Markedet bevæger sig vandret

Markedet har taget fat i en konsolideringsfase, hvilket gør tingene lidt mere besværligt. De nemme afkast er blevet afløst af små hurtige kursbevægelser og det gør, at der ikke er mange aktier, som kan fastholde kursudviklingen i en stigende trendkanal.

Bavarian Nordic leverede mandag et regnskab der vist en EBIT på 353 mio. kr. mod forventede 350 mio. kr. Selskabet forventer for 2018 en omsætning på 500 mio. kr. mod 1,3 mia. kr. i år. Derudover forventer man en EBIT på -385 mio. kr. for 2018. Det fik aktien til at falde med over 11,9 pct. Faldet har sendt aktien ned i niveauet 208, hvor aktien også var nede i begyndelsen af februar. Det kan blive begyndelsen på en dobbelt bund. Denne uges fald har givet salgssignal i Bollingerkanalen efter et kortvarigt køb. Momentum på månedsniveauet er faldende, hvilket indikerer, at man skal være afventende.

H+H leverede onsdag et regnskab, der viste en omsætning på 1,622 mio. kr. mod 1.611 mio. kr. året før. Resultat efter skat blev på 89,6 mio. kr.

H+H har i løbet af 2017 foretaget to opkøb: et i Polen og et i Tyskland/Schweiz og flere kan være på vej, da de tyske myndigheder har gjort det muligt at købe virksomheder på op til 500 mio. euro om året uden en myndigheds godkendelse først.

Teknisk er aktien ved et etablere en kileformation med faldende top og stigende bund. Formationen har fået de tre indikationsmodeller til at etablere en faldende tendens på ugebasis. RSI er nede i det oversolgte niveau. Det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 138. Bryder kursen igennem 140, så etableres der et salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic. Anbefaler at man afventer situationen.

Jyske Bank har lagt et bud på Nordjyske Bank, hvilket fik aktien til at stige med 39 pct. Det kan løfte de mindre banker, hvis de skal prisfastsættes til et andet niveau end i dag.

Fokus på Ambu i denne uge, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder i sidste uge gav konkurrenterne for videskoper (Olympus, Fujifilm og Pentax) en begrænset periode for at fremlægge studier, der viser, at sundhedspersonalet er i stand til at rengøre og desinficere skoperne tilstrækkeligt efter brug.

Teknisk ligger Ambu i en stigende trendkanal og aktien nærmer sig modstandsniveauet 130-135, som blev testet i slutningen af januar. Bollingerkanalen har været i køb siden midten af januar og er det stadig. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 114 som en støttelinie. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger.

Den kommende uge byder på regnskaber fra blandt andet NTR Holding mandag. Onsdag er der Nordic Shipsholding. Torsdag er det Arkil Holding, F. E. Bording, Flügger, SP Group, Sillkeborg IF Invest og TK Development. Fredag slutter ugen af med EgnsInvest Tyskland samt EuroInvestor.

 

C25 på ugebasis.

C25-indekset holder sig fortsat over niveauet 1140. På ugebasis er Bollingerkanalen i salg og kursen skal over 1165, før modellen går i køb. Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 1155. Trods den faldende tendens i indekset så er der en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. MACD er over nul og den samme positive tendens ses i Momentum. Nærmeste støtteniveau er ved 1100, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1200.
På dagsniveauet er Bollingerkanalen i salg, hvilket indikerer, at det danske marked er under pres. På dagsniveauet har de glidende gennemsnit etableret et ”Death Cross” på dagsniveauet.

 

DK Portefølje
På salgslisten er DSV, Novo Nordisk og Scandinavian Tobacco Group. Har hævet stop-loss på Ørsted.
Anbefaler at man tager gevinsten i TDC.

Nordisk portefølje
KABE Husvagnar er på salgslisten. 

 

Det står stille i USA

Det står stille i USA på aktiemarkedet i øjeblikket. Markedet afventer udviklingen i renten, som i øjeblikket ligger i niveauet 2,5-2,8 pct.
De amerikanske nøgletal var noget blandede. Philadelphia Fed faldt mere end ventet. Markedet havde forventet 23,7 mod realiserede på 22,3. Men Empire Manufacturing blev på 22,5 mod forventede 15,0. Der var endvidere færre nytilmeldte ledig end ugen før.

Den kommende uge byder på regnskaber fra Nike, Micron Technology, FedEx, General Mills, Cintas, Conagra Brands, Darden Restaurants samt At Home Group.

Dow Jones Industriel Average fortsætter den vandrette formation omkring 25.000. Den vandrette formation får MACD-modellen til at falde på ugebasis, men Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis. Signalmodellen holder fast i købssignalet og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 24.500 som en støttelinie.

