Er der åbnet for sluserne?

Markederne kunne efter det franske valg puste ud og det har trukket op i aktiemarkederne i begyndelsen af ugen. Der har endvidere været rigtig mange regnskaber, som har påvirket markederne positivt, hvilket har understøttet aktiemarkederne. Torsdagens nøgletal viste, at der er en positiv stemning i Europa.

FLSmidth-aktien blev mandag løftet af et godt resultat fra svenske Sandvik, som viste en frem i både ordrebogen, omsætningen og resultat af driften od det overraskede de fleste markedsdeltagere. Tirsdag var konkurrenten Metso på banen med deres kvartalsregnskab, som kunne bekræfte den positive tendens i branchen. FLSmidth-aktien er fortsat i den stigende trendkanal og har ramt niveauet 405-410. Næste modstandsniveau 440-450, som blev testet i 2012.

Novozymes leverer et godt resultat, der viser en stabilisering af selskabet med omsætningsfremgang i Fødevarer og drikkevarer, Bioenergi samt Landbrug og foder, mens forretningsområdet Vaskemidler samt Teknisk og farma står stille. Teknisk fandt aktien en bund i november/december i niveauet 230-240. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis. Der er ligeledes en positiv tendens i Momentum på månedsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 330, mens nærmeste støtteniveau er ved 280.

Nets har haft en positiv tendens siden midten af marts, hvor aktien blev handlet i niveauet 106-108 og i dag handles aktien i niveauet 122-125. Stigningen i aktien betyder, at den faldende tendens er brudt og der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis. Der er en stigende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Aktien har tidligere haft støtte i niveauet ved 120-126, som nu i den stigende tendens kan være modstandsniveau. Mangler man it i sin porteføljee så er Nets en mulighed.

Denne uge byder på regnskab fra Ambu, BankNordic, DSV, Jyske Bank og RTX om tirsdagen. Onsdag er det Coloplast, D/S Norden, Novo Nordisk, Solar, Spar Nord Bank samt Sydbank. Torsdag bliver det Bavarian Nordic, Bioporto, Carlsberg, GN Store Nord samt Schouw og fredag slutter af med TDC og Vestas.

Kinnevik købte i ugen der er gået en stor portion aktier i det svenske teleselskab Com Hem. Kinnevik ejer Tele2, og der kan måske komme en fusion af de to selskaber. På sidelinien i Norden er TDC som det mindste tidligere nationale teleselskab. TDC har købt sig større markedsandel i Norge, men hvad er det næste for TDC? En fusion eller et opkøb? Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet 35-40 siden september 2016. Den positive tendens den seneste tid har trukket op i indikationsmodellerne på ugebasis. Blandt signalmodellerne er signalet dog uensartet, idet Bollingerkanalen er i salg og Parabolic er i køb. De glidende gennemsnit ligger side om side, hvilket indikerer, at man skal være lidt varsom med TDC-aktien. Momentum på månedsniveauet har endnu ikke etableret bundformation, hvilket indikerer, at man skal være på vagt. Bemærk jeg ejer selv aktier i TDC.

 

C20 på ugebasis

C20-indekset fortsætter den stigende tendens og er nu brudt igennem 950. Den positive tendens i C20 trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum fandt en bund i midten af marts måned og har været stigende siden. Den samme positive tendens ses i RSI og MACD, som begge har etableret en bund i slutningen af april.

Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 900 som en støttelinie. Næste modstandsniveau er ved 960. Signalmodellen har været i køb siden årsskiftet og den nedre kanallinie er i niveauet 910.  Det danske indeks er i køb og flere selskaber har etableret et nyt købssignal.

 

DK Portefølje
Hæver mål-kursen og stop-loss på DSV og Schouw.

Nordisk portefølje
Yara er sat på salgslisten. Hæver målkursen og stop-loss for GN Store Nord.

 

Stærk regnskabssæson for USA

Torsdagens nøgletal fra USA viste flere nytilmeldt ledige og handelsunderskuddet blev næsten 1 mia. dollar større end måneden før, men godt 1 mia. mindre end hvad analytikerne havde forventet.

I den kommende uge er der regnskab fra Apple, Facebook, Pfizer, Merck & Co., Altria Group, Mastercard, Kraft Heinz samt Reynolds American.

Dow Jones på ugebasis.

Dow Jones Industrial Averages testede 20.500 og støtteniveauet bestod, så nu stiger indekset igen og nærmeste modstandsniveau er ved 21.000.  Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på grund af den positive tendens i indekset. Indekset er i en stigende trendkanal, der blev etableret i foråret 2016.            Stigningen i denne uge har ændret signalet fra sælg til køb på ugebasis. Omsætningen er faldet i de sidste par uger, hvilket tænder en advarselslampe, der indikerer, at investorerne er blevet lidt mere forsigtigt.

S&P 500

S&P 500 tester modstandsniveauet 2400 efter indekset har været en tur i niveauet 2325. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 2300 som en støttelinie. Signalmodellen Bollinger har skiftede signal til køb fra salg i sidste uge. For at signalet holder, skal kursen lukke over 2380. Stigningen i kursen den seneste uge trækker de tre indikationsmodeller op. Omsætningen er faldet tilbage de sidste 4 uger, hvilket man skal holde øje med.

