Fik du solgt i tide?

C20 indekset lukkede torsdag, med et fald på 1,1 pct. (8,27 point) i indeks 715,35.

De europæiske aktiemarkeder lukkede i går, torsdag, med fald på mellem 0,6 pct. og 1,4 pct. for de 3 toneangivne indeks. Tyske DAX30 har nu lavet en 10 pct. korrektion, siden begyndelsen af juli måned.

Wall Street lukkede med fald på mellem 0,5 pct. og 0,6 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med fald på mellem 0,7 pct. og 1,2 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund. (Opdateres når handelsniveauerne kendes).

Wall Street ser ud til at åbne med fald på mellem 0,4 pct. og 0,6 pct., når man lægger nattens og morgenens handler med indeksfutures til grund.

BørsUdsigten udkommer daglig – og helst inden 08:30, og senes 08:45.

Modtager du ikke ”reminder mail” kan man gå ind via NPinvestor’s hjemmeside / produkter / analyse / BørsUdsigten. Analysen offentliggøres her 15 min. før opdatering på NPinvestor’s hjemmeside.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 er sælg.

BørsUdsigten har hjemtaget gevinst i 735 niveauet. Der genkøbes ved brud af 751 niveauet. Der åbnes en shortposition ved en bounce op imod 725 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er sælg.

BørsUdsigten tog gevinst hjem ved bruddet af 742 niveauet. BørsUdsigten har end åben shortposition i 735 niveauet, der lukkes / afdækkes ved brud af den faldende trendlinie i 727 niveauet.

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Gevinsthjemtagning lægges ved brud af 672 niveauet.

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og som risikostyringsværkstøj.

Endvidere benyttes strategierne til timing af køb af enkeltaktier, der først købes når aktiemarkedet er ”med” (rygvind på cykelstien). Det er det ikke for øjeblikket!

Niveau for indeksvurdering: 715.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne lavere til morgen, fredag.

Der blev offentliggjort regnskab for Novo Nordisk. Regnskabet var stort set som forventet; men blev sidst på dagen ramt af den generelle markedsstemning, og handelsmønsteret ligner en invers inside reversal. Endvidere konstaterer BørsUdsigten, at støtten i 246 blev testet reelt, og afvist i første omgang – click og se: Novo Nordisk: Strategi før Regnskab.

Endvidere rapporterede Lundbeck og TDC. Begge viste skuffende tal. TDC stod til gevaldige tæsk, og faldt 8,9 pct og det endda med et medfølgende udbytte på DKK 1,50, der går fra i dag, fredag.

Som BørsUdsigten skrev sidste fredag : Click og se: Er det russerne?

I en negativ trend vil vi se stigninger i begyndelsen af noteringen, med efterfølgende fald over dagen. Så må vi se om der er sat en negativ spiral i gang.

Faldet på de udenbyes aktiemarkeder betyder, at mange marginspekulanter har fået store tab, og enten må til lommerne eller sælge deres beholdninger. Da aktiemarkedet igennem en længere tid har ligget positivt – ligger stort set hele markedet langt, og har haft en stort set risikofri optur.

Flere af de store aktier er faldet med næsten 10 pct. og man kan godt begynde at kalde det en korrektiv bevægelse.

Regnskaberne har ikke alle været dårlige, og der er tale om meget lave renter, hvilket betyder atBørsUdsigten ikke forventer et decideret crash – Det er næsten som om aktiemarkedet er ”rigged” eller manipuleret: men der skal rigtig mange penge til for at det er tilfældet.

En anden forklaring er at ”russerne” reber sejlene, og dermed sælger ud af deres ”vestlige” aktiver, for at de ikke alle bliver indefrosset. Senest så vi at der blev trukket ca. 40 mia. DKK (4 mia. GDP) ud af Aberdeen Asset Management – og så skal der likvideres aktiver.

Indtil videre må konstatere, at den anekdotiske forklaring fortsat holder vand.

Wall Street lukkede lavere i går, torsdag.

Tallet for førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse landede på 289K, hvilket giver en indikation på en flot jobskabelse. Det indikerer forbedrede arbejdsløshedstal, og vi er tilbage til dagene før subprime-, gælds- og finanskriseniveauer. BørsUdsigten noterer at trenden fortsat er faldende, hvilket er positivt, og vurderer af 275-280K er det normale (strukturel arbejdsløshed ”between jobs”)

I dag, fredag, er der ikke nogen tal, der kan bringe sindene i kog.

Dow Jones lukkede torsdag med et fald på 0,5 pct. (75,07 point) i indeks 16.368,27.

S&P500 lukkede med et fald på 0,6 pct. (10,67 point) i 1.909,57.

Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,5 pct. (20,08 point) i 4.334,97.

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.910), fortsætter nedtrenden, efter at BørsUdsigten’s støttelinie i 1.960 niveauet blev brud med bravour.