S&P 500 holder fast i købssignalet.

S&P 500 holder sig i køb på dagsnivauet, idet Bollingerkanalen fortsat er i køb og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for 8 dage siden.
På ugebasis ses en mere konsolideret fase i indekset. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet omkring 2650-2700. Den vandrette formation i indekset betyder, at MACD er i en faldende tendens, mens Momentum har etableret en bundformation og har svagt stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 2850 og støtteniveauet er ved 2650.

Nasdaq test igen vigtigt modstandsniv.

Nasdaq Composite fortsætter den stigende tendens og har nu været oppe i niveauet 7600. Dermed er der en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 7000, men næste modstandsniveau er ved 7650 og herefter i niveauet 7700.
Omsætningen i indekset er lidt aftagende, hvilket indikerer, at markedsdeltagerne har en lidt mindre appetit på aktier i Nasdaq-indekset.

Strategi: Hold på det amerikanske marked.

Fortsat vandret i Japan
Det japanske marked bevæger sig vandret i niveauet omkring 21,000-22.000. Niveauet 21.000 er blevet testet 2 gange uden at være blev brudt. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet Momentum har etableret en bundformation, mens RSI og MACD fortsætter den faldende tendens. RSI er under 30. Momentum på månedsniveauet er ved at etablere en bundformation.

Marked konsoliderer sig i niveauet 21.000 – 22.000.

Signalmodellerne er i salg og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Nærmeste støtteniveau er ved 21.000 og nærmeste modstandsniveau er ved 22.500 og herefter i niveauet 23.000.
Strategi: Hold på det japanske marked.

OMX Stockholm 30 banker på 1600, men har ikke nok Momentum til at bryde igennem. Der er etableret en stigende tendens i RSI. Momentum bevæger sig vandret og konsoliderer sig, mens MACD har etableret en bundformation og er ved at bryde igennem signalmodellen nedefra. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og stiger og er brudt igennem det glidende gennemsnit i modellen nedefra. Signalmodellerne i Bollinger og Parabolic er i salg på ugebasis.

Modstand i niveauet 1600.

Det lange glidende gennemsnit ligger som en modstandslinie i niveauet 1600. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, hvilket er første positive tendens.
Strategi: Hold på de svenske aktier.

Lammehult Design Group-aktien faldt tilbage i oktober fra kurs 65 til 52 og i slutningen af december fandt kursen støtte i niveauet 45. I dag handles aktien vandret i niveauet 49-52. Bedringen i kursen har givet et løft til de tre indikationsmodeller på ugebasis. Bollingerkanalen er gået i køb på ugebasis, mens Parabolic er i salg og først ved brud af niveauet 54 ændrer modellen signal.

Hold øje med modstandsniv.

Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 51 som et modstandsniveau. Nærmeste modstandsniveau er ved 54 og herefter i niveauet 62, mens nærmeste støtteniveau er ved 45.
Momentum har etableret en interessant bundformation på månedsbasis og stiger. Bryder kursen 53, så anbefales der køb på aktien.

Frankfurt Dax 30 banker nu på modstandsniveauet 12.400. På dagsniveauet har Bollingerkanalen etableret et købssignal, mens der på ugebasis er salg på både Bollingerkanalen og Parabolíc.

Kommer DAX videre?

MACD er ved at etablere en bundformation og den samme tendens ses i Momentum og RSI. Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveauet er 12.600 og herefter i niveauet 13.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 12.000
Strategi: Afvent udviklingen.

Parken ser interessant ud på niveauet.
Parken består af 4 forretningsområder: FC København & Stadion, Lalandia, Fitness samt Kontor-ejendommene. Omsætningen i det seneste regnskab blevet på 1,3 mia. kr. mod 1,4 mia. kr. året før. Resultat efter skat blev på 40,7 mio. kr. mod 66,5 mio. kr. året før. Selskabet betaler et udbytte på 2,5 kr. pr. aktie mod 10 kr. sidste år.
Forretningen FC København & Stadion havde i 2017 en nedgang i omsætningen og i det primære resultat. Det skyldes blandt andet, at antallet er internationale koncerter i Parken er blevet mindre efter Royal Arena er kommet til i København. Endvidere har fodboldklubben ikke spillet så godt i denne sæson, hvilket har fået publikum til at svigte.

Omsætningen i 2017 var den samme som i 2016, men resultatet blev godt 8,1 mio. kr. bedre end året før. Lalandia sondrer mulighederne for at etablere nye Lalandia centre i såvel i Danmark som i Sverige.

