Kan den kommende administration i USA balancere mellem toldsatser og lave renter? Det bliver interessant at følge.
I denne uge præsenteres der igen amerikanske regnskaber. Den 3/1 fremlægger ægproducenten Cal-Maine Foods sit regnskab.
Mandag var der fokus på ChmoMetec og Novo Nordisk. Novo Nordisks hovedaktionær, Novo Holdings, har fået myndighedernes godkendelse til at købe den amerikanske virksomhed Catalent, hvilket giver Novo Nordisk adgang til de tre vigtige fyldefabrikker, som virksomheden allerede samarbejder med.
Fredag var der data for vægttabshåbet Cagrisema der ikke levede op til medicinalselskabets egne forventninger. Samlet har lægemiddelkandidaten i fase 3-studier vist et vægttab på 22,7 pct. over 68 uger. Håbet i markedet og i øvrigt også fra Novo selv har været, at Cagrisema giver et vægttab på mindst 25 pct. Aktien falder med hele 20,5 pct. til 588,50 kr. og trækker dermed også C25-indekset tungt ned. En time efter meddelelsen handle Novo i 601.
Tirsdag blev en rød dag på det danske marked. Dagens mest faldende aktier var Demant og Coloplast, som ellers plejer at være aktier, investorerne tager ind i porteføljen i urolige tider.
Demant lukkede med et fald på 3,65 pct. Der er salgssignal i kursgrafen, og det har stået på siden juli. Bollingerkanalen har netop etableret et salgssignal i denne uge. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI er i en faldende tendens og har ramt 31. Nærmeste støtteniveau er ved 250 og derefter i niveauet 220, mens der er modstand i niveauet 300 og derefter i niveauet 340. Aktien er på kandidatbænken.
I den modsatte ende var ISS, som steg med 0,7 pct. Teknisk set bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 120–140, og det har været tilfældet hele 2024. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 53 på ugebasis, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Der er salgssignal i alle modeller. Afvent udviklingen. Jeg ejer selv aktier i selskabet.
Onsdag blev en grøn dag med stigninger til GN Store Nord, ALK-Abelló og D/S Norden. GN Store Nord steg over 7 pct., men der er fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er ved at etablere en bundformation i niveauet 22. Momentum er stigende og ligger over det glidende gennemsnit på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 150 og derefter i niveauet 170, mens der er støtte i niveauet 130 og derefter i niveauet 110. Aktien er på kandidatbænken.
Torsdag blev en rød dag, hvor Netcompany faldt med 11,1 pct., da selskabet blev ramt af en korrektion efter en rød udvikling på Nasdaq onsdag aften. Teknisk set er aktien i en stigende tendens, som har stået på siden slutningen af december 2023, hvor aktien blev handlet i niveauet 220. Torsdag lukkede aktien i 333. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Aktien ser interessant ud på nuværende niveau.
Blandt sidepapirerne var Harboes Bryggeri, som offentliggjorde deres halvårsregnskab. Det viste fremgang på både bund- og toplinjen, og samtidig opjusterede de forventningerne for hele året. De forventer nu et resultat før skat på 70–90 mio. kr. mod tidligere 60–100 mio. kr. Markedsdeltagerne kvitterede dog ved at sende aktiekursen ned med 3,7 pct.
Det første danske regnskab i 2025 bliver Gabriel Holding, som er regnskabsaktuel onsdag den 8/1, og den 10/1 er det B&O’s tur.
C25-indekset fastholder købssignalet på dagsniveauet i kursgrafen, mens Bollingerkanalen er gået i salg. På ugebasis er der salgssignal i kursgrafen. Det øvre kanalbånd i Bollingerkanalen ligger i niveauet 1900, og indekset lukkede torsdag i 1797. Nærmeste støtteniveau ligger ved 1750 og derefter i niveauet 1700, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1950 og derefter i niveauet 2000.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,0 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på -5,32 pct. God jul og godt nytår.
Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på -7,2 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -4,3 pct.
Ugens nordiske aktie er Munters Group. De danske aktier er DFDS og North Media. Vi har foretaget et teknisk tjek på guld, olie og industrimetallerne.