Desværre fik vi ikke bouncen tilbage mod 1.960 niveauet – så der kunne åbnes en shortposition. Det er ikke altid det går som plejer van.

Tertiært / spekulativt tog BørsUdsigten gevinst hjem ved brud af 1.988 niveauet. Der genkøbes ved brud af den faldende toplinie i trendkanalen i dag i 1.925 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet oppefra af den stigende trendlinie i 1.972 niveauet. Positionen genkøbes ved brud af 1.960-62 niveauet

Primært har BørsUdsigten en købestrategi, og take profit lægges ved brud af 1.862.

De korte indikatorer ligger i ekstremt oversolgte vendeniveauer, hvilket indikerer gode muligheder for mindst opbremsning af faldene, og i bedste fald en rebound / bounce senest i næste uge. En rebound kan benyttes til at åbne en shortposition.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

Ovennævnte vurderinger / strategier benyttes til at vægte eksponeringen mod de amerikanske aktier.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,08 pct. til 2,38 pct. Den toårige rente faldt med 0,03 pct. i 0,42 pct., og den 30 årige rente faldt med 0,07 pct. til 3,20 pct.

USD noteres kl. 06:48 i 5,579 (5,570) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,336 (1,339) for 1 USD. USD/JPY noteres i 101,8 (102,3). EUR/JPY noteres i 136,0 (136,9).

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,58), ligger valutakrydset i toppen af vores konsolideringskanal med en toplinie i 5,58 og en bundlinie i 5,55 niveauet.

Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt vores korte position ved bruddet af 5,57 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 5,55 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 5,51 niveauet. ”Take Profit” lægges ved brud af 5,55 niveauet, for at beskytte gevinsten.

De korte indikatorer trækker ned; men det ligner en positiv fortsættelse

Signalmodellerne ligger alle i køb, bortset fra et lille advarselsflag i MacD.

De korte indikatorer in mente, er der overvejende sandsynlighed for yderligere stigninger i USD.

USD/DKK: Dagschart

Guldprisen noteres fredag lavere i 1.319 (1.306) USD pr troy ounce (31.1035 g).

BørsUdsigten konstaterer, at vores prisobjektiv på timechartet i 1.315-20 niveauet er blevet nået ved morgenen handel i 1.318. Umiddelbart ser det ud til at timechartet skal konsolidere sig i 1.320 niveauet. Take profit lægges ved brud af 1.310 niveauet.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 1.295 niveauet, og der hjemtages trendfølgende profit ved bruddet af 1.305 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 1.300 niveauet. Stop loss ved brud af 1.280 niveauet.

De korte indikatorer trækker op, og signalmodellerne er gået i køb.

Olieprisen noteres højere til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 98,03 (97,03) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 106,52 (104,77) USD pr. tønde.

Chart og vurdering udgår

Olieaktier handles på baggrund af den underliggende råvare.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.

Nikkei225 falder med 2,4 pct. (371 point) til indeks 14.861. Hang Seng stiger med 0,3 pct. (81 point) i indeks 24.469. Kina’s CSI300 stiger med 0,5 pct. (11 point) i indeks 2.339. Sydkoreas Kospi falder med 1,1 pct. (22 point) til indeks 2.032. Australien ASX200 ned med 1,2 pct. (64 point) i 5.445.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (715), blev den horisontale støtte i 720 niveauet brudt. Det udløste vores forcromede EXIT signal, hvor alle ikke strategiske aktier bliver solgt. Kom du ikke ud er der i de fleste tilfælde mulighed for at sælge i bevægelsen op imod 720-25 niveauet, da en stærk støtte i de fleste tilfælde skal testes fra nedsiden. Der er dog ikke tale om ”a sure thing” jf. S&Pindekset

Endvidere blev vores lille ”death cross” eksekveret og bekræftet. Presset vil ud fra chartet ligge på nedsiden i den kommende tid.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten fået udløst stop loss ved bruddet af 727 niveauet (position købt ved brud af den faldende trend i 730 niveauet). BørsUdsigten har således en åben shortposition åbnet i 735 niveauet. Baisse/shortpositionen lukkes/afdækkes ved brud af 727 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst i 735 niveauet. Der genkøbes ved brud af 751 niveauet.

BørsUdsigten har en primær købestrategi, med gevinsthjemtagning ved brud af 672 niveauet. Det er fristende at beskytte gevinsten – men det vil være et brud på strategien.

C20: Dagschart

De korte indikatorer er ved at nå ekstreme vendeniveauer. Det betyder, at der lægges op til mindst en opbremsning på det nuværende niveau, og en stor mulighed for en bounce. De korte indikatorer kan godt blive sat ud af kraft i ekstraordinære situationer – men de falder hurtigt på plads igen.

Signalmodellerne ligger i sælg.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.

Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.

Skriv kommentar