Hvornår ser vi en Bund?

BØRSUDSIGTEN: Bunden er først nået, når vi får en ”flush out”! Olie markant lavere! Bounce – men hvor kraftig? Stigende Skatter!

C20 indekset lukkede i går, tirsdag med en stigning på 0,5 pct. (3,21 point) i indeks 703,45.

De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,4 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct. for de tre indeks BørsUdsigten følger.

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag. Undtaget Sydkorea.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,1 og 0,3 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med uforandret på plus / minus 0,1 pct., hvis Wall Street åbnede nu.

 

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er sælg.

BørsUdsigten har åbnet en shortposition ved bruddet af 748 niveauet. Afdækning ved brud af 755 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

Tertiært/spekulativt har BørsUdsigten en sælg strategi.

BørsUdsigten har lukket, den shortposition der blev åbnet i 760 niveauet. Der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 700 niveauet. Der åbnes en ny shortposition ved brud af 690 niveauet.

Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi sælg for C20. Der er hjemtages gevinst ved brud af 707 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Brud af 708 niveauet udløser nyt købesignal. Risikoen er at vi må handle en ekstra gang eller 2; men hellere det end at ligge forkert i aktiemarkedet.

Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen (risikostyring) af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.

Niveau for indeksvurdering: 703.

 

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne nogenlunde uforandret, nu til morgen, onsdag.

 

Hvornår ser vi en bund?

En bund kan udvikle sig på flere måder, men oftest i form af en ”flush out” eller en base / konsolidering (flerbund).

Lige nu har vi hverken eller – men må se på hvor stor bouncen bliver, og om vi før en ny lavere bund.

Nu må vi se om kvartalsregnskaberne kan bremse den negative udvikling og lave en ”blød” landing.

Ebola

Ebola vil presse økonomierne i verden, og begrænse handel specielt med Afrika. Det betyder, at luftfartsselskaber igen vil kunne opleve en panik, som under SARS epidemien. Vi har allerede haft en snert.

Det vil betyde højere cacaopriser, og kaffepriser; men også ramme olieindustrien i Nigeria.

Oliepris

Et af de selskaber der får glæde af en højere USD kombineret med en lavere energipris er Novozymes. Så er to væsentlige parametre på plads. Så er det op til Novozymes at holde væksten i salget. Modsat trækker at ethanolproduktionen substituerer olie – og det betyder, at med en faldende oliepris falder efterspørgslen efter ethanol – hvis man skal følge en logisk deduktion. Der kan være andre forhold, der gør at deduktionen ikke holder.

I Danmark vil det gå op for politikkerne, at den faldende oliepris, vil betyde færre penge i kassen.

Det betyder enten nye kraftige besparelser, strukturreformer eller højere skatter.

Den faldende oliepris betyder, at der vil ske fald handelsbalancen, da det reelt er olieproduktionen, der har bidraget til overskuddet på handelsbalancen. Uden Arnold Peter Møllers stædighed, havde vi ikke haft den velfærd og rigdom i dag.

Da politikere ikke kan spare er der kun højere skatter tilbage – så det må vi belave os på de næste år.

 

Wall Street

Wall Street lukkede uforandret til svagt positivt i går, tirsdag.

Flot resultat fra Citigroup, og lidt skuffende for Wells Fargo, og JP Morgan kom med overskud for kvartalet der sidste år kostede dyrt med hensyn til retssager og forlig.

Johnson & Johnson opjusterede deres forventninger for året. Det var deres medicinalindustri der gør det godt, og de har lanceret et nyt medikament for hepatitis C (leverbetændelse).

Verdens største chipproducent Intel, offentliggjorde et resultat over forventning er lukningen på Wall Street.

Der forventes regnskaber fra Bank og America, før børs, og Netflix efter.

På makrofronten kommer der tal for industriens inflationsindeks, der forventes nogenlunde uforandret. Olieprisen vil nok trække negativt / lægge en dæmper på festlighederne.

Der kommer tal for detailsalget, hvilket har indflydelse på forventningerne til BNP udviklingen.

Sidst men ikke mindst offentliggøres Beige Book, der vil give et helbredstjek på den amerikanske økonomi. Den er interessant op til FED’s FOMC møde den 28./29. oktober, den kan give et fingerpeg om, hvilken pengepolitik FED vil føre.

Dow Jones lukkede tirsdag med et fald på 0,0 pct. (5,88 point) i indeks 16.315,19.

S&P500 faldt med 0,2 pct. (2,96 point) i 1.877,70.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,3 pct. (13,52 point) i 4.227,17.

 

S&P500 (Markedsteknisk vurdering)

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.878), var der tale om en opbremsning af nedturen.

BørsUdsigten vurderer, at vi først ser en bund, når vi får en ”flush out”, og den har vi ikke haft endnu. Efter så kraftigt et fald finder BørsUdsigten det mindre sandsynligt med en blød landing. Positive regnskaber vil dog gøre dette scenarium muligt.

Umiddelbart ses en bounce, der kan nå 1.900-10, og i bedste fald 1.930-40 ved den nuveærende trend og chart.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt i 2.008, og åbnet en shortposition i 1.980 niveauet. Chartet har vist en extrem acceleration. Afdækning / gevinsthjemtagning ved brud af 1.900 niveauet. Der åbnes ingen reverse på grund af den kraftige negative acceleration.

