Mandag startede som ”sædvanligt” med fald, men denne gang gik det stærkt og de blev større, end hvad man har set den seneste tid. Flere aktier var nede med 4-8 pct. En af de få aktier i plus på det danske marked var Scandinavian Tobacco Group, som lukkede med en positiv stigning.
Green Hydrogen Systems kunne tirsdag meddele, at man havde fået en ordre på to anlæg til Skotland. Aktien har været i en faldende tendens siden børsnoteringen i juni 2021, hvor aktien blev introduceret til kurs 44. I oktober blev aktien handlet i niveauet 26 efter nedjustering og tirsdag handles aktien i niveauet 34,3-35,8. Der er stigende bunde og faldende toppe på ugebasis, så der er etableret en kileformation. Bryder kursen igennem den øvre kanallinie, er det positivt, mens et brud af den nedre støttelinie er negativt. Hold øje med aktien.
Endnu en kontrakt til NNIT, som skal løbe de næste 3 år til et lavt trecifret millionbeløb. Aftalen bygger videre på en aftale som udløb i 2021. Teknisk er aktien brudt under støtteniveauet 106, som både blev testet i marts og november/december. Man skal tilbage til januar/februar for at finde aktiekursen i 100. Faldet har givet en opsamlingsmulighed (jeg ejer selv aktier i selskabet).
Coloplasts regnskab tirsdag var bedre end ventet. Indtjeningen og væksten var bedre end estimaterne i markedet og aktien lukkede med en stigning på 0,8. Fundamental-modellen indikerer en fair værdi på 1150 mod tirsdagens lukning i 947. Teknisk ser aktien ikke interessant ud i øjeblikket, men aktien tages med på kandidatbænken.
Netcompany var ligeledes med regnskab tirsdag og aktien faldt med 15 pct., da markedsdeltagerne var skuffede over indtjeningen i selskabet. Nærmeste støtteniveau er ved 460, som var et støtteniveau tilbage i juni/juli 2020. Nærmeste modstandsniveau er ved 540 og herefter i niveauet 580. Aktien er oversolgt, og man skal afvente udviklingen.
Torsdag startede i rødt efter FED´s rentemøde onsdag aften, men som dagen skred frem rettede markedet sig og A. P. Møller stak af sted med en stigning på 1,6 pct.
A. P. Møller-aktien ligger i en fortsat stigende tendens. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 20.000 som en støttelinie. Afvent udviklingen.
I den anden ende er Bavarian Nordic, der er i en faldende tendens og har været det siden midten af december, hvor aktien blev handlet i niveauet 300-320 og torsdag lå kursen i niveauet 185-194. Bollingerkanalen har været i salg siden begyndelse af november. RSI er under 20 og MACD er under 0. Momentum på uge- og månedsbasis er i en faldende tendens. Aktien har tidligere fundet støtte i niveauet 180 og herefter skal man ned i niveauet 150-160 for at finde et støtteniveau. Nærmeste modstandsniveau er ved 240 og herefter i niveauet 260-270. Aktien ser ikke interessant ud i øjeblikket.
Ørsted-aktien holder fast i den faldende tendens, der har været i gang siden toppen fra januar 2021, hvor aktien blev handlet i 1400 og torsdag blev aktien handlet i niveauet 695. Den faldende tendens betyder, at signalmodellerne er i salg og de glidende gennemsnit etablerede deres anden ”Death Cross”. RSI er under 30 og MACD er under 0.
I den kommende uge kommer der en række danske selskaber. Tirsdag er der regnskab fra Novozymes og Össur. Onsdag er det Novo Nordisk, Ringkjøbing Landbobank, Torm og Ørsted. Torsdag er det Danske Bank og Nordea. Fredag lukkes af med Carlsberg.
C25-indekset er fortsat i en faldende tendens og har nu ramt niveauet 1700, som er blevet testet 4 gange. Der er salgssignal i alle modellerne på dagsniveauet. Det samme gør sig gældende for Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er brudt oppefra. De glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Death Cross” for 6 uger siden.
