Konsolidering er kodeordet

C20-indekset på ugebasis.

De internationale markeder arbejder fortsat med at konsolidere sig i de psykologiske vigtige niveauer. De amerikanske og europæiske indeks står stille, og det skyldes en opbremsning i økonomien i USA krydret med udviklingen i Grækenland.

ALK-Abello leverede et regnskab, der viste en svag udvikling i omsætningen og resultat før skat i ugens kvartalsregnskab. Men forventningerne til udrulningen af nye produkter i løbet af året er høje, hvilket har fået aktiekursen til at stige. Nærmeste modstandsniveau er 850, som har var oppe i i juni 2014 og herefter er der et gammelt top og bundniveau fra 2005/06. Anbefaler køb på niveauet.

Genmabs samarbejdspartner Janssen som ejes af amerikanske  Johnson & Johnson ser gode indtjeningsmuligheder i kræftmidlet Daratumumub. Kræftmidlet er udviklet af Genmab og sælges af Janssen med royalt betaling til Genmab. Teknisk står aktien stille i niveauet 510-550, og det har stået på i 2½ måned. Den manglende stigning i aktien har fået de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI til at være i en faldende tendens. Den samme tendens ses i Momentum på månedsniveauet. Aktien ser ikke attraktiv ud på den korte bane.

Vestas modtog en stor ordre i Store Bededagsferien, hvilket fik aktien til at stige mandag med over 3,7 pct. Samtidig fik Vestas en mindre ordre fra Østrig og har også modtaget en ordre fra USA. Teknisk er aktien i en stigende tendens og det har fået Bollingerkanalen til at gå i køb igen. Onsdagens regnskab trækker Vestas igennem modstandsniveauet 320. Aktien er i en positiv trendkanal og Momentum har en positiv tendens på både uge- og månedsniveauet.

ISS er blevet afvist i modstandsniveauet 235, men der er efter en stigning på 26,3 pct. Momentum og RSI har begge etableret en topformation i marts, og nu er kursudviklingen gået i stå i niveauet omkring 230. Der har været købssignal i Bollingerkanalen siden midten af november og den nedre støttelinie i modellen er i niveauet 215, og næste støtteniveau er ved 195.

Lundbeck er en af ugens topscorere med en stigning på 19,8 pct. på meddelelsen om at Novo Nordiskes ”gamle” kronprins Kåre Schultz bliver ny direktør i selskabet. Stigningen betyder, at der igen er etableret et købssignal i aktien på dagsniveauet og den positive Momentum, der er på uge- og månedsniveauet bibeholdes.

Den kommende uge byder på flere interessante regnskaber. Mandag er der fokus på bankerne Totalbanken, Jutlander Bank samt Møns Bank. Tirsdag er det Alm. Brand, Carlsberg, D/S Norden, Gabriel, Genmab, NNIT samt Pandora. Onsdag er det A. P. Møller-Mærsk, Højgaard Holding, IC Group, Monberg & Thorsen samt NKT Holding.

IC Group tester modstandsniveauet 195, der også blev testet i juni, og tilbage i 2011 var det en bund. Der har været købssignal i Bollingerkanalen siden februar i år. Den stigende tendens i aktiekursen har sendt RSI op i det overkøbte niveau på ugebasis og ligeledes trækker Momentum op på uge- og månedsniveauet. Bryder kursen igennem 190, er næste modstand ved 210.

NKT Holding testede modstandsniveauet 450, og aktien havde ikke Momentum nok til at bryde igennem. Tilbagefaldet i aktiekursen har påvirket udviklingen i Momentum på ugebasis, der har etableret en faldende tendens, mens Momentum fortsætter den stigende tendens. Nærmeste støtteniveau er ved 390.

C20-indekset på ugebasis.
C20-indekset på ugebasis.

Teknisk har C20-indekset etableret et salgssignal på dagsniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”. Nærmeste støtteniveau 950 og herefter i niveauet 925 på dagsniveauet.