Sekundært har BørsUdsigten solgt i 1.992. Der er åbnet en shortposition ved bruddet af 1.957 niveauet. Der afdækkes ved brud 1.955.

Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. Der tages gevinst ved bruddet af 1.906 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Der genkøbes ved brud af 1.908.

De korte indikatorer er vendt i oversolgte vendeniveauer, og understøtter en bounce. Signalmodellerne ligger i rent sælg.

Vi har fået vores ”lille” death cross (brud af det 24 dages glidende gennemsnit og det 50 dages) ovenfra.

Fortsætter USD med at stige vil det bremse udviklingen på Wall Street.

15SPCH

S&P500: Dagschart

Rente

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,05 pct. til 2,20 pct. Den toårige faldt med 0,04 pct. til 0,36 pct., og den 30 årige falder med 0,04 til 2,96 pct.

 

Valuta

USD noteres kl. 06:08 i 5,890 (5,852) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,264 (1,272) for 1 USD. USD/JPY noteres i 107,3 (107,2). EUR/JPY noteres i 135,6 (136,3).

Spørgsmålet er fortsat om man skal bruge den seneste styrkelse af JPY til at åbne en shortposition?

En anden mulighed er, at sælge NOK short (faldende oliepris) mod SEK alternativt EUR.

USD/DKK

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,89), ligger vi i en sidelæns konsolidering

Tertiært har BørsUdsigten taget gevinst hjem ved bruddet af den stigende trendlinie i 5,91 niveauet. Der genkøbes ved brud af 5,92 niveauet. Der åbnes en shortposition ved brud af 5,85 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten taget gevinst hjem i 5,85 (købt i 5,51 niveauet). BørsUdsigten genkøber positionen ved brud af 5,92 niveauet.

De kort indikatorer ligger i nedtrend, efter bruddet af den positive optrend.

Signalmodellerne ligger i køb; men vi har et stærkt rødt signal (advarsel) i MacD.

15USDDKK

USD/DKK: Dagschart.

Guld

Guldprisen noteres til morgen (06:14), tirsdag i 1.227 (1.234) USD pr troy ounce (31.1035 g).

På timechartet blev den stigende trendlinie brudt i 1.234, og chartet er gået over i mindst en sidelæns konsolidering. Bundlinien ligger i 1.225 niveauet, og toplinien ligger 1.237 niveauet.

Tertiært / spekulativ har BørsUdsigten åbnet en shortposition i 1.275, og der er afdækket / hjemtages gevinst ved brud af 1.217 niveauet. BørsUdsigten har købt ved bruddet af den faldende trendlinie i 1.212 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.225 niveauet, og der åbnes en reverse (modsatrettet position).

Sekundært har BørsUdsigten fået åbnet en shortposition ved bruddet af 1.275 niveauet. Der er afdækket ved bruddet af den faldende trendlinie i 1.215 niveauet (nedefra). BørsUdsigten har åbnet en reverse (lang position) ved bruddet af 1.215. Stop loss lægges ved brud af 1.200 niveauet.

 

Olie

Olieprisen noteres markant lavere til morgen, onsdag.

Nymex Crude, er senest noteret i 82,10 (85,07) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 85,46 (88,18) USD pr. tønde.

Olieprisen er nået et niveau, hvor det begynder at gøre rigtig ondt på den russiske olieeksport. Man kan sige at der er tale om en økonomisk oliekrig.

 

Asien

De asiatiske aktiemarkeder noteres højere, nu til morgen, onsdag. Sydkorea eneste undtagelse.

Nikkei225 stiger med 0,8 pct. (118 point) i indeks 15.055. Hang Seng noteres 0,7 pct. 153 point højere i 23.201. Kina’s CSI300 ligger 0,6 pct. (15 point) højere i 2.461. Sydkoreas Kospi falder med 0,4 pct. (7 point) i indeks 1.922. Australien ASX200 op med 0,8 pct. (40 point) i 5.247.

Alle noteringer en god time før lukketid.

 

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (703), er der tale om en lille bounce. BørsUdsigten forventer en test af 717-20 niveauet. Der kunne godt være tale om en ”flush out”; men det kræver at indekset danner en Ø. Muligheden foreligger – og de kommende dag vil vise om den udmønter sig.

Endvider skal der lukkes ”gap” mellem710,10 og 716,55.

Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten åbnet en shortposition i 760 niveauet. Der er hjemtaget gevinst (afdækning) ved brud af 700 niveauet (nedefra). Der åbnes ingen reverse.

Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten åbnet en shortposition ved bruddet af 748 niveauet. Positionen afdækkes ved brud af 755 niveauet.

Primært har BørsUdsigten en salgsstrategi. Der er hjemtaget gevinst ved bruddet af 707 niveauet (200 dages glidende gennemsnit). Med risiko for at skulle handle 1 til 2X for meget genkøbes positionen ved brud af 708 niveauet.

15C20CH

C20: Dagschart

De korte indikatorer er vendt i ekstremt vendeniveauer, og understøtter en bouce.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.