Den faldende tendens i kursen rammer ligeledes de tre indikationsmodeller. Momentum har været i en faldende tendens siden august. Den samme faldende tendens ses RSI som har ramt 28. MACD er fortsat i en faldende tendens og under 0 på ugebasis. Fortsat afvent udviklingen.
DK Portefølje
Har taget gevinsten i NKT. cBrain og Rockwool på salgslisten.
Afkastet i den danske portefølje år til dato -12,3 pct., mod C25-indekset, som i år til dato har givet et afkast på -11,7 pct.
Nordisk portefølje
Har solgt Garo. Munters Group og New Wave er på salgslisten.
Hvor højt kan renten gå?
En cocktail bestående af frygten for højere rente, inflation og en geopolitiks uro i Østukraine er med til at skabe en vedvarende uro.
Antallet af nytilmeldte ledige ramte 260.000, og der var forventet 290.000. BNP steg med 6,9 pct. i fjerde kvartal 2021 i forhold til et kvartal tidligere opgjort i annualiserede tal. Konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 5,5 pct.
Regnskaber i den kommende uge: Google, Amazon, Meta Platforms, Exxon Mobil, AbbVie, Eli Lilly, Merck & Co., PayPal Holding, Qualcom, United Parcel Service og Advanced Micro Devices.
S&P 500 var en tur under 4300, men siden har indekset rettet sig og handles nu i niveauet 4300- 4400. Der er salgssignal i flere modeller både på dags- og ugeniveauet. Bollingerkanalen har været i salg på ugebasis i 2 uger.
Der er fortsat en faldende tendens i de tre indikationsmodeller, selvom den er aftagende. Der er ikke endnu etableret en stigende tendens, så man skal passe på ikke at rykke for tidligt ud.
Nærmest støtteniveau er ved 4200 og herefter i niveauet 4100, mens der er modstand i niveauet 4550 og herefter i niveauet 4750.
Nasdaq Composite fortsætter ligeledes i en faldende tendens og der er salgssignal i alle modeller. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis.
Den faldende tendens i kursen kan ses i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 30.
MACD er under 0. Momentum har været i en faldende tendens siden august, hvor Momentum modellen toppede. Nærmest modstandsniveau er ved 15.000 og herefter i niveauet 15.800, mens der er støtte i niveauet 13.000 og herefter i niveauet 12.500.
Strategi: Ændre til reducer på amerikanske aktier.
Støtteniveauet 27.000 er brudt
Torsdag brød kursen igennem 27.000 og indekset ramte niveauet 26.500. Den faldende tendens gør, at modellerne fortsat er i salg både på dags-og ugeniveauet. Faldet trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er under 20 og MACD er under 0. Der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis og det har stået på siden september. Den samme faldende tendens har man set i Momentum på månedsbasis. Der er etableret et ”Death Cross” for det glidende gennemsnit på ugebasis for tre uger siden.
Nærmeste støtteniveau er ved 26.000 og herefter i niveauet 25.500. Der er et gammelt ”gap” i niveauet 25.555-25.901, mens der er modstand i niveauet 29.500 og herefter i niveauet 30.500. Der er også et ”gap” i niveauet 28.000-28.200 og herefter i niveauet 29.158-29.204.
Strategi: Fastholder reducer på det japanske marked.
OMX Stockholm 30 holder fast i støtteniveauet 2250, som nu bliver testet for 3 gang. Første gang var i oktober og anden gang var ved månedsskiftet november/december og så nu. Der er salgssignal på dagsniveauet i flere modeller, mens der på ugebasis er lidt blandede signaler, da Bollingerkanalen er i salg, mens det korte glidende gennemsnit ligger over det lange glidende gennemsnit på ugebasis. RSI er faldet tilbage under 40.
Indekset har testet niveauet 2220, som tilbage i oktober var et støtteniveau. Næste støtteniveau er ved 2190, mens der er modstand i 2390 og herefter i niveauet 2500.
Strategi: Afvent udviklingen på de svenske aktier.
