Kan tendensen holde?

Outokumpu har været i en stigende tendens siden begyndelsen af oktober, hvor aktien blev handlet i 3,6.

Mandag lukkede aktien i 5,55. Der er købssignal i aktien både på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit holder fast i købssignalet.

Den positive tendens kan ses i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 66 på ugebasis. MACD er over middelværdien 0. Momentum har etableret en bundformation, men er endnu ikke brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Nærmeste modstandsniveau er ved 6,0 og herefter i niveauet 6,5, mens der er støtte i niveauet 5,0 og herefter i niveauet 4,5. Aktien er på kandidatbænken. 

 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.