Indikationer på yderligere Optur!

C20 indekset lukkede, onsdag, med en stigning på 1,2 pct. (8,60 point) i indeks 715,90.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,6 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40) har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,8 pct. og 1,0 pct. for vores 3 toneangivne indeks.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen, torsdag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stignigner på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct. når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.

Mangler en ”remindermail” tjek direkte ind på BørsUdsigten’s hjemmeside. BørsUdsigten er ved at omlægge vores abonnementsstruktur. BørsUdsigten bestræber sig på at være ude mellem kl. 08:30 og 08:45.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er køb.

BørsUdsigten har købt en position i 705 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 704 niveauet (trendfølgende).

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har købt en position i 705 niveauet. Der hjemtages gevinst trendfølgende ved brud af 706 niveauet (oppefra)

BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 627 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit)

Der er således tale om fuld eksponering på de danske aktier.

Strategierne bruges til risikostyring, og balancering af din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko.

Niveau for indeksvurdering: 716.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne højere nu til morgen, torsdag.

På regnskabsfronten vil der være fokus på de to ”byggekomponentvirksomheder” Rockwool og H+H. Endvidere er der ”flytteforretningen” ØK (Sante Fe) og lidt ”bold” fra fodboldklubben Brøndby.

Wall Street lukkede højere i går, onsdag.

Der var særdeles gode tal for juvelerkæden Tiffany. Salget steg med 13 pct. og overskuddet med 50 pct. Der er tale om noget af en gearing. Salgsstigningen var primært USA og Japan.

Selvom Pandora har affordable luxery som mål, viser regnskabet en tendens hen imod ”ting der ikke fylder”. Det næst bedste må være at eje en produktiv diamantmine.

Salgstallene indikerer også efterspørgsel efter guld til ”forbrug”, og dermed en vis form for bund under efterspørgslen efter guld og dermed guldpriserne. Juvelerbutikkerne har en vis interesse i at have ”høje” priser på guld – hvis guld fortsat skal være eksklusivt og en ”investering”. Det fjerner i hvert fald en indsigelse (;-D)

Referatet fra det seneste FOMC møde i FED, bekræftede at et ophør af QE havde været diskuteret. Det ville have været mærkeligt, hvis det ikke var. Tidligere på dagen havde centralbankchef Janet Yellen ved en tale på NYU (New York University) sagt at arbejdsløsheden og ”inflationen” endnu ikke var tilfredsstillende. Det indikerede, at der ikke kommer de store stramninger i pengepolitikken i overskuelig fremtid – altså bortset af nedskæringerne i støtteopkøbene af obligationer. I øvrigt var der pæne ord til hendes forgænger ”den stille professor” Ben Bernanke, da hun sagde, at skulle man have et forbillede – så skulle man være som ham. BørsUdsigten kunne ikke være mere enig!

Ud over antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse (FED har fokus – og derfor skal der holdes øje) kommer der tal for bolighandelen. Den skulle gerne vise pæn vækst for at sætte vækst i økonomien – men desværre har BørsUdsigten ikke de helt store forventninger. Påbegyndte boliger overraskede dog sidst, så vi kan håbe BørsUdsigten tager fejl. I morgen, fredag kommer der tal for nyhussalget.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 1,0 pct. (158,75 point) i indeks 16.533,06.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,8 pct. (15,20 point) i 1.888,03.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,9 pct. (34,65 point) i 4.131,54.

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.888), har indekset den seneste uge været ret ubeslutsomt. En stigning over 1,890 og en lukning over 1.900 niveauet vil lægge en ny trend, og et mål i 2.000 niveauet. Lukning under 1.870 vil give en negativ trend.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt i 1.880 niveauet, og stop loss lægges ved brud af 1.870 niveauet, og der åbnes en reverse.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 1.880 niveauet, og stop loss lægges ved brud af 1.855 niveauet.

Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Gevinsthjemtagning ved brud af 1.790 niveauet.

De korte indikatorer ligger i neutrale niveauer med en lille pil op.

Signalmodellerne ligger overvejende i køb, bortset fra et lille vedholdende salgssignal i MacD.

