Mandag var der fokus på Rockwool, som fremlagde kvartalsregnskab, og aktien steg 5,15 pct. Novo Nordisk havde også en god dag og sluttede med en stigning på 2,85 pct., hvilket betød, at den rystede noget af fredagens fald af sig.
Der er salgssignal i Bollingerkanalen både på dags- og ugeniveau. Der er en svagt stigende tendens i de tre indikationsmodeller: RSI, Momentum og MACD. RSI er gået fra 30 til 56. Momentum er ligeledes i en stigende tendens og har brudt det glidende gennemsnit nedefra. Afvent udviklingen i aktien. Jeg ejer aktier i Novo Nordisk.
Tirsdag var der fokus på Vestas og Ørsted, da Equinor har fået tilladelse til at genoptage byggeriet af deres havvindmølleprojekt Empire Wind i New York.
Vestas har etableret et købssignal på dagsniveau i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis gik Bollingerkanalen i køb for én uge siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen holder, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2–3 uger.
Den positive tendens afspejles også i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 50 til 60. Momentum har brudt det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 120 og derefter 140, mens der er støtte ved 100 og derefter ved 90. Jeg ejer aktier i Vestas. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
I den anden ende var det Scandinavian Tobacco Group, som måtte sænke forventningerne, hvilket fik aktien til at falde med 12,4 pct.
Faldet betyder, at salgssignalerne er intakte i både kursgrafen og Bollingerkanalen på ugebasis. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 28. Man skal tilbage til 2020 for at finde aktien på det nuværende niveau. Jeg ejer aktier i selskabet.
H+H leverede deres kvartalsregnskab efter børsens lukning. H+H fastholder forventningerne til 2025 med en omsætningsvækst på 5 til 10 pct. De forventer et driftsresultat før særlige poster på 120–180 mio. kr.
Teknisk er der etableret et salgssignal på dagsniveau, mens der fortsat er købssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI har ramt 60. Momentum er også i en faldende tendens. Aktien er faldet med 4 pct., men teknisk set virker den fortsat interessant på dette niveau.
Onsdag var der fokus på Lundbeck, som fortsatte den stigende tendens, aktien har været i siden kvartalsregnskabet den 14. maj, hvor selskabet opjusterede forventningerne til årets resultat. Teknisk har aktien etableret købssignal på dagsniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen.
På ugebasis har Bollingerkanalen genetableret købssignalet, og for at det skal fastholdes, skal kursen lukke over 36,2. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 40. Momentum har brudt det glidende gennemsnit nedefra. Aktien ser interessant ud på dette niveau.
Torsdag var der fokus på Better Collective, som kom med regnskab onsdag aften, der viste en nedgang i omsætningen og EBIT for første kvartal. Teknisk har aktien været i en stigende tendens siden bunden i januar/februar, hvor kursen var under 70. Der blev etableret købssignal i slutningen af februar i Bollingerkanalen.
De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross i april. De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 65. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i selskabet via min Millionærklub-portefølje.
I den kommende uge aflægger følgende selskaber regnskab:
- Mandag: Ennogie Solar Group
- Onsdag: Firstfarms og Luxor
C25-indekset holder fast i købssignalerne på dagsniveau. På ugebasis holder Bollingerkanalen fast i det købssignal, der blev etableret for en uge siden. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra af den stigende tendens i indekset. Hvis den positive tendens holder, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 3–4 uger.

De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 48. Både Momentum og MACD stiger. MACD er dog fortsat under middelværdien 0 på ugebasis.
Indekset nærmer sig modstandsniveauet 1800, og herefter er der modstand ved niveauet 1900. Nærmeste støtteniveauer er 1600 og derefter 1500. Fastholder køb på danske aktier.
Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 10,0 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 0,0 pct. Hæver stop-loss for Carlsberg og RTX.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 8,2 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på -3,7 pct. Hæver stop-loss og målkursen for Saab. 
Pause til amerikanske aktier
De amerikanske renter stiger, hvilket presser den amerikanske økonomi. Stigende renter dæmper både forbruget og investeringslysten. Antallet af nytilmeldte ledige var 227.000 mod forventede 230.000.
I denne uge kommer der regnskaber fra Nvidia, Costco Wholesale, Salesforce, Dell Technologies, Synopsys, AutoZone, Marvell Technology, Veeva Systems, Zscaler samt HP Inc.
S&P 500 holder fast i den stigende tendens, og der er købssignal i alle modeller på dagsniveau. På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, som blev etableret for en uge siden. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross.