Fitness DK blev igen i 2017 en dårlig forretning med et underskud på 60 mio. kr. I 2016 lukkede man en række centre, så man i 2017 har kunne fokusere på at åbne nye centre på attraktive lokationer, så flytning og lukning af centre var også på menuen i 2017. Der er udarbejdet en strategi på, at Fitness DK ultimo 2017 skulle blive overskudsgivende.

Kontorejendommene viser vækst i omsætningen og en værdiregulering af disse gav et positivt resultat på 58,9 mio. kr. mod 36,2 mio. kr. året før.

Hold øje med Parken.

Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 68-72 siden november, hvor aktien faldt tilbage fra 88 til 90. Denne uge er aktiekursen steget og de glidende gennemsnit bliver testet, men kursen er endnu ikke brudt over de glidende gennemsnit.
Den positiv tendens i aktiekursen har trukket op i Momentum og MACD på ugebasis. RSI har ligeledes etableret en stigende tendens og er trukket op på 55.
Stigningen i denne uge har ligeledes givet købssignaler i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 85. Anbefaler køb af aktien ved brud af niveauet 85.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er: Novozymes, IC Group, Prime Office.

Novozymes-aktien har taget et pænt dyk igennem januar på hele 60 kr. og ramte niveauet 300, men er siden handlet op i niveauet 320. Det har givet købssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen.

Interessant dobbelt bund.

Den positive tendens i aktiekursen betyder, at MACD har etableret en bundformation på ugebasis. Der er etableret et W i momentum på ugebasis, mens RSI bevæger sig vandret.
De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis og signalmodellerne er fortsat i salg og går først i køb ved brud af niveauet 340.
Anbefaler at man tager aktien ind på kandidatbænken.  

IC Group har været i en faldende tendens siden slutningen af november og aktien fandt en bund i februar i niveauet 135-137. På dagsniveauet er der etableret en bundformation i slutningen af februar og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” og samtidig er Bollingerkanalen gået i køb.

På ugebasis er der salgssignal i begge signalmodeller og først ved brud af niveauet 150 går modellerne i køb. Det korte glidende gennemsnit på 8 uger er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger som en modstandslinie oppe i niveauet 148.

Reobund mulighed?

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis, idet MACD og Momentum stiger, mens RSI falder tilbage og har ramt niveauet omkring 34-36.
Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens, hvilket indikerer en styrket udvikling og gør, at man bør holde øje med aktien. Nærmeste støtteniveau er ved 135, mens nærmeste modstandsniveau er ved 158. Anbefaler at man afventer udviklingen.

Prime Office er et dansk noteret ejendomsselskab er primært investerer i bolig –og erhvervsejendomme i Nordtyskland. I 2017 overtog Prime Office 66,4 pct. af MC Property Fund Hamburg GmbH.

Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 120-130 siden årsskiftede. På ugebasis har det presset indikationsmodellerne ned således at RSI har ramt under 40 og er oversolgt på ugebasis.
Der er divergens mellem Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis i det først nævnte er i køb og den sidste model er i salg. De glidende gennemsnit ligge side om side.

Interessant potentiale.

Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens hvilket indikerer at man skal hold øje med modstandsniveauet ved 130-134. Bryder kursen igennem her så er der potentiale til niveauet 150-152. Anbefaler man tager aktien med på kandidatbænken og køber den ved et eventuelt brud af niveauet 134.

 

Vandret formation i Guldet  

Guldet bevæger sig vandret i niveauet omkring 1320. Den vandrette formation indikerer, at markedsdeltagerne ikke er nervøse nok, siden de ikke hopper ind i guldet.

EUR/USD: Bevæger sig ligeledes vandret i niveauet omkring 1,23. Momentum er faldende og nærmeste støtteniveau er ved 1,22 og herefter i niveauet 1,20.

SEK/DKK: Har taget en rebound og er blevet handlet op i 74 efter en test af niveauet 73 i begyndelsen af marts. Nærmeste modstandsniveau er ved 74,5, mens nærmeste støtteniveau er ved 73.

Metalvaremarkedet har ikke budt på nogle forandringer i denne uge. Aluminium, bly og zink er i en faldende tendens, mens kobber, nikkel og tin bevæger sig vandret.

Landbrugsmarkedet oplever samme tendens som sidste uge. Der er gået køb i mælke-  og oste- futures, mens havre har fået salgssignal. De seneste estimerede høstudbytter fra blandt andet Rusland indikerer, at det også i år bliver et godt år, men ikke så godt som sidste år.

Olieprisen er også vandret.

Brent Spot bevæger sig vandret i niveaut 63,5-66. Der er en faldende tendens i MACD, mens Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis. Momentum på månedsniveauet har etableret en topformation, hvilket indikerer, at olieprisen kan komme under pres i løbet af 3-4 måneder.

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.