Hvad byder 2025 på?

2025 bliver næppe kedeligt med Trump ved roret i USA og en række brændpunkter. Det bliver interessant at se, om USA kan holde sig på linjen.

Mandag var der fokus på ChemoMetec og Novo Nordisk. Novo Nordisks hovedaktionær, Novo Holdings, har fået myndighedernes godkendelse til at købe den amerikanske virksomhed Catalent, hvilket giver Novo Nordisk adgang til de tre vigtige fyldefabrikker, som virksomheden allerede samarbejder med.

Fredag var der data for vægttabshåbet Cagrisema der ikke levede op til medicinalselskabets egne forventninger. Samlet har lægemiddelkandidaten i fase 3-studier vist et vægttab på 22,7 pct. over 68 uger. Håbet i markedet og i øvrigt også fra Novo selv har været, at Cagrisema giver et vægttab på mindst 25 pct. Aktien falder med hele 20,5 pct. til 588,50 kr. og trækker dermed også C25-indekset tungt ned. En time efter meddelelsen handle Novo i 601.

Tirsdag blev en rød dag på det danske marked. Dagens mest faldende aktier var Demant og Coloplast, som ellers plejer at være aktier, investorerne tager ind i porteføljen i urolige tider.

Demant lukkede med et fald på 3,65 pct. Der er salgssignal i kursgrafen, og det har stået på siden juli. Bollingerkanalen har netop etableret et salgssignal i denne uge. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, mens RSI er i en faldende tendens og har ramt 31. Nærmeste støtteniveau er ved 250 og derefter i niveauet 220, mens der er modstand i niveauet 300 og derefter i niveauet 340. Aktien er på kandidatbænken.

I den modsatte ende var ISS, som steg med 0,7 pct. Teknisk set bevæger aktiekursen sig vandret i niveauet 120–140, og det har været tilfældet hele 2024. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 53 på ugebasis, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Der er salgssignal i alle modeller. Afvent udviklingen. Jeg ejer selv aktier i selskabet.

Onsdag blev en grøn dag med stigninger til GN Store Nord, ALK-Abelló og D/S Norden. GN Store Nord steg over 7 pct., men der er fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er ved at etablere en bundformation i niveauet 22. Momentum er stigende og ligger over det glidende gennemsnit på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 150 og derefter i niveauet 170, mens der er støtte i niveauet 130 og derefter i niveauet 110. Aktien er på kandidatbænken.

Torsdag blev en rød dag, hvor Netcompany faldt med 11,1 pct., da selskabet blev ramt af en korrektion efter en rød udvikling på Nasdaq onsdag aften. Teknisk set er aktien i en stigende tendens, som har stået på siden slutningen af december 2023, hvor aktien blev handlet i niveauet 220. Torsdag lukkede aktien i 333. Der er fortsat købssignal i Bollingerkanalen på ugebasis. Aktien ser interessant ud på nuværende niveau.

Blandt sidepapirerne var Harboes Bryggeri, som offentliggjorde deres halvårsregnskab. Det viste fremgang på både bund- og toplinjen, og samtidig opjusterede de forventningerne for hele året. De forventer nu et resultat før skat på 70–90 mio. kr. mod tidligere 60–100 mio. kr. Markedsdeltagerne kvitterede dog ved at sende aktiekursen ned med 3,7 pct.

Det første danske regnskab i 2025 bliver Gabriel Holding, som er regnskabsaktuel onsdag den 8/1, og den 10/1 er det B&O’s tur.

C25-indekset fastholder købssignalet på dagsniveauet i kursgrafen, mens Bollingerkanalen er gået i salg. På ugebasis er der salgssignal i kursgrafen. Det øvre kanalbånd i Bollingerkanalen ligger i niveauet 1900, og indekset lukkede torsdag i 1797. Nærmeste støtteniveau ligger ved 1750 og derefter i niveauet 1700, mens nærmeste modstandsniveau er ved 1950 og derefter i niveauet 2000.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 0,0 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på -5,32 pct. God jul og godt nytår. Vi er tilbage den 10/1 med Trends.
På salgslisten er Brdr A&O, Carlsberg, cBrain, D/S Norden og Lundbeck. 