På ugebasis er indekset fortsat i køb i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Den vandrette formation i indekset trækker hastigheden og styrken ud af markedet. Momentum og RSI har begge etableret en topformation på ugebasis. Den samme tendens ses i MACD og det glidende gennemsnit i modellen er blevet brudt oppefra. Momentum på månedsniveauet har ligeledes etableret en topformation og er faldende. Lukker kursen på C20 under 963, 77, så er det anden uge, hvor indekset er faldet.

 

DK Portefølje
Hæver stop-loss for Vestas. Bemærk at Royal Únibrew er splittet. Chr. Hansen er sat på salgslisten da aktien er brudt igennem stop-loss. Indekset bevæger sig vandret.

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Alm. Brand 140902 31,20 45,00 51 45 44% 29%
Carlsberg 140905 531,00 609,50 650 580 15% 29%
Chr. Hansen 131011 193,00 321,00 390 330 66% 68%
Coloplast 120111 169,50 515,00 575 510 204% 137%
Jyske Bank 150417 316,10 329,00 355 310 4% -3%
Novo Nordisk 140131 216,50 369,00 400 345 70% 48%
Pandora ( ½ position) 130227 148,35 683,00 770 650 360% 75%
Royal Unibrew 141205 214,00 246,00 260 237 15% 23%
Vestas 141110 224,00 329,00 345 300 47% 29%
Solgt
GN Store Nord 140724 145,20 145,70 165 147 0% 34%
H. Lundbeck 140924 129,80 123,00 145 125 -5% 4%
Vestas 130508 60,16 203,00 320 289 237% 29%

Nordisk Portefølje
Hæves stop-loss for Oriflame, ICA Gruppen og sætte Husqvarna på salgslisten da aktien har brudt stop-loss.
Tager gevinsten hjem i Haldex og Meda.
Tager SSAB A med i porteføljen, da de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Se analysen under S30. 

Selskab Købsdato Købskurs Aktuel kurs Målkurs Stop-loss Kurs-udvikling Indeks-udvikling
Bulten 141107 68,80 91,50 107 91 33% 26%
Cloetta 120111 16,00 27,1 28 24 69% 137%
Husqvarna B 141107 54,00 60,85 74,5 63 13% 26%
ICA-Gruppen 150417 303,70 310,20 340,0 285 2% -4%
Oriflame 150123 121,00 143 145 132 18% 19%
Rockwool B 150205 759,00 880 950 835 16% 21%
SSAB A 150508 50,20 50,2 58 46 0% 0%
Swedol 150213 15,80 17,7 21 15 12% 19%
Solgt
Haldex 140815 91,00 120,00 144 125 32% 35%
Meda 140926 102,00 129,00 160 136 26% 24%
Auriga 140307 196,00 316,0 325 310 61% 39%

 

Markedet står stille
De amerikanske indeks står fortsat helt stille ved de vigtige støtteniveauer. Der er ikke meget bevægelse, og samtidig står nøgletallene stille.

De amerikanske olielagre stiger i denne uge med over 2,9 pct. Trods de stigende lagre så fortsætter olieprisen op, hvilket gavner olieselskabernes økonomi. Antallet af nye jobs i april blev bare på 169.000 personer mod forventede 200.000.

Den kommende uge byder på en række regnskaber fra Cisco, Macy, Kohl´s, Nordstrom, Ralph Lauren samt International Flavors & Fragrancers.

Momentum for Dow Jones
Momentum for Dow Jones

Dow Jones-indekset holder fast i den stigende tendens, men modstandsniveauet 18.000 er endnu ikke blevet brudt. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 17.800, og lukker kursen under det niveau, så ser det ikke positivt ud. Bollingerkanalen er fortsat i køb på ugebasis og den nedre støttelinie ligger i niveauet 17.200. RSI er inde i en stigende tendens på ugebasis med stigende bund og top, og det har stået på siden begyndelsen af april. Omvendt er Momentum i en faldende tendens på ugebasis. Divergensen mellem modellerne indikerer, at der ikke er en klar tendens i markedet.

