to af de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er en stigende tendens RSI og indekset ramte 55, mens MACD og Momentum er i en faldende tendens på ugebasis.
Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens og det har stået på siden oktober. Nærmeste støtteniveau er ved 1820 og herefter i niveauet 1720. Nærmeste modstandsniveau er ved 2000 og herefter i niveauet 2050.
DK Portefølje
Trends ønsker alle vores læsere en glædelig jul og et godt nytår. Vi et tilbage den 7/1 med en ny udgave af Trends. Alm. Brand tages med i porteføljen. Hæver stop-loss på NKT Holding og Novo Nordisk.
Nordisk portefølje
Sælger Scandic Hotels Group.
Skal tech have en pause?
De store tech-aktier har taget et fald de sidste par dage, hvilket kan ses i signalmodellerne på dagsniveauet.
Regnskaber i den kommende uge: Nike, Cintas Cor., Paychex, General Mills, CarMax, BlackBerry, MSC Industrial Direct og Mission Produce.
S&P 500 holder fortsat fast i købssignalet på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4650 som en støttelinie.
På ugebasis er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4500 som en støttelinie. De tre indikationsmodeller har en faldende tendens. RSI er over 70 og MACD er fortsat over 0. Momentum på månedsbasis har været i en faldende tendens og det har stået på siden november.
Modstandsniveauet 4700 bliver stadig testet og næste modstandsniveau er ved 4750, mens der er støtte i niveauet 4500 og herefter i niveauet 4350.
Nasdaq Composite bevæger sig vandret i niveauet 15.000-16.000. På dagsniveauet er der salgssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” i slutningen af november.
På ugebasis der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 15.000. Den vandrette formation i indekset har fået de tre indikationsmodeller til at bevæge sig vandret. RSI har ramt 58, mens MACD fortsat er over 0. Der er en faldende tendens i Momentum på månedsbasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.200 og herefter i niveauet 16.500, mens der er støtte i niveauet 15.000 og herefter i niveauet 14.500.
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Nikkei bevæger sig vandret
Det japanske marked bevæger sig vandret i niveauet 28.000-29.000. Bollingerkanalen har etableret et købssignal for 7 dage siden, mens de glidende gennemsnit endnu ikke har etableret et ”Golden Cross”.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et ”Golden Cross” ved månedsskiftet september/oktober.
Der er divergens mellem de 3 indikationsmodeller på ugebasis. MACD er i en faldende tendens, mens RSI og Momentum er stigende. RSI har ramt 60 og Momentum opleverer stigende bunde og toppe.
Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation og stiger, men er ikke brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen nedefra endnu, men holder tendensen, sker det i løbet af næste måned. Nærmeste støtteniveau er fortsat 27.500 og herefter i niveauet 27.000, mens der er modstand i niveauet 29.500-30.000 og herefter i niveauet 30.500.
Strategi: Strategien er ændret til hold på det japanske marked.
OMX Stockholm 30 faldt tilbage tirsdag og lukkede ”gappet” i niveauet 2288,66-2304,50. På dagsniveauet er der købssignal i Bollingerkanalen, mens man venter på et ”Golden Cross” på dagsniveauet. På ugebasis der er salgssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger ligger side om side, hvilket indikerer, at man skal være afventende. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum falder på ugebasis, mens RSI og MACD er stigende. RSI har ramt 58, mens MACD fortsat er under 0.
Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation og stiger. Nærmeste modstandsniveau er 2380 og herefter i niveauet 2440-2460, mens der er støtte i niveauet 2240 og herefter i niveauet 2150-2160.
Strategi: Afvent udviklingen på de svenske aktier.
CTT Systems leverer luftfugtighedskontrolsystem for fly. Aktien ligger i en stigende tendens, men har haft svært ved at holde fast i den tendens siden oktober, hvor kursen kortvarigt var i 250 og nu handles aktien i niveauet 216,5-220.
Det har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på dags- og ugeniveauet. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 220 som en støttelinie. Den vandrette formation i aktiekursen betyder, at de tre indikationsmodeller er faldet tilbage. RSI har ramt 52 og MACD er i en faldende tendens, men er fortsat over 0. Momentum er faldende både på uge- og månedsniveauet. Nærmeste støtteniveau er ved 200 og herefter i niveauet 185-190, mens der er modstand i niveauet 215 og herefter i niveauet 265. Aktien er på kandidatbænken.