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på -7,2 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -4,3 pct. Hæver stop-loss på ABB. 

Kan det holde i USA?
220.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Det var dermed færre nytilmeldte ledige end forventet. Markedsdeltagerne havde regnet med 230.000 nye ledige.

Kan den kommende administration i USA balancere mellem toldsatser og lave renter? Det bliver interessant at følge.

I denne uge præsenteres der igen amerikanske regnskaber. Den 3/1 fremlægger ægproducenten Cal-Maine Foods sit regnskab.

S&P 500 er gået i salg på dagsniveauet i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fortsat er i køb. De tre indikationsmodeller har etableret en topformation. RSI er faldet fra 75 til 70. Momentum har ligeledes etableret en topformation. MACD er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 6200 efterfulgt af niveauet 6500, mens der er støtte ved niveauet 5700.

Nasdaq Composite har etableret et salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveauet. I kursgrafen bliver det lange glidende gennemsnit på 24 dage testet som en støttelinje. På ugebasis er købssignalerne i både kursgrafen og Bollingerkanalen fortsat intakte.

De tre indikationsmodeller har alle etableret en topformation. RSI er faldet til under 70 fra 83 i sidste uge. Momentum holder sig over det glidende gennemsnit på ugebasis. MACD er fortsat over middelværdien 0 på ugebasis.

Næste modstandsniveau er ved 22.000 og derefter omkring 23.000, mens støtte findes ved niveauerne 18.000 og 17.500.
Strategi: Anbefalingen er “hold” på de amerikanske indeks.

Lidt grumset i Japan
Det japanske marked har tabt lidt fart i denne uge, hvilket har fået Bollingerkanalen på dagsniveau til at gå i salg. På ugebasis er der dog fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.


Der er fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fortsætter den faldende tendens, mens RSI holder sig over 60 (mod 64 i sidste uge). MACD fastholder den stigende tendens og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat 40.000 og derefter 41.000, mens der er støtte ved 36.000 og herefter 34.000.
Strategi: Hold på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

Nasdaq India konsoliderer sig i niveauet 2.750-2.900 med salgssignal i alle modeller på dagsniveauet. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i alle modeller. De tre indikationsmodeller viser en faldende tendens på ugebasis. RSI er faldet tilbage til 36 (fra 46 i sidste uge), og Momentum bevæger sig vandret, hvilket har været tilfældet i cirka en uge. MACD viser samme tendens.


Nærmeste modstandsniveau er 3.000 og derefter 3.100, mens støtte findes ved 2.750 og herefter 2.600.
Strategi: Reducér eksponeringen mod indiske aktier.

Nasdaq China fastholder købssignalet på dagsniveauet i kursgrafen, mens Bollingerkanalen på dagsniveau etablerede salgssignal for tre dage siden. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, men købssignal i kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 950 som en støttelinje.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har nået niveauet 62-63. Momentum fortsætter den faldende tendens, og det samme gør MACD, som nu har ramt middelværdien 0.
Nærmeste støtteniveau er fortsat 950 og herefter 900, mens modstandsniveauerne ligger ved 1.150 og 1.200.
Strategi: Hold på kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

OMX Stockholm 30 tog et markant dyk torsdag, hvilket skabte et større gap i niveauet 2.512,02-2.530,17. Der er fortsat købssignal i kursgrafen, mens Bollingerkanalen viser salgssignal. På ugebasis er der salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.


De tre indikationsmodeller viser en faldende tendens på ugebasis. RSI er på 46, og både MACD og Momentum er faldende.
Nærmeste modstandsniveau er 2.650 og derefter 2.700, mens støtte findes ved 2.400 og herefter 2.350.
Strategi: Afvent udviklingen i svenske aktier.

