Kommende Kollaps i Olieprisen?

BØRSUDSIGTEN: Tyren er stadig løs! Er der fortsat pres på Den Danske Krone (DKK)? Opbremsning i C20?

Abonnement: Køb adgang til BørsUdsigten https://aktieraadet.dk/produkt/boersudsigten/ eller Skriv til mig på allan@aktieraadet.dk eller ring på 2258 0126

C20 indekset lukkede i går, tirsdag med et fald på 0,5 pct. (4,32 point) i indeks 879,19.

De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på mellem 0,7 pct. til en stigning på 0,1 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 0,9 pct. for de tre indeks BørsUdsigten følger.

De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere nu til morgen, tirsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne uforandret til en anelse højere, med stigninger på mellem 0,0 og 0,2 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,2 pct.

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.

BørsUdsigten har købt en lang position i 730 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 820 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært har BørsUdsigten en køb strategi.

BørsUdsigten har genkøbt i 795 niveauet. Der tages gevinst hjem ved brud af 878 niveauet. (vi er tæt på).

Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi køb for C20. Der hjemtages avance (gevinst/profit) ved brud af 752 (200 dages glidende gennemsnit).

Niveau for indeksvurdering: 879.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til en anelse lavere, nu til morgen, tirsdag.

 

Grækenland

En ny hjælpepakke på op til 50 mia. EUR til Grækenland – er det beløb der tales om.

ECB, EU og IMF fortsætter med at kaste gode penge efter dårlige – og vi er ved at nå et beløb, hvor Grækenland udgør en systematisk risiko (to big to fail).

Dette prøver man at nedtone, men skulle Grækenland gå fallit (default) vurderer BørsUdsigten at eurozonens lande skal til lommerne for at reetablere ECB – der SKAL nedskrive alle deres tilgodehavender til nul – med de nugældende regler.

Underligt at man bliver ved, når der helt åbenlyst er tale om en regering, der ikke ønsker deltagelse i det europæiske samarbejde – og blot ønsker at ”malke” koen mest muligt.

Uden for kategori:
En paskontroller i Athens lufthavn spørger en rejsende: “Which Nationality?”
Den rejsende: “German”
Kontrolløren spøger: “Occupation?”
Hvortil turisten replicerer: “No, only visiting.”

Situationen I Grækenland kan sandsynligvis – af den enkelte græker – føles som en økonomisk besættelse (occupation). Ikke desto mindre kan de ikke klare sig selv, og der må være fælles regler i fællesskabet – og solidaritet gælder altså også den anden vej – nemlig at grækeren lever op til deres forpligtelser.

 

Wall Street

Wall Street lukkede højere i går, mandag, med nye topniveauer.

I dag kommer der tal for automobilsalget. Det giver en god indikation på den amerikanske forbrugers tillid til den økonomiske situation.

Gårsdagens ISM tal indikerer, at der er ved at ske en opbremsning i den økonomiske udvikling, hvilket vi også så i fredagens reviderede BNP tal for Q4.

Noget kan tyde på, at Nasdaq Composite ikke kommer til at holde 15 års jubilæum med den gamle top fra den 10. marts 2000 i 5.048,62 (IT boblen). Det har altså taget 15 år, at få sine penge hjem ved en køb og håb (hold) strategi.

Dow Jones lukkede mandag med en stigning på 0,9 pct. (155,93 point) i indeks 18.288,63.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,6 pct. (12,89 point) i 2.117,39.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,9 pct. (44,57 point) i 5.008,10.
S&P500 – Teknisk Vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.117), fik vi et vendesignal på vores candlelight. Dermed blev BørsUdsigten’s forventning om en tertiær fortsættelsesformation bekræftet. Det indikerer at ”tyren” stadig er vild.

BørsUdsigten har fortsat en målzone i 2.200 niveauet indenfor de næste 2-5 mdr. på trods af at accelerationen er aftagende.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 2.112. Mandag blev der genkøbt ved bruddet af 2.112 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position i 2.060-62 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.100 niveauet. (ændret).

Strategi: Køb.

Primært (lang sigt) har BørsUdsigten en købsstrategi. BørsUdsigten hjemtager gevinst ved brud af 1996 niveauet.

Strategi: Køb

De korte indikatorer er bremset op i neutrale niveauer, og har lille pil op.

Signalmodellerne ligger i rent køb, på nær en ”rød advarsel” fra MacD.

BørsUdsigten vurderer, at vi er tæt på ”The Perfect Bull” – både aktier og valuta stiger samtidigt.

03SPCH

S&P500: Dagschart

 

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,07 pct. højere i 2,08 pct. Den toårige rente 0,02 pct. højere i 0,66 pct., og den 30 årige stiger med 0,08 pct. til 2,68 pct. Den tyske 10 årige bund noteres 0,02 pct. højere i 0,35.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:55 i 6,654 (6,672) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,12 (1,118). USD/JPY noteres i 119,7 (119,8). EUR/JPY noteres i 134,0 (133,9). EUR/DKK 7,451 (7,461).

