Fortsat nervøst marked

Mandag var der fokus på NKT, som blev nedjusteret af den amerikanske storbank Jefferies, der har anbefalingen ”underperform” med et kursmål på 500. Det fik aktien til at falde med 4,2 pct. Teknisk har aktien mødt modstand i niveauet 600, hvilket har fået aktien til at falde tilbage. De tre indikationsmodeller er i en faldende tendens. RSI er under 75. Hold øje med udviklingen, da faldet kan give en opsamlingsmulighed.

Blandt de mest stigende aktier var GN Store Nord, som steg mere end 5 pct. GN Store Nord lancerer Resound Nexia i næste uge. Nærmeste modstandsniveau er ved 200. Der er igen en stigende tendens i Momentum og RSI på ugebasis. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Tirsdag falder FLSmidth, da de svenske konkurrenter Epiroc og Sandvik, der begge har præsenteret kvartalsregnskab, viser en lidt svagere udvikling i efterspørgslen, hvilket har påvirket FLS-aktien. De tre indikationsmodeller er dog fortsat i en stigende tendens. RSI er over 80. Vi fastholder aktien i vores danske portefølje.

Zealand Pharma var igen i fokus, og aktien steg mere end 5 pct. uden selskabsspecifikke nyheder. Teknisk er der fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på ugebasis. Aktien har ellers været i en faldende tendens siden toppen i marts i niveauet over 700. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 65. Der er et gap i niveauet 496- 525,50 i ugegrafen. Vi anbefaler at afvente udviklingen.

Onsdag var der fokus på DSV, som ikke helt kunne følge markedskonsensus vedrørende driften i første kvartal, hvor omsætningen ellers endte højere end ventet på 38,3 mia. kr. mod analytikernes estimat på 37,4 mia. kr. Driftsresultatet før renter og skat (EBIT), frasorteret særlige poster, skuffede ved at vise 3641 mio. kr. mod konsensus om 3757 mio. kr. DSV har også planmæssigt indledt et nyt aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr. Teknisk er aktien fortsat i en faldende tendens, og der er salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på ugebasis. RSI er fortsat faldende og har nået 25. Hvis støtteniveauet 1000 brydes, er der støtte i niveauet 950 og derefter i niveauet 860. Vi anbefaler at afvente udviklingen.

Efter lukketid meddelte Brdr. A&O Johansen, at de har købt ”Svenska VA-Grossisten AB”. Med købet styrker Brdr. A&O deres tilstedeværelse i Stockholms område. Teknisk er aktien faldet tilbage de sidste par dage, og der er etableret salgssignaler i Bollingerkanalen på ugebasis. De glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra. RSI er under 35, og Momentum er i en faldende tendens. Afvent udviklingen.

Torsdag var D/S Norden med regnskab, som viste et overskud på 62 mio. USD mod 150,2 mio. USD i samme periode sidste år. D/S Norden udbetaler et ekstraordinært udbytte på 2 kr. pr. aktie. På dagsniveauet er der salgssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes salg i de to modeller. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og har nået 20, mens Momentum bevæger sig vandret. Afvent udviklingen.

I den kommende uge er der regnskab fra Royal Unibrew og Schouw tirsdag. Onsdag er det Sydbank. Torsdag kommer der regnskab fra Møller-Mærsk, Alm. Brand, BankNordik, GN Store Nord, Gabriel Holding, Genmab, Novo Nordisk, Pandora, Scandinavian Tobacco, Solar, Spar Nord Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Vestas og Ørsted. Fredag er det ALK-Abelló, Danske Bank, Netcompany samt Novonesis.

C25-indekset er i salg på dagsniveauet både i Bollingerkanalen og kursgrafen. Markedet var ellers på vej op og havde været 2 dage i køb. På ugebasis er der salg i Bollingerkanalen, mens kursgrafen holder fast i købssignalet. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 1850 som en støttelinje. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har nået 57. Momentum er faldende, og det har stået på siden månedsskiftet februar/marts. Nærmeste modstandsniveau er ved 2000, og herefter i intervallet 2050, mens der er støtte i intervallet 1850 og 1800.

 

DK Portefølje Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 9,0 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 4,3 pct. På salgslisten er cBrain, D/S Norden og Noble. 

Nordisk portefølje Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 27,8 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 8,0 pct. Hæver målkursen og stop-loss for Alfa Laval. På salgslisten er Nibe. 

