Trods krig, øgede inflation og stigende renter så stiger aktiemarkederne og flere markeder er højere end ved krigens start.
Mandag var der fokus på blandt andet The Drilling Company af 1972 som steg med over 5 pct., og i år er aktien steget med over 45 pct. år til dato. Der blev etableret købssignal i slutningen af december i Bollingerkanalen. RSI er over 90 og der er en stigende tendens i Momentum på både uge- og månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 440 og herefter i niveauet 470, mens der er støtte i niveauet 360 og herefter i niveauet 320. Aktien ser interessant ud på niveauet (ejer selv aktier i selskabet).
Carlsberg kunne sent på eftermiddagen meddele, at man stopper sin forretning i Rusland, hvilket fik aktien til at stige yderligere mandag. Aktien startede dagen med en stigning på omkring 3 pct., men meddelelsen om at forlade Rusland fik aktien til at stige yderligere. Det virker som om markedsdeltagerne har glemt, at Kina er lukket ned, hvilket også rammer Carlsberg. Aktien ser ud til at have fundet en bund i niveauet 800, og der er etableret nyt købssignal på dagsniveauet. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er fortsat i en faldende tendens, mens Momentum og RSI stiger. Aktien ser ikke interessant ud på nuværende niveau.
Vestas modtager en række ordrer i disse dage: Vietnam, Argentina, England samt Indien. Aktien er fortsat i en sivende tendens i forhold til topformation i marts, hvor kursen ramte 240 og i dag handles aktien i niveauet 204,2 – 209,50. Trods den sivende tendens i kursen så er der en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 60 og MACD er over 0. Aktien tages med på kandidatbænken.
NKT har genfundet sit Momentum og stiger. På dagsniveauet er blev der etableret et købssignal ved månedsskiftet februar/marts. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af marts. Den positive tendens kan også ses på ugebasis, hvor Bollingerkanalen har fået et købssignal for 2 uger siden og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et ”Golden Cross”. MACD er tæt på at 0 og RSI har ramt 62. Momentum stiger ligeledes både på uge- og månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 330 og herefter i niveauet 370, mens der er støtteniveauet 280 og herefter i niveauet 240. Aktie ser interessant ud på niveauet.
FLSmidth har i denne uge modtager en række ordrer fra blandt andet Brasilien, Ghana og Argentina. Teknisk har aktien været i en faldende tendens siden årsskiftet og frem til for 5 uger siden, hvor aktien har bevæget sig vandret i niveauet 175-200. Den vandrette formation betyder, at de tre indikationsmodeller har etableret en bundformation. RSI har ramt 30 og MACD er under 0, hvilket indikerer, at man skal afvente udviklingen.
I den kommende uge er der regnskab fra Chr. Hansen og Scandinavian Brake Systems onsdag. Torsdag kommer der regnskab fra Bang & Olufsen og Orphazyme.

C25-indekset holder fast i den svagt stigende tendens. Der er igen etableret et købssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet, mens de glidende gennemsnit´s ”Golden Cross” fra midten af marts holder stadig.
På ugebasis holder købssignal i Bollingerkanalen og det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 1840 som en modstandslinie.
Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er stigende, men er fortsat under 0. RSI er i stigende og har ramt 52. Momentum er ligeledes i en stigende tendens på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 1850 og herefter i niveauet 1900, mens der er støtte i niveauet 1725 og herefter i niveauet 1675-1680. Signaler indikerer, at man skal afvente med at fylde porteføljen helt op.
DK Portefølje
Afkastet i den danske portefølje år til dato -10,0 pct., mod C25-indekset, som år til dato har givet et afkast på -8,7 pct. Tager Novozymes med i porteføljen.