De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens. RSI er fortsat stigende, men faldt lidt tilbage i denne uge – fra 49 til 46. Momentum fortsætter den stigende tendens på ugebasis.
Modstandsniveauet ved 5.800 er blevet brudt, og næste modstandsniveau ligger ved 5.900. Der er støtte ved 5.500 og derefter 5.400.
Nasdaq Composite holder fast i købssignalet på dagsniveau, både i kursgrafen og i Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, og hvis den stigende tendens holder, bliver der etableret et Golden Cross inden for 2–4 uger.

Den overordnede tendens i de tre indikationsmodeller – MACD, Momentum og RSI – er stigende. RSI har haft et mindre tilbagefald i ugen, fra 49 til 45. Momentum er fortsat stigende og har nu været det i fire uger.
Modstandsniveauet ved 19.000 fungerer i øjeblikket som et loft. Næste modstandsniveau er ved 20.000, mens der er støtte ved 17.000 og herefter 16.000.
Strategi: Hold på amerikanske aktier.
Konsolidering i niveauet 38.000
Nikkei tester fortsat niveauet omkring 38.000. Kursgrafen på ugebasis fastholder salgssignalet, mens Bollingerkanalen fastholder købssignalet, som blev etableret for to uger siden.

På ugebasis er der fortsat divergens mellem de tre indikationsmodeller. RSI er faldet tilbage fra 46 til 43. Momentum er fortsat stigende, og det samme gælder MACD.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 38.000 og derefter omkring 38.500. Nærmeste støtteniveau er ved 34.000 og herefter omkring 33.000.
Strategi: Hold på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
Nasdaq India er fortsat i køb for både kursgrafen og Bollingerkanalen på dags- og ugeniveau. Bollingerkanalen på ugebasis har været i køb siden midten af marts. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger etablerede et Golden Cross for to uger siden.

Der er en fortsat stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65 i denne uge mod 60 i sidste uge. Momentum fortsætter den stigende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved 2.900 og derefter i niveauet 3.000, mens der er støtte ved 2.700 og derefter 2.600.
Strategi: Fasthold køb på det indiske marked. C WorldWide Indien med ISIN-kode DK00615348963 er en mulighed – der findes også en række ETF’er.
Nasdaq China fastholder købssignalerne på dagsniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis etablerede Bollingerkanalen et købssignal i denne uge, og det kræver, at det kinesiske marked lukker over 1.200.

