GN Store Nord producerer intelligente lydløsninger til høreapparater og headsets.
Hvem vinder i GN Store Nord – shorterne eller de langsigtede investorer? Der er en sivende tendens i aktien efter toppen i august, hvor kursen lå omkring 125. Der er dog fortsat en stigende tendens i bundene på dagsniveauet.

På dagsniveau er der købssignal i kursgrafen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage er blevet brudt nedefra, og der er etableret et Golden Cross i midten af oktober. Bollingerkanalen har dog etableret et nyt salgssignal i midten af oktober.

På ugebasis er der købssignal i kursgrafen, hvilket blev etableret i midten af august af de glidende gennemsnit på 8 og 24 uger. Bollingerkanalen etablerede ligeledes et købssignal i midten af august.

Der er dog divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er i en stigende tendens, og det glidende gennemsnit er tæt på at blive brudt nedefra. RSI bevæger sig vandret omkring niveauet 60. MACD er i en faldende tendens og ligger over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er 140 og derefter omkring 160, mens der er støtte ved niveauet 110 og dernæst omkring 90. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
Det seneste regnskab viste et overskud efter skat på 1 mia. kr. mod 266 mio. kr. året før. Omsætningen i 2024 var 17,9 mia. kr. mod 18,1 mia. kr. i 2023.