Nordisk portefølje
Tager Alfa Laval og ABB med i porteføljen. Hæver målkursen og stop-loss for Salmar og

Korrektion?
Antallet af nytilmeldt ledige ramte 202.000 mod forventede 200.000. Det amerikanske privatforbrug viste sig svagere end ventet i februar. For februar lå det på 0,2 pct. mod forventede 0,5 pct.
Regnskaber i den kommende uge: Conagra Brands, RPM International, Lamb Weston Holdings, Levi Strauss, The Simply Goods Foods Company samt Lindsay Corp.

S&P 500 har efter test af 4637,5 i tirsdags haft to negative dage og dermed lukket ”gappet” som var opstået i grafen på dagsniveau. Købssignalerne fra midten af marts holder stadig på dagsniveauet og kursen skal under 4500, før Bollingerkanalen går i salg. I de glidende gennemsnit ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 4400 som en støttelinie.
De glidende gennemsnit på 8 og 24 er brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger.
Momentum, MACD og RSI peger alle opad, men viser de at markedet mister styrke eller hastighed, giver det os en hurtig indikation af, om vi er på vej ind en ”Bull trap”. Vi tror markedet skal op, men det skal længere ned. RSI er over 60.
Nærmest modstandsniveau ved 4600 er blevet testede i den uge og næste modstandsniveau er ved 4700. Der er støtte i niveauet 4300 og herefter i niveauet 4200.

Nasdaq Composite er ligeledes faldet tilbage de sidste to dage og har lukket et ”gap” i grafen. Købssignalerne holder stadig på dags- og ugeniveauet. RSI er ikke over 60 endnu for indekset, men der er stadig en positiv tendens i både RSI og Momentum på ugebasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 13.000 og herefter i niveauet 12.500, mens der er modstand i niveauet 14.500 og i niveauet 15.000
Strategi: Hold på det amerikanske marked.
Japan holder fast i 28.000
Det japanske marked bevæger sig vandret i niveauet omkring 28.000. Det betyder, at de købssignaler som blev etableret for 9 dage siden fortsat er intakt på dagsniveauet. På ugebasis holder købssignalerne også. Bollingerkanalen og Parabolic holder fast i deres købssignal fra forrige uge. De glidende gennemsnit er brudt igennem nedefra af den stigende tendens i aktiekursen.

Den positive tendens trækker op i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er over 50, mens MACD er under 0. Momentum på månedsbasis har etableret en bundformation og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Modstands -og støtteniveauerne holder fra sidste uge.
Strategi: Fastholder køb japanske aktier via investeringsforeninger.

OMX Stockholm 30 bevæger sig vandret i niveauet 2100-2200. Den vandrette formation har fået Bollingerkanalen til at gå i salg, mens de glidende gennemsnit på dagsniveauet holder. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2100 som en støttelinie.
På ugebasis er der fortsat salg i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Det korte glidende gennemsnit er ved at blive brudt af den stigende tendens, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2260. De tre indikationsmodeller har etableret en bundformation. RSI er under 40 og MACD er ligeledes under 0. Momentum er stigende på ugebasis, mens modellen er i en faldende tendens på månedsbasis.
Nærmeste støtteniveau er ved 2000 og herefter i niveauet 1950, mens der er modstand i niveauet 2200 og i niveauet 2250.
Strategi: Afvent udviklingen på de svenske aktier.
Hoist Finance har etableret et købssignal på dagsniveauet i midten af marts ved at de glidende gennemsnit på 5 og 20 dage har etableret et ”Golden Cross” og Bollingerkanalen brød igennem den øvre kanallinie.
På ugebasis er der ligeledes etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 28 som en modstandslinie. Bollingerkanalen har etableret et købssignal i denne uge og kursen skal holde sig over 28 for at signalet består.