Trods den stigende tendens i indekset falder de tre indikationsmodeller. RSI går fra 60 til 55. Momentum fortsætter den faldende tendens, og det samme gør MACD.
Strategi: Hold på kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.
OMX Stockholm fastholder købssignalet på dagsniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i salg, men lukkes der over 2.550, går modellen i køb.
De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 45 til 37. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og den samme tendens ses i MACD.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.650 og derefter 2.700. Nærmeste støtteniveau findes ved 2.400 og dernæst 2.300.
Strategi: Hold på svenske aktier.
DAX fastholder den stigende tendens, og der er fortsat køb i både kursgrafen og Bollingerkanalen på dags- og ugeniveau.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage fra 63 til 61. Momentum fortsætter den stigende tendens, og det samme gør MACD, som ligger over middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau testes i øjeblikket ved 24.000, og næste modstandsniveau er ved 25.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 21.000 og dernæst 20.500.
Strategi: Hold på tyske aktier.
Makro – Eurozonen
Forbrugertilliden i eurozonen blev lidt bedre i maj sammenlignet med måneden før. Lavere renter og eventuelle skattelettelser vil kunne øge omsætningen i forbrugsgoder og investeringer i byggeriet. Den tyske erhvervstillid steg også fra 86,9 til 87,5 i denne måned.
Ugens nordiske aktie
Lagercrantz Group er et konglomerat, som investerer i selskaber inden for elektrificering, kontrol, TecSec, nicheproduktion samt automatiksystemer til jernbane og grøn energi.
Teknisk har Lagercrantz-aktien været i en stigende tendens siden november 2023, hvor aktien blev handlet i niveauet 100. I dag handles aktien i niveauet 215,6
På dagsniveau er de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage blevet brudt oppefra, og Bollingerkanalen har ligeledes etableret et salgssignal for fire dage siden.
På ugebasis er Bollingerkanalen fortsat i køb, og den nedre kanallinie ligger i niveauet 210. Hvis dette niveau brydes, etableres et salgssignal i modellen.
De glidende gennemsnit på ugebasis ligger tæt side om side, med det lange glidende gennemsnit på 24 uger øverst, hvilket indikerer, at man bør afvente udviklingen.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og er gået fra 56 til 43, mens Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er ligeledes stigende og befinder sig over middelværdien 0 på ugebasis.
Nærmeste modstandsniveau er ved 260 og derefter i niveauet 275, mens der er støtte i niveauet 210 og herefter i 195. Aktien er på kandidatbænken.
Teknisk kommentar til to aktier
Ugens aktier er ChemoMetec og UIE.
ChemoMetec er i køb på både dags- og ugeniveau. På dagsniveau etablerede de glidende gennemsnit (8 og 24 dage) et Golden Cross ved månedsskiftet april/maj. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i midten af maj.
På ugebasis er der dog et salgssignal i kursgrafen, som blev etableret for fire uger siden med et Death Cross. I de seneste par uger er kursen steget, og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Hvis tendensen holder, bliver der etableret et nyt Golden Cross. Bollingerkanalen gik i køb i sidste uge.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage og har nu ramt 43. Momentum er stigende og har brudt det glidende gennemsnit nedefra, og den samme tendens ses i MACD.
Nærmeste modstandsniveau er 600 og herefter i niveauet 700, mens der er støtte ved 450 og derefter ved 425. Aktien ser interessant ud og er på kandidatbænken.
Fundamentalt fastholder ChemoMetec forventningerne om en omsætning på mellem 470–490 mio. kr. og en EBITDA på mellem 250–260 mio. kr.
UIE konsoliderer sig i niveauet 300–320 (dog med en enkelt afstikker til 340 i marts). På dagsniveau har kursgrafen etableret et købssignal med et Golden Cross i begyndelsen af maj. Bollingerkanalen har netop givet et nyt købssignal.
På ugebasis er Bollingerkanalen ligeledes i køb, og det har været tilfældet siden oktober 2023. De glidende gennemsnit ligger tæt sammen med det korte glidende gennemsnit over det lange.

Der er divergens mellem de tre modeller på ugebasis (MACD, Momentum og RSI). Momentum mister fart, men ligger fortsat over det glidende gennemsnit. RSI er stigende og har nået 57 mod 55 i sidste uge. MACD er i en faldende tendens, som har stået på siden december, men ligger fortsat over middelværdien 0.
Nærmeste modstandsniveau er ved 375 og derefter i niveauet 395, mens der er støtte ved 300 og herefter ved 280. Aktien er på kandidatbænken.
Hvor skal olieprisen hen?
Guld har på dagsniveau etableret et nyt købssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fastholder salgssignalet siden midten af maj. På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er dog divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 3400, mens der er støtte i niveauet 3200.

SEK/DKK holder sig i niveauet omkring 68–69. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65. Momentum fortsætter den faldende tendens. Hvis støtteniveauet 68 brydes, er næste niveau 67.
Metalmarkedet: De fleste industrimetaller handles sidelæns i forhold til sidste uge. Bly og nikkel falder.

Brent-olie stiger efter rygter om et muligt israelsk angreb på Iran. Olieprisen er de seneste 12 dage steget fra 61 til 66. Denne stigning har medført et købssignal på dagsniveau i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der dog salgssignal i begge. De tre indikationsmodeller viser en stigende tendens. Nærmeste modstandsniveau er ved 68 og herefter 70, mens der er støtte ved 63 og derefter 60.