Munters Group har været i en faldende tendens siden slutningen af september, hvor aktiekursen testede modstandsniveauet 240 tre gange uden at bryde igennem. I begyndelsen af november blev der etableret en bund i niveauet 165, og nu handles aktien i 179,30
På dagsniveauet blev der etableret et Golden Cross i begyndelsen af december. Det samme gælder Bollingerkanalen, som gav købssignal ved månedsskiftet november/december.
På ugebasis er der dog salgssignal i alle modeller. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 37, Momentum er fortsat faldende, mens MACD stiger og nærmer sig det glidende gennemsnit nedefra.


Nærmeste modstandsniveau er 200, som var en bund i september, og herefter 240, som var et modstandspunkt i maj, juli og september. Støtte findes ved 170 (bund i november) og herefter ved 150. Aktien er på kandidatbænken.

DAX fastholder den stigende tendens med købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dags- og ugeniveau. De tre indikationsmodeller bevæger sig i hver sin retning: RSI er faldet fra 78 til 67, Momentum har etableret en topformation, men endnu ikke en faldende tendens, og MACD holder fast i den stigende tendens.


Indekset nærmer sig 21.000, og næste modstandsniveau er 22.000. Støtte findes ved 19.000 og herefter 18.000.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til to aktier
DFDS holder fast i den faldende tendens. Kursen ramte 125 i denne uge, hvilket er samme niveau som under coronakrisens udbrud. På dagsniveauet er der salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.
På ugebasis er der også salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen, og det har været tilfældet siden juni.


De tre indikationsmodeller viser en faldende tendens. RSI er på 15, Momentum bevæger sig vandret under det glidende gennemsnit, og MACD er faldende og under middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er 180 og herefter 195, mens støtte findes ved 115 og derefter 100.
Strategi: Afvent udviklingen. Jeg ejer selv aktien.

North Media er i en faldende tendens, som har stået på siden 2021, hvor aktien blev handlet i niveauet 120-130. Torsdag handles aktien til 46,3-47,80.
Der er salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dags- og ugeniveau. Den faldende aktiekurs presser de tre indikationsmodeller nedad på ugebasis. RSI er på 10, Momentum falder, og det samme gør MACD, som ligger under middelværdien 0.


Man er nu tilbage på kursniveauer fra før coronakrisens udbrud. Nærmeste støtteniveau er 45 og herefter 43, mens modstand findes ved 54 og 60.
Strategi: Afvent udviklingen i aktien. Jeg ejer selv aktier i selskabet.

 

Rebound i guldet
Guld bevæger sig fortsat vandret i niveauet 2.600-2.750. På dagsniveauet fastholder kursgrafen købssignalet, men Bollingerkanalen gik i salg for to dage siden. På ugebasis er der fortsat salgssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fastholder købssignalet med det lange glidende gennemsnit i niveauet 2.600.
Strategi: Afvent udviklingen.

EUR/USD bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1,04-1,06. Der er salgssignal på både dags- og ugeniveau. RSI er på 25, og Momentum er ved at etablere en bundformation på ugebasis.

SEK/DKK fastholder den svagt stigende tendens. Der er købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveau. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men et Golden Cross er endnu ikke etableret.

Metalmarkedet: Industrimetallerne taber igen Momentum. Zink er det eneste metal, der bevarer sit købssignal.

Landbrugsmarkedet: Der er fortsat prisstigninger på kakao, appelsinjuice og kaffe, mens priserne på sojabønner, hvede, palmeolie, sukker og majs falder.

Brent-olien bevæger sig fortsat vandret i niveauet 70-75. Der er købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der salgssignal i begge modeller. De tre indikationsmodeller på ugebasis viser en stigende tendens. RSI har ramt 51, og MACD er ligeledes stigende, men fortsat under middelværdien 0.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.