De tre indikationsmodeller har alle etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt 50, mens MACD fortsat er under 0. Momentum er stigende på ugebasis, mens modellen på månedsbasis har etablerede en dobbelt bund hvilket er et positivt signal. Nærmeste modstandsniveau er ved 36 og herefter i niveauet 44-45, mens der er støtte i niveauet 22 og herefter i niveauet 18. Aktien er med på kandidatbænken.
Frankfurt DAX holder sig fortsat over 14.500. Det betyder, at der fortsat er købssignal i de glidende gennemsnit og Bollingerkanalen. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic-modellen. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 15.200 som en modstandslinie. De tre indikationsmodeller på ugebasis har etableret en bundformation og stiger. RSI har ramt 40, mens MACD er et godt stykke under 0. Momentum har etableret en bundformation både på uge- og månedsniveauet.

De tyske arbejdsløshedstal var uændrede på 5 pct. i marts. Der var en faldende arbejdsløshed i Frankrig, Italien og Spanien, mens den samlede arbejdsløshed ikke faldt i marts. Der er støtte i niveauet 13.500 og herefter i niveauet 13.000. Mens der er modstand i niveauet 15.000 og 15.600
Strategi: Afvent udviklingen på det tyske marked.
Teknisk kommentar til 2 aktier
De 2 aktier er ALK – Abelló og Bang & Olufsen
Bang & Olufsen har været i en faldende tendens siden september, hvor aktien blev handlet i niveauet 30-35. I begyndelsen af marts ramte aktiekursen 16,6 og siden har aktiekursen været i en stigende tendens og fredag blev aktien handlet i 19,07 – 19,52. Det betyder, at der er etableret nye købssignaler på dagsniveauet.

På ugebasis er der fortsat salgssignaler i de fleste modeller. Det er kun i hastighedsmodellerne som MACD, Momentum og RSI, at man kan begynde at se en ændring. RSI har ramt 25 og MACD er fortsat under 0.
Nærmeste modstand er 25,5 og herefter i niveauet 30, mens der er støtte i niveauet 16,5 og herefter i niveauet 14. Anbefaler at man afventer udviklingen.
ALK-Abelló har på dagsniveauet etableret et købssignal i slutningen af februar i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et ”Golden Cross” i begyndelsen af marts.
På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen for 2 uger siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i løbet af 2-3 uger.

Den positive tendens kan ses i Momentum, MACD og RSI på ugebasis. Momentum på ugebasis har etableret en bundformation og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI har ramt 58.
Nærmeste modstandsniveau er ved 175 og herefter i niveauet 195, mens der er støtte i niveauet 130 og herefter i niveauet 115. Aktien er på kandidatbænken.
Olieprisen stiger igen
Guldet fortsætter den sivende tendens og handles nu i niveauet 1930,46. Tilbagefaldet betyder, at der er etableret topformation i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 60. Momentum på månedsbasis har ligeledes etableret en topformation og er faldende.

SEK/DKK: den svenske krone bevæger sig vandret i niveauet 71-72. Der er en stigende tendens i tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI. Købssignalerne holder ved i Bollingerkanalen.
EUR/USD: der har rettet sig lidt i denne uge og er hoppet op i niveauet 1,11-1,12.
Metalmarkedet: Industrimetallerne holder fast i den stigende tendens, og det er kun nikkel som er faldet tilbage fra 45.000 til 32535. Den positive tendens i metallerne gør det mere interessant at investere i disse og det kan man se med de mange ordrer til FLSmidth i denne uge.
Landbrugsmarkedet: Der er en uensartet tendens på landbrugsvarer i øjeblikket. Sukker og bomuldsprisen stiger, mens kaffe og kakao bevæger sig vandret. Hvede og sojabønner har en sivende tendens i forhold til prisudviklingen i begyndelsen af marts, mens majs og havre holder prisen.

Brent Spot siver igen, og efter nedlukningerne i Kina og i USA har man åbnet op for de strategiske lagre. Den faldende efterspørgsel fra Kina kan være med til dæmpe inflationen. Nordsø-olien er faldet tilbage til 105. Tilbagefaldet betyder, at der er etableret salgssignal på dagsniveauet, mens købssignalerne fortsat er intakt på ugebasis. RSI er faldet tilbage til niveauet 62.