Er der en dobbelt top?

Har S&P 500 etableret en dobbelt top-formation som i 2007, eller er det “bare” en tilfældig kursformation i et grafisk billede? Det vil tiden vise.

Mandag var der fokus på ChemoMetec, Netcompany og Jeudan. Det danske ejendomsselskab Jeudan har ikke fået meget opmærksomhed. Aktien er år til dato faldet med 8,7 pct. Der er salgssignal i kursgrafen og Bollingerkanalen på ugebasis. Der er divergens mellem Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt 37, mens Momentum er stigende, men endnu ikke er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Kan en rentenedsættelse fra ECB sætte gang i Jeudan-aktien?
Aktien er sat på kandidatbænken.

Tirsdag var der fokus på NKT og SP Group. NKT holder fast i den stigende tendens og banker på modstandsniveauet 650. På dagsniveauet er der salgssignal i Bollingerkanalen og kursgrafen, mens der er købssignal i begge modeller på ugebasis. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 57. Momentum er stigende og brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 700, og herefter i niveauet 725, mens der er støtte i niveauet 575 og herefter i niveauet 500. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

SP Group har etableret en stigende formation efter en bund i marts, hvor aktien blev handlet i niveauet 170. I dag handles aktien i niveauet 320. Det første købssignal blev etableret i foråret i kursgrafen og Bollingerkanalen på ugebasis. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 65, og Momentum fortsætter den stigende tendens.

Modstandsniveauet 320 er blevet testet to gange, første gang i marts 2023, og nu testes niveauet igen. Bliver modstanden brudt, er næste modstand i 360, mens der er støtte i niveauet 280. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer aktier i selskabet.

Onsdag var der fokus på de grønne aktier efter præsidentdebatten i USA. Vestas steg med 4 pct., Ørsted med 5,5 pct., mens Rockwool faldt med 0,4 pct.

Ørsted tester modstandsniveauet 430, hvilket har stået på siden maj. Den positive tendens de seneste dage viser, at der er etableret købssignal på dagsniveauet. Bollingerkanalen har været i køb siden slutningen af august på dagsniveauet. De glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et Golden Cross for fem dage siden.

På ugebasis ligger de glidende gennemsnit på 8 og 24 side om side, mens der er etableret købssignal i Bollingerkanalen. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 58, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Nærmeste modstandsniveau er ved 525, og herefter i niveauet 600, mens der er støtte i niveauet 380 og herefter i niveauet 310. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Torsdag var der fokus på DSV, da rygterne i markedet gik på, at DB Schenker var solgt til den danske transportvirksomhed. DSV-aktien sluttede med en stigning på over 10 pct. Der er købssignal i alle modellerne på ugebasis. RSI har ramt 73. Nærmeste modstandsniveau er 1450 og herefter i niveauet 1500, mens der er støtte i niveauet 1250. Afvent udviklingen.

I den kommende uge er der regnskab fra Flügger Group mandag. Tirsdag er det Roblon og Rovsing, og torsdag er det Swiss Properties Invest.

C25-indekset har igen etableret et købssignal på dagsniveauet i både Bollingerkanalen og kursgrafen. På ugebasis er der ligeledes købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er gået fra 46 til 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra, hvilket er et positivt tegn. MACD er stigende og nu over middelværdien.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2100 og derefter 2150, mens der er støtte i niveauet 1920 og derefter 1860. Afvent udviklingen.

Den danske portefølje har år til dato givet et afkast på 11,2 pct. mod C25-indekset, som har givet et afkast på 11,6 pct. På salgslisten er cBrain, D/S Norden og Noble. 

Den nordiske portefølje har år til dato givet et afkast på 7,8 pct. mod OMX Nordic 40-indekset, som har givet et afkast på 11,6 pct. På salgslisten er Alleima og Nibe. Hæver stop-loss for Sinch. 

Der er salgssignal
Der er salgssignal i Nasdaq Composite, og der er dobbelt top i S&P 500. Torsdag var antallet af nytilmeldte ledige lidt højere end ventet. Markedsdeltagerne havde forventet 226.000, men det blev 230.000.