Frankfurt DAX har lukket ”gappet” i niveauet 15509,46-15544,79, som ligger under den nuværende kursudvikling. Men der er igen åbnet et i niveauet 15531,04-15621, 57 og der er stadig et åbent ”gap” i niveauet 16054,38-16094,54 på dagsniveauet.
På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens de glidende gennemsnit ligger side om side, så der er ikke noget klart signal.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er faldende, mens Momentum bevæger sig vandret. RSI er stigende og har ramt 56. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation.
Nærmeste modstandsniveau er ved 15.800 og herefter i niveauet 16.200, mens der er støtte i niveauet 15.000 og herefter i niveauet 14.800.
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Bang & Olufsen og Ambu.
Bang & Olufsen er faldet tilbage de seneste par dage. På dagsniveauet har både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etableret salgssignaler. De glidende gennemsnit etablerede et ”Death Cross” i slutningen af november.
På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et salgssignal i september.
RSI er under 40 og MACD er under 0. Der er en faldende tendens i Momentum på både uge- og månedsbasis.
Ser man historisk på det, så har aktien været i en faldende tendens siden 2018, hvor aktien toppede i 80-85. Der var en kortvarig rebound fra november til december 2020, hvorefter aktien har bevæget sig vandret og nu handles i en faldende tendens.
Med tilbagefaldet de seneste par dage er det store ”gap” i niveauet 26,4-30,5 lukket. Nærmeste støtteniveau er ved 24 og herefter i niveauet 20, mens der er modstand i niveauet 33 og herefter i niveauet 35-36. Afvent regnskabet i januar.
Alm. Brand tages med i porteføljen. Der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen på både dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” både på dags- og ugeniveauet.
De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. MACD er netop kommet over 0. RSI har ramt 53 og Momentum stiger igen på både uge- og månedsniveauet. Modstandsniveauet 12,5 testes i øjeblikket og sidst det var et støtteniveau var i april 2020. Der er ligeledes modstand i niveauet 13,5-13,6 og herefter i niveauet 15, mens der er støtte i niveauet 11 og herefter i niveauet 9,5. Aktien tages med i porteføljen.
Ny trend i olien
Guldet bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1760-1800. De sidste par dage har der været en positiv tendens og Bollingerkanalen er gået i køb. De glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet.
Bollingerkanalen er i køb på ugebasis og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i slutningen af november. De tre indikationsmodeller på ugebasis er alle i en stigende tendens. RSI har ramt 60.
SEK/DKK: bevæger sig vandret i niveauet 72,5 og dermed er der etableret et købssignal på dagsniveauet og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross”. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.
EUR/USD: bevæger sig vandret i niveauet 1,120-1,135. De sidste par dage er der blevet etableret købssignal i Bollingerkanalen. Lille styrkelse af euroen.
Metalmarkedet: Industrimetallerne bevæget sig vandret, både kobber, bly, nikkel og zink, mens tin er stigende og kursen er gået fra 34.887 i oktober til 39.158 i november.
Landbrugsmarkedet: Mens der er en faldende tendens i kakao og sukker, er der en stigende tendens i tømmer og orangejuice. Kaffeprisen bevæger sig vandret i niveauet 230-240. Der er en faldende tendens i hvede- og havreprisen, mens majsprisen bevæger sig vandret i niveauet 560-600. Positivt med de faldende fødevarepriser, hvilket kan sænke udviklingen i inflationen.
Brent Spot bevæger sig vandret i niveauet 72-76. På dagsniveauet er der salgssignal i kursgrafen, mens der er købssignal i Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen, mens der købssignal i kursgrafen. De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens. RSI har ramt 35 og MACD er under 0.
Momentum er faldende på månedsbasis, men tendensen er aftagende. Nærmeste støtteniveau er ved 70 og herefter i niveauet 69, mens der er modstand i niveauet 76 og herefter i niveauet 78. Afventende udvikling i olien.