En lille indikation på at spekulationen mod kronen endnu ikke er forbi ses af den faldende krydskurs på EUR/DKK.

Om der er tale om fortsat pres på den danske krone (DKK) vil vi se når Nationalbanken offentliggør Valutareserven (Valutaspekulationen).
USD/DKK

Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,655), er der fortsat tale om et pænt udbrud fra basen i 6,60 niveauet, selvom vi ser en lille opbremsning.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 5,56 niveauet. Der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,66 niveauet. Der genkøbes ved brud af 6,67 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 6,05 niveauet, og der er hjemtaget gevinst i 6,53 niveauet. Der er genkøbt en position ved brud af 6,56 niveauet, og der hjemtages gevinst ved brud af 6,60 niveauet.

Strategi: Køb.

De korte indikatorer er vendt – RSI9 endda i overkøbt territorium.

Signalmodellerne ligger i køb.

 

03USDDKK: USD/DKK: Dagschart.

 

Guld

Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.209 (1.209) USD pr troy ounce (31.1035 g).

På timechartet fik vi et salgssignal ved bruddet af 1.218 niveauet, der blev bekræftet ved bruddet af 1.210 niveauet. Umiddelbart afviser 1.200 niveauet igen – igen.

På dagschartet ligger vi i en positiv konsolidering, der ligner en negativ fortsættelsesformation. Brud af 1.200 udløser salgssignal og åbning af en reverse.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt en position i 1.292 niveauet, og der er genkøbt ved bruddet af 1.207 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 1.200 niveauet., hvor der åbnes en reverse (modsatrettet position).

Sekundært har BørsUdsigten taget gevinst i 1.285. BørsUdsigten genkøber ved brud af toplinien i 1.220 niveauet.

 

Olie

Olieprisen noteres lavere til morgen, tirsdag.

Nymex Crude, er senest noteret i 50,00 (49,42) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 60,53 (62,21) USD pr. tønde.

Man kunne overveje at lave en ”pair hedge” på en indsnævring af differencen mellem WTI og UK Brent. Man sælger UK Brent og køber WTI.

 

Kollaps i Olieprisen?

Der er noget helt skævt oliemarkedet

Sidste tirsdag havde BørsUdsigten fokus på olie! Click og se: A.P. Møller – Mærsk før Regnskab – Vil olieprisen stige igen!

USA er selvforsynende med olie – alligevel importerer de olie – da de fortsat har lagerkapacitet.

Click og se: Udvikling i USA’s olielagre (EIA)

Problemet er blot at deres lagerkapaicitet ligger på anslåen 450-460 mio. barrels, og vi er nu nået 434 mio Barrels – det højeste niveau i 80 år !!!

Hvis man ser chartet, og en vækst på 9 mio. tønder om ugen, er vi ved at nå deres max kapacitet, og hvad så?

Der vil blive lukket oliekilder, men også lavet nødlagre i “huler” / VLCCere etc. – men prisen skal falde yderligere før vi når et punkt, hvor producenter af dyr olie lukker kilder ned.

BørsUdsigten’s gæt – også når jeg ser på mit chart er, at olieprisen skal længere ned

Skal vi lave en short i olieaktier eller i olien?

BørsUdsigten kommer med en ”bold” (kæk) forudsigelse – at olien ser ud til at skulle længere ned. (negativ fortsættelse).

Det kunne godt være man skulle vente lidt med at ”fylde” bilen op (;-D)

Der er nogle skævheder som markedet ikke har taget højde for – og jeg noterer at min ”gamle ven” Warren Buffet er gået ud af Exxon og Occidental (hans olie investeringer) (EXIT)

Som sædvanlig har BørsUdsigten intet ansvar, såfremt der handles på ovennævnte argumentation.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere nu til morgen, tirsdag.

Nikkei225 falder med 0,1 pct. (12 point) i indeks 18.815. Hang Seng noteres 0,4 pct. (99 point) lavere i 24.788. Kina’s CSI300 falder 2,6 pct. (93 point) til indeks 3.508. Sydkoreas Kospi stiger med 0,2 pct. (5 point) i indeks 2.001. Australien ASX200 ned med 0,4 pct. (25 point) i 5.934.

Alle noteringer en god time før lukketid.

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (879), ligger vi fortsat i en stærk accelererende optrend. Mandagens candlelight indikerer dog en lille vending / opbremsning.

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en position i 795 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 878 niveauet.

Strategi: Køb.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt sin lange position i 730 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 820 niveauet (trendfølgende)

Strategi: Køb

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 752 niveauet.

Strategi: Køb

03C20CH

C20: Dagschart

De korte indikatorer er vendt i extremt overkøbte vendeniveau, der indikerer mindst en opbremsning.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk

Kontakt 2258 0126

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen?

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold. BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.