Skuffende vækst i USA

Den amerikanske økonomi voksede med 1,6 pct. i første kvartal af 2024 i forhold til kvartalet før. Det viser den første opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden torsdag eftermiddag.  Vækstbilledet i USA er dermed lidt svagere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 2,5 pct.

Det private forbrug viste en vækst på 2,5 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 3,0 pct. PCE-prisindekset viste en stigningstakt på 3,7 pct. i forhold til kvartalet før, mens der var forudset en stigning på 3,0 pct. af økonomerne ifølge Bloomberg.

Antallet af nytilmeldt ledige ramte 207.000 mod forventede 215.000.

Regnskaber den kommende uge: Apple, Amazon, Eli Lilly, Mastercard, Coca-Cola, Advanced Micro Devices, McDonald, Qualcomm, Conoco Phillips, Pfizer, Amgen, Stryker samt Cigna Group.

S&P 500 holder fast i salgssignalet på både dags -og ugeniveauet i Bollingerkanalen. Kursgrafen har etableret et Death Cross på dagsniveauet. På ugebasis ligger det lange glidende gennemsnit i niveauet 4900 som en støttelinie. Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er i niveauet 60-65. Momentum er i en faldende tendens og brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Den samme tendens ser man i MACD som dog fortsat er over middelværdien på 0.

Næste modstandsniveau er 5200, og derefter på niveauet 5300, mens der er støtte på niveauet 4900 og derefter på niveauet 4800.

Nasdaq Composite er gået i salg på dagsniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der salgssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen fortsat er i køb. Det lange glidende gennemsnit på 24 uger ligger i niveauet 15.500.

Der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 52. Der er ligeledes i en faldende tendens i MACD og Momentum. Nærmeste modstandsniveau er ved 16.500, og derefter på niveauet 17.000, mens der er støtte på niveauet 15.000 og derefter på niveauet 14.500.
Strategi: Hold fast i amerikanske aktier.

Salgssignalet fortsætter med at være gældende
Nikkei har rettet sig en smule i løbet af den forgangne uge, men der er stadig salgssignal både i Bollingerkanalen og på kursgrafen på både dags- og ugeniveau.


Rebounden i indekset har trukket RSI op, men der er stadig en faldende tendens i Momentum på ugebasis. MACD viser også en faldende tendens.
Nærmeste modstandsniveau er ved 40.000, og herefter i niveauet 41.000. Der er støtte på niveauet 36.000 og derefter på niveauet 34.000.
Strategi: Hold fast i japanske aktier.

BSE Sensex har etableret et salgssignal på dagsniveauet både i Bollingerkanalen og på kursgrafen. På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 60, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD fortsætter med at være i en faldende tendens, men er stadig over middelværdien 0. Nærmeste modstandsniveau er 74.000, efterfulgt af 74.500, mens der er støtte på niveauet 70.000 og derefter på niveauet 68.000.
Strategi: Afvent udviklingen.

Nasdaq China har genetableret købssignalet på dagsniveauet både i Bollingerkanalen og på kursgrafen. På ugebasis er der også købssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen.

Den stigende tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 70, Momentum er stigende, og det samme er MACD, som er over middelværdien. Nærmeste modstandsniveau er ved 860, efterfulgt af 885, mens der er støtte på niveauet 760 og derefter på niveauet 730.
Strategi: Ændre fra Hold til køb.

OMX Stockholm 30 har genetableret købssignalet på dagsniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er tæt på at etablere et Golden Cross. På ugebasis er der fortsat købssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen. Det lange glidende gennemsnit ligger lige omkring niveauet 2.400 som en støttelinje.


Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er stigende og over det glidende gennemsnit på ugebasis. RSI er over 80 og stigende. MACD bevæger sig vandret over middelværdien. Nærmeste modstandsniveau er fortsat ved niveauet 2550, efterfulgt af 2600. Der er støtte i niveauet 2400 og derefter i niveauet 2300.
Strategi: Hold fast i svenske aktier.

Coor Serv. Management Holding præsenterede kvartalsregnskabet onsdag, hvilket viste en mindre stigning i omsætningen og et EBITA-resultat på 160 mio. SEK mod forventede 155 mio. SEK. Teknisk set er aktien i en svagt stigende tendens siden bunden i oktober omkring niveauet 34, og den nuværende kurs er 51,10.


