Igen Luft til den Primære Trend (EXIT).

BØRSUDSIGTEN: Udbrudstrategier!

 

C20 indekset lukkede torsdagmed en stigning på 0,7 pct. (7,18 point) i indeks 1.005,76.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med fald på mellem 0,3 pct. og 0,9 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street steg med 0,7 pct. og 1,4 pct. for de tre toneangivne aktieindeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet nu til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.

De amerikanske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.

 

 

C20: Vurdering og Strategi

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.006), er der fortsat tale om en sidelæns konsolidering. Toplinien ses i 1.006 niveauet og bundlinien 987 niveauet. Det betyder, at der anlægges en overordnet udbrudsstrategi. Vær opmærksom på at C20 indekset tester 1.005-06 niveauet. Brud heraf udløser et stærkt købesignal, og forventes at sende indekset op i 925-30 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering

Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 995 niveauet. Stop loss og åbning af spekulativ short ved brud af 987 niveauet. Strategi: Køb. 

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten der genkøbes, og lukkes short (åbnet i 995 niveauet) ved brud af 1.005 niveauet (testes NU). Strategi: Sælg.

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 986 niveauet. Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig neutralt.

Signalmodellerne ligger i Sælg, bortset fra et rigtig pænt købesignal i MacD.

Noget kunne tyde på at aktierne skal op ud fra signalet i MacD.

C20: Dagschart

 

Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.

Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!

 

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne uforandret til lidt lavere nu til morgen, fredag.

 

 

OMX S30: Strategi og Vurdering.

Ser BørsUdsigten på S30 indekset (minus 0,5 pct. (8,58 point) i 1.610), er der tale om ”kaos”. Sekundært udsendes købesignal ved bruddet af 1.635 niveauet.

Der er dannet et lille ”death cross” i går torsdag.

EXIT af alle ikke strategiske positioner ved brud af 1.605 niveauet!

Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten solgt en lang position i 1.625 niveauet, og åbnet en spekulativ shortposition. Genkøb og lukning af short ved brud af 1.622 niveauet. Strategi: Sælg 

Sekundær har BørsUdsigten hjemtager gevinst i 1.670 niveauet. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 1.650 niveauet. Der genkøbes og lukkes shortposition ved brud af 1.635 niveauet (nedefra). Strategi: Sælg 

De korte indikatorer konsoliderer sig i neutrale / negative territorier.

Signalmodellerne ligger i Sælg. MacD har udsendt købesignal – hvilket indikerer en vending.

 

OMXS30: Dagschart

 

 

Wall Street

Wall Street lukkede uforandret onsdag.

Senatets skatteforslag udskudt få timer inden afstemningen. Senator John McCain har besluttet at stemme for den nye skattelov.

Tallet for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse, blev offentliggjort en dag tidligere – og lå uforandret 239K. Det indikerer, at der fortsat er gang i jobskabelsen i USA.

Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 1,4 pct. (331,67 point) i indeks 24.272,35.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,8 pct. (21,51 point) i 2.647,58.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,7 pct. (49,58 point) i 6.873,97.

 

 

S&P100: Vurdering og Strategi

BørsUdsigten har fortsat IT problemer med opdatering af S&P500 chartet. Chartet erstattes med S&P100 indtil vi igen får S&P500 op at køre. Signalerne burde være nogenlunde de samme.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P100 (1.161), ligger vi i ny rekord (All Time High). Der er tale om en stærkt accelererende optrend.

BørsUdsigten navigerer udelukkende med stop loss strategier og mulige chartformationer, da der er tale om uudforsket territorium, hvor only the sky is the limit!

Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P100.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.145 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.163 niveauet. Åbning af spekulativ short ved brud af 1.155 niveauet. Strategi: Køb

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.145 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.153 niveauet. Åbning af short ved brud af 1.145 niveauet. Strategi: Køb 

Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 895 niveauet (2.120). Der hjemtages gevinst ved brud af 1.083 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.

De korte momentumindikatorer ligger i overkøbt niveau, hvilket kan indikerer en lille opbremsning.

Signalmodellerne ligger i Rent Køb.

BørsUdsigten har ”All In” for den del af porteføljen der er eksponeret mod de amerikanske aktier.

Bemærk at muligheden for ”a perfect bull” hvor både aktier og USD stiger igen er en mulighed. Vær dog opmærksom på at USD har udløst exit signal, hvorfor USD skal terminssikres – eller der skal lånes i USD til køb. Se USD/DKK strategi nedenfor.

 

S&P500: Dagschart

 

 

Renten

Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noterer en stigning på 0,02 pct. i 2,40 pct. Den toårige rente noteres 0,03 pct. højere i 1,79 pct., og den 30årige rente noteres uforandret i 2,82 pct.

Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,03 pct. lavere i 0,36 pct. Den 2årige noteres 0,01 pct. lavere i minus 0,70 pct., og den 30årige noteres 0,04 pct. lavere i 1,18 pct.

 

 

Valuta

USD noteres kl. 06:32 i 6,245 (6,27) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,192 (1,18) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 112,6 (112,3). EUR/JPY noteres i 134,2 (133,2). EUR/DKK noteres til morgen i 7,443 (7,443). GBP/DKK 8,452 (8,444).

 

 

USD/DKK Teknisk chart og vurdering

Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,245), blev den tertiære trend brudt i 6,28 niveauet. Det betød et nyt spekulativt salgssignal. Sekundært er der tale om en stærk nedtrend.

Der lægges op til ”a little death cross”, hvor den 24 dages glidende gennemsnit skærer det 50 dages ditto oppefra.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 6,28 niveauet hjemtaget gevinst (solgt) af en spekulativ position (købt i 6,25 Niveauet). Der er ligeledes åbnet en short ved bruddet af 6,28 niveauet. Positionen lukkes ved brud af 6,27 niveauet nedefra. Strategi: Sælg (ændret). 

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,36 niveauet (købt i 6,25 niveauet). Der er åbnet en shortposition i 6,36 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af den faldende trendlinie i 6,29 niveauet. Strategi: Sælg

De korte indikatorer er på vej op efter en konsolidering sig i oversolgte niveauer. Indikatorerne understøtter den igangværende bounce.

Signalmodellerne ligger i Rent Sælg. (MacD lægger op til et køb)

EXIT og terminssikring af alle USD-positioner ved bruddet af 6,36 niveauet. Genkøb og åbning af positioner ved brud af 6,29 niveauet.

 

 

USD/DKK: Dagschart

 

 

Guld: Vurdering og Strategi

Guldprisen noteres til morgen, fredag, i 1,275 (1.283) USD pr. troy ounce (31.1 g).

Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.275), er der tale om et brud af den kontrollerede sekundære optrend. Det betyder at formationen kan udvikler sig til en negative fortsættelse. Det har hele tiden været udgangspunktet. Bekræftelse af en ny nedtrend sker ved brud af 1.265 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget af gevinst ved bruddet af 1.292 niveauet. Der er åbnet en short ved bruddet af 1.280 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)

Sekundært har BørsUdsigten i 1.280 niveauet hjemtaget gevinst af en lang position ved brud af 1.280 niveauet. Strategi: Sælg (ændret)

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig sidelæns, i nogenlunde neutrale niveauer.

Signalmodellerne ligger i Sælg.

Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes.

 

Guld: Dagschart

 

 

Olie: Vurdering og Strategi

Olieprisen noteres uforandret nu til morgen, fredag.

Der blev afholdt OPEC møde torsdag, og det blev besluttet at forlænge produktionsstoppet til ultimo 2018. Indtil videre har medlemslandene haft rimelig stor disciplin. Noget kunne tyde på at Putin har fået større indflydelse i Oliekartellet.

Den højere oliepris gavner ligeledes børsnoteringen af det statsejede saudiske olieselskab Aramco.

Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 57,59 (57,48) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 62,97 (62,91) USD pr. tønde.

Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (62,9), fortsætter den sekundære sidelæns trendkanal. I første omgang afviste Toplinien i 64 niveauet, og der skal samles kræfter til et nyt angreb. Brud af 64 niveauet bekræftet, udløser et gyldent købesignal Overordnet er der tale om en udbrudsstrategi. Tertiært / spekulativt blev udsendt et lille købesignal ved bruddet af 62,75 niveauet.

Spekulativt/tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet short ved bruddet af 63,9 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 63 niveauet (nedefra). Strategi: Sælg

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 59 niveauet. Hjemtagelse af gevinst ved brud af 62,5 niveauet. Strategi: Køb. 

De korte momentumindikatorer konsoliderer sig sidelæns og nogenlunde neutralt.

Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra en lille advarsel fra MacD.

Brug oliechartet til investering i olieaktiver / aktier og afdæk evt. USD.

 

UK Brent: Dagschart

 

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.

Nikkei225 stiger med 0,4 pct. (94 point) i indeks 22.819. Hang Seng falder med 0,4 pct. (106 point) i indeks 29.071. Kina’s CSI300 falder med 0,1 pct. (5 point) i indeks 4.001. Sydkoreas Kospi stiger med 0,1 pct. (3 point) i indeks 2.580. Australien ASX200 falder med 0,3 pct. (20 point) i 5.990.

Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Analyse & Graf: Vikingen

 

Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk

Tlf. 2258 0126

 

 

Ansvarsfraskrivelse:

Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!

 

 

Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)

Få Styr på Markedsrisikoen!

BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.

Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.

Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.

Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.

BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.

Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!

Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.

Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.

BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.

Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.