BØRSUDSIGTEN: Lille købesignal i C20! USD konsoliderer sig i en positiv fortsættelsesformation! Guld i Køb! Fokus på Banker!
Problemer med login til mig på allan@aktieraadet.dk eller ring på 2258 0126. Abonnement BørsUdsigten.
C20 indekset lukkede fredag med en stigning på 0,1 pct. (0,64 point) i indeks 752,65.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 1,1 pct. og 1,9 pct. for de 3 toneangivne indeks (FTSE100, CAC40, og DAX30).
Wall Street lukkede fredag med fald på mellem 0,7 pct. og 1,0 pct. for de 3 toneangivne indeks, BørsUdsigten har valgt at følge.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere, nu til morgen, mandag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne plus /minus 0,2 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger de på nuværende tidspunkt til stigninger på mellem 0,0 og 0,1 pct. ved åbningen af Wall Street, når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Strategi C20
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten en købsstrategi.
BørsUdsigten har købt i 730 niveauet, og sælger ved brud af 738 niveauet (oppefra)
Strategi: Køb.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten købt ved brud af 752 niveauet og stop loss lægges ved brud af 750 niveauet.
Strategi: Køb.
BørsUdsigten’s langsigtede (primære) strategi er køb for C20. Der tages gevinst ved brud af 731 niveauet.
Strategi: Køb
Ovennævnte strategier benyttes til, at risikostyre eksponeringen mod aktiemarkedet, og balanceringen af porteføljen mod det danske aktiemarked. (Afdækning af markedsrisikoen).
Niveau for indeksvurdering: 753.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne uforandret med en svag positiv tendens nu til morgen, mandag.
BørsUdsigten noterer, at Banco de Santander skal ud og have ny aktiekapital for at opfylde kapitalkravene til de nye EU regulativer.
Banco de Santander er en af Europas største banker, og når de skal ud og have kapital for at klare de nye kapitalkrav indikerer det, at helbredstilstanden i de sydeuropæiske banker er væsentlig ringere en man umiddelbart skulle tro.
Det giver igen fokus på bankaktier.
BørsUdsigten vurderer fortsat, at Danmark i første omgang skal holde sig langt væk fra den kommende bankunion – ligesom Sverige.
I modsat fald kommer vi til at betale 2 gange for finans- gælds- og kreditkrisen. At holde sig udenfor bankunionen, betyder ligeledes, at vi fortsat skal holde os uden for eurozonen – ud fra en økonomisk vurdering.
Så må vi håbe de danske politikere kan holde sig i skindet, og ikke gå efter politiske poster i EU på vælgernes bekostning.
På længere sigt kan omstændighederne gøre, at vi bør tilslutte os, men så skal euroeksperimentet først vise at det holder økonomisk. Indtil videre mangler vi at se beviset.
Wall Street
Wall Street lukkede lavere, fredag.
Efter Wall Streets lukning har Alcoa planlagt, at offentliggøre regnskab for 2014. Primært vil man hæfte sig ved de faldende energipriser selvom aluminiumsfremstilling primært benytter sig af el.
Den blå lagune på Island et biprodukt af aluminiumfremstilling (varme fra et aluminiumsværk), og ikke et udtryk for varme kilder. Der røg den romantik
I øvrigt var det danskeren H.C. Ørsted (elektromagnetismen) født i Rudkøbing, der første gang isolerede aluminium, selvom det tilskrives en tysk kemiker – Friedrich Wöhler.
Alcoa var tidligere et Dow Jones medlem, så der er tale om et stort selskab.
Fredagens beskæftigelsestal steg med 252.000 (252K) og arbejdsløshedsprocenten faldt til 5,6 pct. Det var bedre end BørsUdsigten havde forventet. Modsat viste lønningerne et mindre fald, hvilket også er en indikation på, at der ikke er tegn på inflation lige for øjeblikket.
Umiddelbart er Phillipskurven (sammenhængen mellem lønstigningstakten og ledigheden) er sat ud af kraft – i hvert fald under nuværende forhold.
Eller bliver det en stille uge på statistikfronten.
Dow Jones lukkede fredag med et på 1,0 pct. (170,50 point) i indeks 17.737,37. For ugen blev det til et fald på 0,5 pct.
S&P500 lukkede fredag med et fald på 0,8 pct. (17,33 point) i 2.044,81. For ugen blev det til et fald på 0,7 pct.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,7 pct. (32,12 point) i 4.704,07. For ugen blev det til et fald på 0,5 pct.
S&P500 – Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.045), fik vi et tilbageslag mod den tertiært stigende trendlinie i 2.030 niveauet.
Indtil videre er yderpunkterne i en eventuel konsolidering 2.090 og 1.975 niveauerne.
BørsUdsigten har fortsat en målzone indenfor de næste 4-7 måneder i 2.200 niveauet, med erfaringerne fra tidligere chartformationer. Der er dog ikke tale om en objektiv videnskab – men et sandsynligt udfald.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 2.085 solgt vores position købt i 2.005 niveauet. Positionen er genkøbt ved bruddet af 2.020, og der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 2.030 niveauet.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten lukket vores lange position ned i 2.075 niveauet. BørsUdsigten har genkøbt positionen i 2.025 niveauet (bevægelse ned mod den sekundært stigende trend). Stop loss lægges ved brud af 2.005.
Strategi: Køb.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten en købsstrategi. BørsUdsigten hjemtager gevinst ved brud af 1963 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer ligger fortsat i negativt territorium med en lille pil ned, efter en vending i ekstremt oversolgt vendeniveau.