I denne uge kommer der regnskaber fra FedEx, Lennar, General Mills, Ferguson Enterprises, Darden Restaurants, FactSet Research Systems, MillerKnoll samt Steelcase.

S&P 500 har etableret en dobbelt top-formation på ugebasis, og der er salgssignal i Bollinger-kanalen. Det lange glidende gennemsnit ligger omkring niveauet 5375 som en støttelinje.
De tre indikatorer viser en faldende tendens. RSI er faldet til 56, og Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra.


De nærmeste modstandsniveauer er ved 5700 og derefter 5800, mens der er støtte på niveauerne 5300 og 5200.

Nasdaq Composite har etableret et salgssignal i Bollinger-kanalen på ugebasis for 7 uger siden. Det lange glidende gennemsnit over 24 uger ligger omkring niveauet 17.000 som en støttelinje. Torsdag blev indekset handlet omkring niveauet 17.569.


Dette indikerer en faldende trend i både Momentum og RSI på ugebasis. RSI ligger på 54 på ugebasis.
De nærmeste modstandsniveauer er 18.000 og derefter 18.200, mens der er støtte på niveauerne 17.000 og 16.500.

Strategi: Reducér eksponeringen i amerikanske tech-aktier.

 

Holder niveauet 36.000?
Det japanske indeks bevæger sig sidelæns i niveauet omkring 36.000. Der er fortsat salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen på dags- og ugeniveau.
Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er stigende og har ramt 44. Momentum er faldende, og det samme gælder for MACD, som ligeledes er under middelværdien 0 på ugebasis.


Nærmeste støtteniveau er ved 34.000 og derefter ved 32.000, mens modstandsniveauerne ligger ved 39.000 og 40.000.
Strategi: Ændres til “hold” på japanske aktier via ETF’er eller investeringsforeninger.

Nasdaq India bevæger sig sidelæns i niveauet 2.950-3.000. Kursgrafen er fortsat i køb på dagsniveauet, mens Bollingerkanalen er gået i salg.


På ugebasis er der købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. Bollingerkanalen gik i køb i november og har været i køb siden.
Nærmeste modstandsniveau er ved 3.100 og derefter ved 3.200, mens der er støtte ved niveauet 2.850 og derefter 2.750.
Strategi: Hold på indiske aktier.

Nasdaq China er i salg på dagsniveauet, både i kursgrafen og Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit etablerede et “Death Cross” for få dage siden, og Bollingerkanalen gik i salg for 7 dage siden. På ugebasis er der salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen.


Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er faldende og har ramt 36. Momentum er stigende og er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.
Nærmeste modstandsniveau er ved 880 og derefter ved 980, mens støtteniveauerne ligger ved 800 og derefter 780.
Strategi: Hold på det kinesiske marked.

OMX Stockholm 30 er i salg på dagsniveauet. Bollingerkanalen er gået i salg for 7 dage siden, og de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage har etableret et “Death Cross”.


På ugebasis er der ligeledes salgssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. To af de tre indikationsmodeller er stigende. RSI er steget fra 40 til 43. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. MACD bevæger sig sidelæns.
Nærmeste modstandsniveau er ved 2.600 og derefter ved 2.650, mens der er støtte ved 2.400 og derefter ved 2.350.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Cloetta – er der kommet styr på forretningen? Det vil de kommende år vise, men efter nogle år med en aggressiv opkøbsstrategi har man brugt de seneste år på at konsolidere sig og rydde op. I 2017 toppede aktien i 38, og i dag handles aktien i niveauet 24.

På dagsniveauet blev der etableret købssignal i slutningen af august, hvor de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage blev etableret. Bollingerkanalen gav købssignal i midten af august på dagsniveauet.


På ugebasis blev der etableret købssignal i Bollingerkanalen i begyndelsen af maj. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger blev etableret i midten af juni.
De tre indikationsmodeller taber hastighed. RSI er faldet fra 87 til 78. Momentum er faldende og brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. MACD er faldende, men fortsat over middelværdien på ugebasis.