S&P 500
S&P 500

S&P 500 holder ligeledes fast i den vandrette tendens og nærmeste støtteniveau er ved 2050. Der er en positiv tendens i RSI på ugebasis, mens den er en faldende tendens i Momentum på ugebasis.  Endvidere er Momentum på månedsbasis faldet tilbage, hvilket indikerer, at hastigheden er gået ud af markedet. Det nærmeste modstandsniveau er ved 2120 og blev testet i maj.

Nasdaq Composite er fortsat i en stigende trendkanal, men har kun i år givet et afkast på 3,5 pct. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 4850. Nærmeste modstandsniveau er ved 5100, mens nærmeste støtteniveau er ved 4850. Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugeniveauet. RSI er inde i en stigende tendens på ugebasis, mens Momentum har været i en faldende tendens siden marts i år. Bollingerkanalen er fortsat i køb og den nedre støttelinie er ved niveauet 4850.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.

 

Nikkei taber Momentum
Det japanske indeks er i første omgang blevet afvist i niveauet 20.000 og er faldet tilbage til niveauet 19.400. Tilbagefaldet i indekset har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på dagsniveauet og der er en faldende tendens i Momentum på ugebasis. Det lange glidende gennemsnit har støtte i niveauet 18.500. MACD er ligeledes faldende og RSI er i 55. Der er støtte i niveauet 19.000 mens nærmeste modstandsniveau er ved 20.000.
Strategi: Hold på japanske aktier.

Nikkei.
Nikkei.

OMX S30 har taget et dyk ned til niveauet 1560 fra 1700. Faldet i indekset har fået Bollingerkanalen til at gå i salg på dag -og ugeniveauet, mens der fortsat er købssignal i Parabolic. Det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 1560. Faldet har fået MACD og Momentum til at etablere en topformation på ugebasis.
Strategi: Ændre til hold på svenske aktier.

Stockholm S30.
Stockholm S30.

SSAB har etableret et ”Golden Cross” på ugebasis, da det korte glidende gennemsnit er brudt igennem det lange glidende gennemsnit. Aktien er i en stigende trendkanal med stigende bund og toppe. MACD er inde i en stigende tendens på ugebasis, og den samme tendens ses i Momentum på ugebasis. Signalmodellerne er i køb på ugebasis og modellerne har støtte i niveauet 40-45. Der er etableret en dobbelt bund i Momentum på månedsniveauet.

SSAB på ugebasis
SSAB på ugebasis

Køber aktien til den nordiske portefølje.

Frankfurt.
Frankfurt.

Frankfurt, Dax 30 har været under pres de sidste 14 dage og tæt på at bryde igennem det vigtige støtteniveau ved 11.200. Nærmest modstandsniveau er ved 12.000. Dax har også tabt Momentum i ugen, der er gået hvilket bekræfter den svage tendens i markedet. RSI har ramt niveauet 50. Bollingerkanalen er fortsat i køb, men var tæt på at bryde igennem støttelinien ved niveauet 11.375.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

To selskaber der har stået stille

Dantherm og Skako har ikke bevæget sig det store siden årsskiftet i forhold til indekset. Dantherm kæmper fortsat med at få selskabet på rette køl efter finanskrisen. Dantherms størrelse gør, at selskabet har svært ved at opnå den rette omsætning i forhold til de omkostninger, der er i selskabet.

Teknisk er aktien blevet afvist i modstandsniveauet 12, og siden er aktien faldet tilbage til niveauet 10, som var et støtteniveau i februar/marts.

Dantherm på ugebasis.
Dantherm på ugebasis.