Signalmodellerne ligger i sælg; men det afholder ikke BørsUdsigten i at handle på chartet!!
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,07 pct. lavere i en rente på 1,94 pct. Den toårige rente noteres til et fald på 0,05 pct. i 0,56 pct., og den 30 årige falder 0,06 pct. til 2,53 pct.
Den tyske 10 årige bund falder med 0,02 pct. til 0,49 pct.
Bemærk at den tyske bund holder sig nede under 0,5 pct.
Valuta
USD noteres kl. 06:23 i 6,275 (6,305) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,186 (1,180) for 1 USD. USD/JPY noteres i 118,2 (1,194). EUR/JPY noteres i 140,2 (141,0).
BørsUdsigten vurderer fortsat, at man skal benytte tilbageslag i USD til at købe mod JPY eller EUR. P.t. er det euroen, der svækkes voldsomt, hvilket betyder vi skal have en styrkelse før vi timer en åbning. Reliefrally efter det græske valg, kunne være muligheden for at komme fornuftigt ind i en lang USD position.
Stigningerne i USD kommer ikke bag på BørsUdsigten, hvor vi har været lang (købt) siden 5,44 niveauet!!
USD/DKK teknisk
Ser vi på dagschartet for USD/DKK (6,27) ser BørsUdsigten en konsolidering i form af en positiv fortsættelsesformation. Der er udsendt et tertiært salgssignal ved bruddet af den accelererende trendlinie i 6,30 niveauet.
BørsUdsigten ser et tilbageslag til 6,20 – 6,16 niveauet, som en naturlig korrektion. Husk at Wall Street sandsynligvis vil korrelere inverst med udviklingen i USD.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 6,12 niveauet. Der er hjemtaget gevinst trendfølgende ved brud af 6,30 niveauet.
Der åbnes en shortposition i 6,30 niveauet, der afdækkes ved brud af den faldende trendlinie p.t. i 6,29 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 6,05 niveauet, og take profit lægges ved brud af 6,20 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer er vendt i ekstremt overkøbte i niveauer, indikerer mindst en opbremsning / konsolidering. BørsUdsigten finder det overvejende sandsynligt med et lidt længere tilbageslag.
Signalmodellerne ligger i rent køb!
USD/DKK: Dagschart
Guld
Guldprisen noteres til morgen i 1.228 (1.196) USD pr troy ounce (31.1035 g).
BørsUdsigten vurderer fortsat at guldprisen, vil være indikator for udviklingen på valutamarkedet (primært Asien), og inflationsforventningerne. Handelsteknisk kan guld ligge underdrejet såfremt Rusland eller andre begynder at sælge ud.
BørsUdsigten er positive overfor udviklingen i guld, og ser fortsat næste konsolidering i 1.255-60.
På timechartet fik vi et nyt købesignal ved bruddet af 1.213 niveauet. Chartet konsoliderer sig for øjeblikket mellem 1.222 og 1.228 niveauerne. Udbrud fra disse niveauer skal følges.
Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 1.200 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af bundlinien i 1.205 niveauet.
Sekundært har BørsUdsigten en udbrudsstrategi, hvor der købes ved brud af 1.205 og stop loss lægges ved brud af 1.190 niveauet.
Olie
Olieprisen noteres lavere til morgen, mandag.
Nymex Crude, er senest noteret i 47,51 (49,10) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 49,35 (51,06) USD pr. tønde.
Olieprisen, ved UK Brentkvaliteten forsøger, at finde en bund. Der er sket en opbremsning på det helt korte timechart; men der er en lille indikation på opbremsning mellem 49 og 52 niveauerne.
Eksponering på det nuværende niveau vil være rent spil, indtil vi ser et brud af 52 og 55 niveauerne. (Nedefra).
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lidt lavere nu til morgen, mandag.
Nikkei225 stiger 0,2 pct. (31 point) til indeks 17.198. Hang Seng noteres op med 0,3 pct. (64 point) i indeks 23.984. Kina’s CSI300 falder med 0,7 pct. (23 point) i indeks 3.523. Sydkoreas Kospi falder med 0,2 pct. (4 point) i 1.921. Australiens ASX200 ned med 0,8 pct. (43 point) i 5.423.
Bemærk der er ikke tale om lukkenoteringer, men niveauer, der noteres godt en time før luk.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser vi på dagschartet for C20 (754), brød indekset ud af en sekundær fortsættelsesformation ved bruddet af den faldende trend og udløste et købesignal i 752 niveauet. Dermed fik vi et udbrud fra kilen, der mindst indikerer en sidelæns konsolidering med en toplinie i 762 niveauet og en bundlinie i 738 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 745 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af den tertiært stigende trendlinie i 750 niveauet.
Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 730 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 738 niveauet (horisontal støtte).
Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten en køb strategi, hvor der hjemtages gevinst ved brud af 731 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer ligger neutralt.
Signalmodellerne ligger overvejende i køb. Brud af 756 vil også få Bollinger i køb.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Tlf.: 2258 0126
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj
BørsUdsigten’s opgave er dagligt at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Det sker ud fra kampen mellem købere og sælgere på markedet, og investorpsykologien.
Det er specielt vigtigt at afdække markedsrisikoen, når aktiemarkederne svinger så meget som de gør, og vi ikke ved hvornår den næste større nedtur kommer.
Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.
Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.
Om valg af indeks!
Der skal retvisende – C20 indekset – og ikke manipulerede input (C20 cap) – til, for at give retvisende signaler!
Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.
Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.
Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.
Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.
Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.
Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!