Nærmeste modstandsniveau er ved 26 og herefter ved niveauet 28, mens der er støtte i niveauet 22 og herefter i niveauet 20. Aktien er på kandidatbænken.

DAX bevæger sig sidelæns i niveauet 18.000-18.400. Der er fortsat købssignal i kursgrafen på dagsniveauet, mens Bollingerkanalen er i salg og har været det i 6 dage.


På ugebasis er der købssignal i Bollingerkanalen, mens kursgrafen har etableret et “Death Cross”.
Den sidelæns formation har stået på siden midten af marts. Den positive udvikling fra august til nu har løftet de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i niveauet 47. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra.

Nærmeste modstandsniveau er ved 19.000 og derefter ved 19.500, mens der er støtte ved 18.000 og derefter ved 17.000.
Strategi: Hold på tyske aktier.

 

Teknisk kommentar til to aktier

Denne uges aktier er Flügger Group og NNIT, som befinder sig i hver sin ende af forbrugsskalaen. Flügger Group handles i en kileformation med faldende toppe og stigende bunde, hvilket har stået på siden årsskiftet. På dagsniveau er der et købssignal i kursgrafen, som etablerede et Golden Cross i august. Bollingerkanalen etablerede et købssignal for 8 dage siden.

På ugeniveau er der salgssignal i både Bollingerkanalen og kursgrafen. Bollingerkanalen har været i salg siden slutningen af juni. De glidende gennemsnit for 8 og 24 uger ligger side om side.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller. Momentum er stigende og har brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. RSI er faldende og har ramt 41. MACD bevæger sig vandret omkring middelværdien, men er ikke over 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 380 og herefter i niveauet 440, mens der er støtte i niveauet 320 og herefter i niveauet 300. Aktien er på kandidatbænken.

NNIT har på dagsniveau etableret købssignal i både kursgrafen og Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit for 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i slutningen af august. Bollingerkanalen etablerede et købssignal i midten af august.

På ugeniveau er der købssignal i Bollingerkanalen for en uge siden. De glidende gennemsnit for 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra, og hvis tendensen fortsætter, vil de glidende gennemsnit etablere et Golden Cross.

De tre indikationsmodeller stiger alle på ugeniveau. RSI er over 50. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra. Den samme tendens ses i MACD, som på ugeniveau har ramt middelværdien på 0.

Nærmeste modstandsniveau er 130 og herefter i niveauet 160, mens der er støtte i niveauet 100 og herefter i niveauet 90. Aktien er på kandidatbænken.

 

Hvor skal olieprisen hen?
Guldet tester niveauet 2500. Der er købssignal på dags- og ugeniveauet i Bollingerkanalen og kursgrafen. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis, og RSI har ramt 83. Afvent udviklingen.

EUR/USD bevæger sig fortsat vandret i niveauet 1,07-1,12, hvilket har været tilfældet det meste af 2023 og 2024. Bryder kursen igennem 1,12, er næste modstandsniveau ved 1,15.

SEK/DKK blev afvist ved niveauet 66 og handles nu i niveauet 65. Der er en faldende tendens i Momentum, RSI og MACD på ugebasis.

Landbrugsmarkedet: Der har i ugens løb været store fald i priserne på kakao og appelsinjuice. Også majs og sojabønner er faldet i værdi, mens prisen på solsikkeolie tog et nøk op.

Metalmarkedet: Der er en svagt stigende tendens i aluminium, kobber og zink, mens bly og nikkel bevæger sig vandret.

Brent-olie er handlet op over 70 dollar pr. tønde i denne uge. Der er fortsat salgssignal i alle modeller på dags- og ugeniveauet. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum er faldende og har været det siden midten af juli. RSI stiger svagt og har ramt 36. Den seneste bund er lidt højere end den foregående. Nærmeste modstandsniveau er ved 80, mens der er støtte ved niveauet 70.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.