På dagsniveauet er der etableret et salgssignal både i Bollingerkanalen og på kursgrafen, mens der på ugebasis er købssignal i begge. Bollingerkanalen har vist købssignal siden december. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i begyndelsen af februar. Det lange glidende gennemsnit over 24 uger ligger omkring niveauet 45 som en støttelinje.

Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er over 70, Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD er også stigende og i en positiv trendkanal. Nærmeste modstandsniveau er 60 efterfulgt af 65. Der er støtte i niveauet 45 og derefter 38-40. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

DAX holder fast i den stigende tendens på ugebasis. På dagsniveauet er kursgrafen stadig i salg, selvom de glidende gennemsnit er brudt opad, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross. Bollingerkanalen har etableret købssignal for en dag siden.


På ugebasis er der købssignal både i kursgrafen og Bollingerkanalen, men der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum falder og er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, mens der er en stigende tendens i RSI, som har ramt 75. Nærmeste modstandsniveau er ved 19.000 efterfulgt af 19.500, mens der er støtte på niveauet 17.500 og derefter på niveauet 17.000.
Strategi: Fasthold køb på det tyske marked.

 

Teknisk kommentar til 2 aktier

Denne uge ser vi på Novo Nordisk og Lundbeck, to danske medicinal-aktier, der er gået hver sin vej kursmæssigt de sidste par år. Grunden til den kursmæssige forskel skal findes i pipeline og udviklingen af lægemidler.

Novo Nordisk: Bernie Sanders skal undersøge Novo Nordiskes priser, hvilket kan påvirke kursen i den kommende tid. Teknisk set er der etableret et salgssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på dagsniveauet. De glidende gennemsnit etablerede et Death Cross tilbage i begyndelsen af april. Bollingerkanalen gik igen i salg i går. På ugebasis er der fortsat et købssignal i kursgrafen med det lange glidende gennemsnit på 24 uger lige omkring niveauet 800 som en støttelinie. Bollingerkanalen gik netop i salg på ugebasis.


Der ses en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD er også i en faldende tendens, men fortsat over middelværdien. Faldet i aktiekursen trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 75, Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra, og MACD er også i en faldende tendens, men stadig over middelværdien på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 1100, og derefter i niveauet 1200, mens der er støtte i niveauet 840, og derefter i niveauet 775. Afvent udviklingen.

Lundbeck har på dagsniveauet etableret et salgssignal både i kursgrafen og Bollingerkanalen. På ugebasis er der et salgssignal i kursgrafen, mens Bollingerkanalen har været i køb i 2 uger.

Formationsmæssigt handles aktien vandret i niveauet 32-36, hvilket har været tilfældet siden midten af november. Nærmeste modstandsniveau er ved 36, og derefter i niveauet 40, som er blevet testet to gange: første gang var i maj (T1) , mens den anden gang var i oktober (T2). Derefter er der modstand i niveauet 45. Der er støtte i niveauet 32, og derefter i niveauet 28.

Trods den vandrette formation er der en stigende tendens i de tre indikationsmodeller. RSI er over 40 på ugebasis, Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, og MACD er i en stigende tendens, men under middelværdien 0 på ugebasis. Vi fastholder aktien i porteføljen.

 

Guldet mister Momentum
Guldet er faldet tilbage i løbet af den uge, hvor uroen i Mellemøsten er aftaget. Faldet i kursen kan ses i RSI, som er faldet tilbage til 77. Momentum er fortsat stigende på ugebasis, men divergens indikerer, at man bør afvente udviklingen.

SEK/DKK holder fast ved støtteniveauet omkring 64. Der er salgssignal i alle modeller på ugebasis, og der er en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis.

EUR/USD holder sig i niveauet 1,06-1,08 på ugebasis. De tre indikationsmodeller har etableret en bundformation og stiger. RSI er kravlet op på 38 på ugebasis, og Momentum er ved at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Metalmarkedet er i en uensartet tendens. Aluminium bevæger sig vandret, og det har stået på de seneste par dage. Der er fortsat købssignal i metallet. Kobber, nikkel og zink holder fast i den stigende tendens og er i køb. Tin er derimod faldet lidt tilbage i den forgangne uge.

Brent Spot er faldet lidt tilbage på grund af udviklingen i Mellemøsten de seneste par dage. På dagsniveauet er der etableret salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der fortsat købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De tre indikationsmodeller har tabt hastighed og styrke i den forgangne uge.

Nærmeste modstandsniveau er ved 95, og nærmeste støtteniveau er ved 85 og derefter i niveauet 80.

 

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.