Saab-aktien har, trods vores sene køb, givet et afkast på 88 pct. til vores nordiske portefølje. På dagsniveau er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.

På ugebasis er der ligeledes købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen, som blev etableret i februar.

De tre indikationsmodeller – MACD, Momentum og RSI – er i en faldende tendens. RSI er faldet fra 83 til 82. Momentum er faldende og har brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, og det samme gælder MACD, som også er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.

Nærmeste modstandsniveau er 495, og derefter 525. Der er støtte ved niveauet 425 og dernæst ved 385. Vi fastholder aktien i vores nordiske portefølje. Hæver målkursen til 485 og stop-loss til 415.
Neobo Fastigheter handles vandret i niveauet 16–17 i april/maj. Aktien toppede i september i niveauet 26 og etablerede en bund i marts/april i niveauet 15.

På dagsniveau er der etableret salgssignal i Bollingerkanalen, og kursgrafen er tæt på at etablere et “Death Cross”.

Bollingerkanalen på ugebasis er i køb og har været det i 5 uger. Det korte glidende gennemsnit er ved at blive brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger omkring niveauet 17 og fungerer som modstandslinje.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldet tilbage i denne uge og har ramt niveauet 37 mod 45 i sidste uge. Momentum holder fast i den stigende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 21 og derefter ved 24, mens der er støtte i niveauet 15 og dernæst ved 13. Vi fastholder aktien i porteføljen.