Hvilken bank har mest fart på?

Målt på Momentum ligger Jyske Bank forrest efterfulgt af Spar Nord Bank, Ringkjøbing Landbobank, Sydbank Sparekassen Sjælland-Fyn samt Danske Bank.

Jyske Bank er taget med i Trends porteføljen og med opjusteringen fra Sydbank viser det, at branchen har gyldne dage. Men spørgsmålet er hvor længe, for med stigende renter og øget omkostninger til energi og fødevarer bliver husholdningsbudgetterne pressede og der vil opstå konkurser.

Spar Nord Bank har købssignal i alle 4 modeller på ugebasis: Bollingerkanalen, kursgrafen med et Golden Cross og der er en stigende tendens i Momentum. RSI har ramt 85. Nærmeste modstandsniveau er ved 100 og herefter i niveauet 125, mens der er støtte i niveauet 86 og herefter i niveauet 82. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Ringkjøbing Landbobank har ligeledes etableret købssignal i alle 4 modeller. RSI er lige kommet over 80 på ugebasis, og de glidende gennemsnit har netop etableret et Golden Cross. RSI har ramt 81 og MACD er over 0. Nærmeste modstandsniveau er ved 950 og herefter i 1000, mens der er støtte i niveauet 775 og herefter i niveauet 725. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Sydbank har etableret købssignal i Bollingerkanalen for 2 uger siden og de glidende gennemsnit er ved at etablere et Golden Cross. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er over 70 og MACD er over 0. Momentum er ligeledes i en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 260 og herefter i niveauet 295, mens der er støtte i niveauet 220 og herefter i niveauet 180. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Sparekassen Sjælland-Fyn har været i en stigende tendens siden slutningen af juli, hvor kursen var i 145, mens aktien nu handles i niveauet 160-165. På ugebasis er der etableret købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross. RSI har ramt 65 og MACD er over 0. Med RSI under 70 ser det ud til, at der er et større potentiale i denne aktie end i de tre andre. Momentum er ligeledes stigende. Nærmeste modstandsniveau er ved 190 og herefter i niveauet 210, mens nærmeste støtteniveau er ved 145-150 og herefter i niveauet 130. Har man ikke købt Jyske Bank, er Sparekassen Sjælland-Fyn et godt alternativ.


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
Aktierådets produkter er ikke investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Analyserne er lavet på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Aktieraadet har modtaget fra kilder, som Aktieraadet finder pålidelige, men Aktieraadet garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed, vurderinger, skøn og anbefalinger. Analyserne er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Analyserne er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktieraadets vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn. Aktieraadet indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Aktieraadet hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktieraadets informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Aktieraadets kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.