Ovennævnte vurderinger benyttes til at vægte eksponeringen på de amerikanske aktier.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation steg med 0,04 pct. til 2,55 pct. Den toårige rente op med 0,01 pct. til 0,34 pct., og den 30 årige rente lå 0,04 pct. højere i 3,43 pct.

Antallet af låneansøgninger steg i sidste uge med 0,9 pct. Det var igen refinansieringen, og ikke bolighandelen, der trak læsset.

USD noteres kl. 06:31 i 5,46 (5,447) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,367 (1,370) for 1 USD. USD/JPY noteres i 101,7 (101,2). EUR/JPY noteres i 139,0 (138,7).

USD/DKK Teknisk

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,46), er der sket et udbrud fra konsolideringsformationen ved bruddet af den horisontale modstand i 5,45 niveauet.

Tertiært har BørsUdsigten i 5,455 niveauet genåbnet vores lange position. Stop loss lægges i samme niveau 5,45. gamle modstand – og ellers trendfølgende.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af den faldende trendlinie i 5,42 niveauet. Stop loss flyttes op til 5,42 niveauet.

De korte indikatorer ligger i overkøbt vendeniveau, og trækker mod syd.

Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt.

USDDKK: Dagschart

Guldprisen noteres til morgen i 1.292 (1.295) USD pr troy ounce (31.1035 g)

Timechartet konsoliderer sig fortsat sidelæns i en kileformation, hvor toplinien ligger i 1.305, og bundlinien i 1.285.

BørsUdsigten afventer fortsat et udbrud. Når udbruddet kommer, forventer BørsUdsigten desuden at det bliver kraftig på grund af den lange konsolidering.

Time chartet ændrer sig hurtigt og er kun et ”øjebliksbillede” for at se hvilken vej guldprisen agter at gå.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget en lille avance i 1.300 niveauet. Der anlægges en udbrudsstrategi, hvor der købes ved brud af 1.305 niveauet, og sælges ved brud af 1.285 niveauet.

Sekundært tog BørsUdsigten valgt en udbrudsstrategi, hvor der sælges ved brud af bundlinien i 1.280 niveauet, og køber ved brud af 1.315 niveauet.

De korte indikatorer ligger med nogenlunde neutral markering.

Signalmodellerne ligger i køb.

Olieprisen noteres højere til morgen, torsdag.

WTI, er senest noteret i 104,01 (102,94) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 110,56 (109,84) USD pr. tønde.

Ser vi på dagschartet for UK Brent (110,5) er der tæt på at blivet udløst et nyt købesignal. Købesignalet er ikke begrundet i noget særligt bortset fra at det kan være en advarsel om at Ukraine – Rusland konflikten ikke er overstået.

Tertiært købte Børsudsigten ved bruddet af 108 niveauet og tog avance hejm ved bruddet af den tertiært stigende trendlinie i 109,5 niveauet. Der genkøbes ved brud af 110,5 niveauet.

Sekundært lukkede BørsUdsigten vores shortposition i 109 niveauet. BørsUdsigten køber ved bekræftet brud af 110,5 niveauet.

De korte indikatorer er nået overkøbt vendeniveua, hvilket indikerer mindst en konsolidering på niveauet.

Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt.

UK Brent: Dagschart

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere til morgen. Dermed kommer Asien også med på stigningerne efter 5 børsdage i minus.

Nikkei225 stiger med 2,2 pct. (301 point) i indeks 14,344. Hang Seng stiger med 0,7 pct. (169 point) i indeks 23.005. Kina’s CSI300 stiger med 0,6 pct. (12 point) til indeks 2.148. Sydkoreas Kospi stiger med 0,5 pct. (10 point) i indeks 2.018. Australien ASX200 op med 1,2 pct. (64 point) i 5.489.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (716), fik vi bekræftet vores positive ”candlelight” vendesignal og trendmæssige brud af den faldende toplinie. Det indikerer en test af den gamle toplinie i 725-27 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 705 niveauet. Take profit lægges ved brud af 706 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt en position i 705 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 704 niveauet (ændret).

Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 627 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).

C20: Dagschart

De korte indikatorer trækker op, og understøtter yderligere stigning i de danske aktier.

Signalmodellerne ligger i køb hele vejen rundt (MacD skiftede farve ved gårsdagens stigning).

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

Tlf. 2258 0126

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen. Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.

Skriv kommentar