BørsUdsigten: Renterne fortsætter op! Trængsel ved udgangen! USD i frit fald! Obligationer i negativ Salgsspiral! Sælg på flere niveauer i aktier.
C20 indekset lukkede, onsdag, med et fald på 1,1 pct. (10,37 point) i indeks 947,92.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,2 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,4 pct. og 0,5 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med fald på mellem 0,0 pct. og 0,3 pct. når man lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med uforandret på plus / minus 0,1 pct., såfremt Wall Street åbnede dørene nu til morgen.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er sælg.
BørsUdsigten har solgt i 973 niveauet, og genkøber ved brud af 968 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.
BørsUdsigten genkøbte ved bruddet af 975 niveauet. BørsUdsigten udløste stop loss og åbnede en short position i 958 niveauet.
BørsUdsigten’s langsigtede strategi er køb. Gevinsthjemtagning ved brud af 800 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markedsrisiko/potentiale.
Generelt vurderer BørsUdsigten, at man skal benytte tilbageslaget til at købe igen, når markedet igen går i køb. Det kan være en god ”indgang”.
Renten er godt nok steget på det sidste; men fundamentalt er der ikke noget der tilsiger, at der bliver tale om en korrektion (fald på 10 pct. eller derover). Så er det op til læserne at bruge tiden til, at finde de ”rigtige” papirer.
Niveau for indeksvurdering: 948.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne lavere nu til morgen, torsdag.
Der offentliggøres kvartalsregnskaber fra TDC, William Demant, Schouw, Parken, Solar, Lån og Spar, og North Media. BørsUdsigten vurderer, at et negativt aktiemarked ikke lægger op til regnskabsspekulation, og at William Demant ”kun” udsteder en skriftlig meddelelse uden tal.
Der er parlamentsvalg i UK, og David Cameron (tory / konservativ) og Ed Miliband (labour) kæmper om at blive det største parti. David Cameron har lovet de engelske vælgere en EU afstemning.
Wall Street
Wall Street lukkede lavere i går, onsdag.
Årsagen var at centralbankchef Janet Yellen udtalte, at hun vurderede aktier til, at være vurderet generelt at være temmelig høje, og at de repræsenterede en potentiel fare.
Når hun vurderer aktierne må hun sætte det i forhold til noget andet!
BørsUdsigten vurderer at obligationer – på grund af QE og nulrente fra FED – udgør en større fare end høje aktiekurser. 2 pct. rente modsvarer en p/e på 50! (hvis man skal være lidt fræk).
Det er helt i orden at man har en mening om markedet, men når man er centralbankchef bør man holde den for sig selv, og ikke give investeringsrådgivning.
National og centralbankchefer skal holde sig til, at passe biksen – og hvis de ønsker at ændre markedet, kan de blot ændre belåningsregler for aktier.
Ser vi på de seneste handelstal, og kombinerer det med eksportvirksomhedernes indtjening i den kommende regnskabstal, skal vi nok forvente en lavere indtjening på grund af den fortsat styrkede USD – på trods af den seneste korrektive bevægelse.
ADP rapporten fra det private arbejdsmarked signalerer svaghed med et fald på 20K til 169K, det indikerer at beskæftigelsestallene på fredag ligger til den ”svage” side. Dog skal man være opmærksom på at ADP tallet er præget af stor usikkerhed, da det bygger på en interpolleret database fra lønsystem.
I dag offentliggøres tal for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse. Indtil nu har tallet overrasket positivt – og det indikerer pæne beskæftigelsestal, da der er gang i jobskabelsen.
Signalerne til fredagens beskæftigelsestal er modsatrettede.
Dow Jones lukkede onsdag med et fald på 0,5 pct. (86,22 point) i indeks 17.841,98.
S&P500 lukkede med et fald på 0,5 pct. (9,31 point) i 2.080,15.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,4 pct. (19,68 point) i 5.919,64
S&P500 Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.080), ligger vi nu i en negativ tertiær trend, med faldende bunde. I første omgang er handelsmønsteret, at markedet stiger, og det bliver brugt til en intraday trade, hvor der sælges short, og købes slut på dagen (lange haler).
Sekundært er trenden blevet brudt i 2.089 niveauet, og dermed udløses salgssignal, og en indikation af mindst en konsolidering.
Tertiært har BørsUdsigten solgt i 2.100 niveauet, og åbnet en shortposition ved bruddet af 2.089 niveauet. Der afdækkes ved brud af 2.090 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har Børsudsigten købt en position ved bruddet af 2.110 niveauet. Stop loss er udløst ved bruddet af 2.089 niveauet.
Strategi: Sælg. (ændret).
Primært har BørsUdsigten en købestrategi. Gevinsthjemtagning ved brud af 2.029 niveauet.
Strategi: Køb.
De korte indikatorer er nået negativt territorium.