Concejo har bevæget sig vandret i niveauet 60-75 siden maj og frem til januar, hvor aktien steg op til modstandsniveauet 75-76 og aktien i første omgang er blevet afvist. Der er et ”gap” i grafen i niveauet 80-93,6, som over tid skal lukkes. De sidste par dages uro har givet salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen, hvilket indikerer, at man skal holde sig væk på kort sigt. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er ved at etablere et ”Golden Cross”, hvilket er med til at give et positivt signal i aktien. Spørgsmålet er, om de glidende gennemsnit først skal testes som en støttelinie, så aktien skal en tur ned i niveauet 70.
Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0. RSI er faldet lidt tilbage den seneste uge, men overordnet er modellen stigende og i niveauet 55. Der er en positiv tendens i Momentum på både uge- og månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 80 og herefter i niveauet 98, mens der er støtte i niveauet 65 og i niveauet 55-56. Aktien er med på kandidatbænken.
Frankfurt DAX bevæger sig fortsat vandret i niveauet 15. 000-16.000, hvilket viser, at det tyske marked i øjeblikket klarer sig bedre end det amerikanske. Det kan endvidere bekræftes af den relative udvikling, man ser mellem det tyske marked og Nasdaq i grafen, at det tyske marked er stærkt i øjeblikket. RSI er under 40. MACD bevæger sig vandret i niveauet omkring 0. Momentum er faldende, men hastigheden er begrænset.
Nærmeste modstandsniveau er ved 16.000 og herefter i niveauet 16.500, mens der er
Strategi: Hold på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er Firstfarms og Nilfisk Holding.
Firstfarms har etableret en bundformation i oktober/november 62-64 og har siden været i en stigende tendens frem til midten af januar, hvorefter aktien er faldet tilbage til støtteniveauet 67, som var en top i november. Holder støtteniveauet, er den stigende tendens intakt.
På dagsniveauet er der salgssignal i både Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” for 8 dage siden.
På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i begyndelsen af december og nu testes det lange glidende gennemsnit i modellen som et støtteniveau. Den sivende tendens i aktiekursen har trukket med i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 68 og MACD er fortsat over 0. Momentum er faldende på uge- og månedsbasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 66-67 og herefter i niveauet 61-62, mens der er modstand i niveauet 74-76 og herefter i niveauet omkring 85. Aktien ser interessant ud på niveauet (bemærk jeg ejer selv aktien i selskabet).
Nilfisk Holding holder fast i den stigende tendens, men der er divergens mellem signalerne på dagsniveauet, idet Bollingerkanalen er gået i salg, mens de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” i slutningen af december.
Den positive udvikling i aktiekursen trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er over 0, mens RSI har ramt 55. Den samme positive tendens ser man i Momentum på ugebasis, mens der er en faldende tendens på månedsbasis.
Der er købssignal på ugebasis i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er lige ved at etablere et ”Golden Cross”.
Nærmest modstandsniveau er ved 260 og herefter i niveauet 295, mens der er støtte i niveauet 200 og herefter i niveauet 180. Aktien er med på kandidatbænken.
Olieprisen på vej mod 100?
Guldet holder fast i den stigende tendens, men er fortsat nede for dette år. Der er divergens mellem kursudviklingen og udviklingen i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 40. MACD er fortsat over 0.
SEK/DKK: har været nede og teste støtteniveauet 70,5 og er siden handlet op over 71. Der er stadig salgssignal på dagsniveauet i den svenske valuta, men alle tre indikationsmodeller er ved at etablere en bundformation. RSI har kommet op i 25.
EUR/USD: fortsætter i den faldende tendens vil det styrke den europæiske konkurrence evne. Kursen er faldet under 1,12.
Metalmarkedet: Holder fast i den stigende tendens. Den største stigning ses fortsat i nikkel.
Landbrugsmarkedet: Sukkerprisen fortsætter den faldende tendens, mens kakao bevæger sig vandret i niveauet. Kaffeprisen bevæger sig vandret, mens orangejuice og bomuld stiger. Der er en faldende tendens i hvede- og havrepriserne, mens der er prisstigninger i majs og soja.
Brent Spot fortsætter den stigende tendens og har ramt 90. Der er købssignal i alle modeller både på dags- og ugeniveauet. De glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross” i sidste uge. Der er en stigende tendens i både Momentum, MACD og RSI på ugebasis. RSI har ramt 69 og MACD er over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 95, mens der er støtte i niveauet 85.