Faldet i aktiekursen har trukket hastigheden ud af MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Faldet har ligeledes fået signalmodellen Bollingerkanalen til at gå i salg på dagsniveauet mens Bollingerkanalen fortsat er i køb med støtte i niveaet 10. Der er ligeledes støtte i niveauet 10 for det lange glidende gennemsnit på ugebasis. Ønsker man en spekulativ position i markedet bør man samle op Dantherm hvis støtte niveauet holder. Målkurs 12 og stop-loss 9,5.

Skako har som Dantherm haft svært ved at skabe et overskud de sidste par år. Omsætningen er for lille og omkostningerne er for store, hvilket gør, at selskabet de sidste 4 år er endt ud med et underskud på mellem 7  og 58 mio. kr.

Skako
Skako

Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden årsskiftet. Aktien startede i kursniveauet 20 og i dag er kursen omkring 24. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. MACD har etableret en topformation, mens Momentum og RSI begge har etableret en bundformation på ugebasis. Der er en stigende tendens for Momentum på månedsniveauet. Signalmodellerne Bollinger og Parabolic er begge i køb på ugebasis og det lange glidende gennemsnit har sin støtte niveau ved 23,5.

Forventer man øget gang i byggeriet, er der en mulighed for at Skakos indtjening igen kommer på rette vej.

Nærmeste modstandsniveau er 26,5 og herefter i niveauet 29, mens der er støtte ved niveauet 23 og herefter i niveauet 22. Mangler man en spekulativ position, kunne Skako være et emne at samle op i.  

 

Carlsberg er løftet af den stigende rubel

Den russiske rubel er steget 28 pct. siden årsskiftet overfor euroen, og den samme tendens ses i den danske krone overfor rublen.

Seneste nyheder fra Carlsberg er, at det græske bryggeri Olympic Brewery er blevet fusioneret med Carlsberg-gruppens græske datterselskab Mythos, og det er blevet godkendt af myndighederne.

Carlsberg
Carlsberg

Teknisk brød Carlsberg-aktien den faldende tendens i februar, og i begyndelsen af marts blev der etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. I slutningen af februar blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Den positive tendens i kursudviklingen har trukket op i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har nu bevæget sig vandret i niveauet 76-85 de sidste 7 uger.

Det er første gang siden 2007, at Carlsberg-aktien er over 600. Tilbage i 2007 var aktien oppe i 750. Holder aktiekursen sig over 600, så anbefaler jeg køb på niveauet.

 

Renten stiger

Markedsrenterne stiger igen, hvilket indikerer, at markedsdeltagerne vælger at sælge deres obligationer, hvilket medfører faldende kurser og stigende renter.

NOK/DKK bevæger sig vandret i niveauet 88. Nærmeste modstandsniveau er ved niveauet 90. Stiger olieprisen yderligere, vil den norske krone stige.

SEK/DKK holder fast i niveauet omkring 80, og det er på trods af den manglende rentenedsættelse i sidste uge. RSI bevæger sig vandret i niveauet omkring 65-70, hvilket indikerer, at RSI er bullish.

Metalmarkedet har oplevet en stigende tendens i ugen, der er gået. Flere af de toneangivende råvarer har i denne uge vist positiv vækst. Kobberprisen har taget et hop op og den samme tendens ser man i aluminium, bly, zink og tin. Prisstigningerne indikerer, at den økonomiske vækst er ved at bide sig fast for alvor.

Guldprisen har været nede i niveauet 1180 i sidste uge, men i denne uge er prisen på guld handlet op til niveauet 1200. Stigningen trækker op i Momentum på ugebasis. Bollingerkanalen er fortsat i salg på ugebasis og ændrer først signal ved brud af 1210.

Nordsø Olien
Nordsø Olien

Brent Spot fortsætter den stigende tendens og nu har man ramt niveauet 66. Der er fortsat en positiv tendens i Momentum på ugebasis. De glidende gennemsnit har ligeledes etableret et ”Golden Cross”. Nærmeste modstandsniveau er ved 75. Bollingerkanalen har været i køb i 4 uger.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.