Hold øje med Asien

Uddrag fra Trends fra den 12/6.

Hold øje med Asien
Nikkei er faldet tilbage og handles nu i niveauet 64.000. På dagsniveau er Bollingerkanalen gået i salg, og de glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra, men der er endnu ikke etableret et Death Cross. På ugebasis er der fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.

De tre indikationsmodeller er fortsat i en stigende tendens. RSI har ramt 70. Momentum og MACD fortsætter ligeledes den stigende tendens.

Indekset er handlet op i niveauet 68.000 og er dermed steget 35,8 pct. i år. Nærmeste modstandsniveau er ved 70.000, mens der er støtte i niveauerne 64.000 og 62.000.
Strategi: Hold japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

Nasdaq India har salgssignal på dagsniveau i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er ligeledes salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen på ugebasis.

De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 43. Momentum er ligeledes i en stigende tendens. MACD handles vandret omkring niveau 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 2.700 og herefter ved 2.900, mens der er støtte ved 2.500 og herefter ved 2.400.
Strategi: Hold indiske aktier. C WorldWide Indien (ISIN: DK0061534963) er en mulighed, og der findes desuden en række ETF’er.

Nasdaq China fortsætter den faldende tendens, og der er salgssignal i alle modeller på både dags- og ugebasis.

Der er en stigende tendens i både Momentum, RSI og MACD. RSI har ramt 32. MACD er under middelværdien 0 på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er 1.300 og derefter 1.350. Der er støtte ved 1.100 og herefter ved 1.000.
Strategi: Hold kinesiske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

OMX S30 handles vandret i intervallet 3.000-3.200. De seneste par dages fald har fået Bollingerkanalen og kursgrafen til at gå i salg på dagsniveau. På ugebasis er der fortsat købssignal i kursgrafen, mens Bollingerkanalen har etableret et salgssignal.

Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er kommet over 50. MACD holder sig over middelværdien 0 på ugebasis. Momentum er ligeledes i en fortsat stigende tendens.
Strategi: Hold svenske aktier.

DAX har etableret et nyt salgssignal i Bollingerkanalen på dagsniveau, mens kursgrafen på dagsniveau etablerede et Death Cross i løbet af de seneste 2-3 dage.

På ugebasis er der fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger ligger dog side om side, og falder markedet tilbage, bliver der etableret et Death Cross.

De tre indikationsmodeller er i en stigende tendens. RSI har ramt 55 mod 50 i sidste uge. Momentum og MACD fortsætter ligeledes den stigende tendens på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er 25.000 og herefter 26.000. Der er støtte ved 22.000 og herefter ved 21.000.
Strategi: Hold tyske aktier.

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 17,4 pct. mod OMX Nordic 40-indeksets afkast på 5,17 pct.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på -2,6 pct. mod C25-indeksets afkast på -3,45 pct.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.