Signalmodellerne ligger i sælg.
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation steg med 0,05 pct. til 2,24 pct. Den toårige rente stiger med 0,01 pct. til 0,63 pct., og den 30 årige rente stiger med 0,07 pct. til 2,98 pct.
Antallet af låneansøgninger til finansiering af boliger i USA lå stort set uforandret. Derimod begynder rentestigningerne at ramme antallet af låneansøgninger, der faldt med 8 pct.
Den tyske 10 årige Bund stiger med 0,06 pct. til 0,58 pct. – og den 5 årige bund har fortsat negativ rente nu på plus 0,08 pct.
De tyske statsobligationer er ved at være ”a short of a lifetime”, som Bill Gross vurderede, eller fra Kejserens nye klæder – Han har ikke noget tøj på!
Han sagde det vi alle tænkte, og mon ikke det vil give nye kunder i butikken efter han skiftede fra Pimco til Janus. Lidt af et skifte for en 71 årig ”obligationsguru”.
Valuta
USD noteres kl. 07:11 i 6,581 (6,643) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,134 (1,124) for 1 USD. USD/JPY noteres i 119,5 (119,9). EUR/JPY noteres i 135,5 (134,7). EUR/DKK noteres til morgen i 7,466 (7,464).
USD/DKK Teknisk
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,58), er der igen udløst salgssignal, og der er næsten frit fald i USD.
BørsUdsigten vurderer fortsat, at man skal gøre klar til at købe USD, da vi vurderer den skal op i 9,00 DKK indenfor 3 år. (vores kække) fra begyndelsen af året.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 6,68 niveauet, stop loss blev udløst ved brud af 6,64 niveauet, hvor shortpositionen blev genåbnet – shortpositionen lukkes ved brud af 6,64 niveauet
Strategi: Sælg (ændret)
Sekundært har BørsUdsigten lukket vores shortposition ved bruddet af 6,68 niveauet. Shortpositionen er genåbnet ved bruddet af 6,60 niveauet.
Strategi: Sælg
De korte indikatorer ligger ekstremt oversolgt, hvilket indikerer gode odds for en bounce rebound.
Signalmodellerne ligger i rent sælg.
Guld
Guldprisen noteres til morgen i 1.188 (1.196) USD pr troy ounce (31.1035 g)
Ser BørsUdsigten på dagschartet for konsolideres der fortsat sidelæns. Bundlinien er den horisontale støtte i 1.183-80 niveauet, og toplinien ligger 1.210 niveauet (horisontal modstand).
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt vores tertiære position ved bruddet af 1.195 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.193 niveauet. Der åbnes en short (sælg) ved brud af 1.180 niveauet.
Strategi: Køb
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en position ved bruddet af 1.205. Stop loss lægges ved brud af 1.180 niveauet.
Strategi: Køb
Olie
Olieprisen noteres lidt lavere til morgen, torsdag.
WTI, er senest noteret i 60,59 (61,43) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 67,41 (68,34) USD pr. tønde.
Så kom opbremsningen i stigningen i de amerikanske olielagre.
USA’s olielagre faldt med 3,9 mio. tønder til 487 mio. tønder.
Egentlig er det en fantastisk bedrift, at lukke så mange oliekilder ”så hurtigt”.
BørsUdsigten vurderer, at faldet i olielagrene vil være med til at stabilisere prisen på olie.
Det uundgåelige er ikke så uundgåeligt længere – men man skal fortsat være i alarmberedskab.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere til morgen, torsdag.
Nikkei225 falder med 1,3 pct. (245 point) i indeks 19.286. Hang Seng falder med 1,1 pct. (289 point) i indeks 27.352. Kina’s CSI300 falder med 1,8 (82 point) i indeks 4.471. Sydkoreas Kospi falder med 0,7 pct. (14 point) i indeks 2.091. Australien ASX200 falder med 0,7 pct. (40 point) i 5.652.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (948), fik vi endnu en bekræftelse på den tertiære nedtrend, der meget vel kan udvikle sig til en positiv tortsættelsesformation.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten i 975 niveauet genkøbt den solgte position fra 997 niveauet. Stop loss udløst i 958 niveauet, og der åbnes en shortposition. Der lukkes /genkøbes ved brud af 965 niveauet.
Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten taget gevinst ved bruddet af 973 af den position vi genkøbte i 920 niveauet. Der genkøbes ved brud af 968 niveauet.
Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten køb af danske aktier, og der tages gevinst ved brud af 800 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit).
Strategi: Køb
C20: Dagschart
De korte indikatorer er ved at nå oversolgte vendeniveauer, hvilket kan indikere at en bounce er forestående.
Signalmodellerne ligger i sælg hele vejen rundt.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.
Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.
Om valg af indeks!
Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!
Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.
Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend.
Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.
Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!