Holder tendensen i Chr. Hansen?

Chr. Hansen er regnskabsaktuel på torsdag. Aktien har givet et afkast på 8,5 pct., og det er efter en korrektion i januar/februar, hvor aktien gik fra 590 til 500 og fandt en bund i marts. Siden marts har aktien været i en stigende tendens og det har givet et købssignal i Bollingerkanalen fra midten af april. De glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross” i midten af maj.

Den positive tendens i aktiekursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er topformation i MACD, Momentum og RSI på ugebasis. RSI er faldet tilbage til 75 på ugebasis.

Nærmeste støtteniveau er ved 590, mens nærmeste modstandsniveau er ved 695. Anbefaler at man afventer.  

 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.