Nasdaq Comp.

Nasdaq Composite holder fast i sit købsignal i Bollingerkanalen med den nedre kanallinie i niveauet 5800. Indekset er brudt igennem 6000 og næste modstandsniveau er ved 6100. Der er en positiv tendens i Momentum og RSI på ugebasis. RSI har ramt niveauet 80. Omsætningen har været faldende også for Nasdaq-indekset, hvilket gør, at man skal holde øje, da et fald vil indikere, at investorerne ikke ser det store vækstpotentiale i aktierne for nuværende.

Strategi: Hold på amerikanske aktier.

Rebound i Japan

Det japanske marked har taget en rebound i de seneste to uger. Stigningen betyder, at der er etableret et købssignal på dagsniveauet og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”. Der er etableret en bundformation i RSI og Mometum på ugebasis, mens MACD fortsat konsoliderer sig. De glidende gennemsnit har på ugebasis etablerede et ”Death Cross”, hvilket indikerer, at man skal være afventende, og der er samtidig salgssignal i Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.

Det japanske indeks.

Momentum er på månedsniveauet ved at etablere en bundformation, så modellen igen er i en stigende tendens.
Strategi: Bryder indekset 19.600, så ændres det til køb.

OMX Stockholm 30 har taget et hop op på grund af udfaldet af det franske valg. Indekset handles nu i niveauet 1620. Den positive tendens i aktiekursen har trukket op i MACD. Momentum og RSI på ugebasis. Indekset har været i en stigende trendkanal siden juni, hvor det blev handlet i niveauet 1400 og i dag handles indekset i niveauet 1620.

Det svensk indeks på ugebasis.

Signalmodellerne er i køb og Bollingerkanalen har sin nedre kanallinie i niveauet 1560, mens det for Parabolic er i niveauet 1520.  Den svenske regnskabssæson er i fuld gang og flere selskaber har overrasket positivt.
Strategi: Hold på svenske aktier.

Dometic Group producerer produkter til campingvogne, autocampere og både. Aktien har været i en faldende siden tendensen i februar og frem til midten af april, hvor aktien fandt en bund i niveauet 62-64. På dagsniveauet er der etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross”.

Dometic Group på ugebasis.

På ugebasis er de tre indikationsmodeller ved at etablere en bundformation. Signalmodellerne er i salg og de glidende gennemsnit har netop etableret et ”Death Cross” på ugebasis. Kursen skal over 67, før den faldende tendens er blevet brudt. Aktien er taget med på kandidatbænken.

DAX på ugebasis.

Frankfurt Dax 30 har været oppe i niveauet 12.400 og bevarer dermed den stigende tendens, der blev etableret i sommeren 2016. Næste modstandsniveau er ved 12.500 og langsigtet er målet 13.200. Mens nærmeste støtteniveau er ved 11.600. Den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt niveauet 75. Signalmodellerne er i køb og har været det siden sommeren. Momentum på månedsniveauet er fortsat i en stigende tendens trods tilbagefaldet i modellen i denne måned.
Strategi: Fortsat hold på tyske aktier.

 

DFDS: Skal gevinsten tages nu?

Ser man på de seneste dages avisoverskrifter har flere internationale banker meddelt, at udflytningen af London er startet og det er et sted mellem 500 og 1000 mand pr. bank man flytter.

Det kan betyde tab af rigtig mange arbejdspladser i og omkring London indenfor serviceindustrien. Det betyder, at der skal fragtes mindre til England i løbet af de kommende år og hvad betyder det så for DFDS?

Nordsø-forretningen udgør stadig 35 pct., så et fald i importen/eksporten mellem Europa og England vil ramme DFDS. I det seneste årsregnskab kunne DFDS fremvise en vækst på 5 pct., og det var hovedsageligt ruten ud af Sverige, specielt med fokus på bilindustrien. Men også mellem-kontinentet og England har været stærkt, men det er den del, som kan blive ramt i de kommende år med et Brexit.

I øjeblikket er der også gang i den på Den Engelske Kanal. EBIT-resultatet voksede med 99 pct. fra 2015 til 2016. Der har været indsat 3 færger på ruten Dover-Calais mod en færge i 2015, hvilket har øget fragtmængden og antallet af passager. Der var til gengæld et mindre falde på ruten Dover-Dunkirk.

På Østersøen er fragtmængderne steget med 11 pct. og omsætningen er steget med 13 pct. Grunden til at fragtmængderne steg på søen er en uoverenstemmelse mellem Polen og Rusland om kørselstilladelser på vejene. I Østersøen er der fortsat mange små og mellemstore rederier, som kunne være opkøbskandidater til DFDS, så det øger deres eksponering på det område i takt med en mindre indtjening på Nordsøen i de kommende år.

Frankrig og Middelhavet er selskabets mindste forretningsområde og der var ikke nogen vækst i 2016 i forretning. Det kunne også være et område selskabet kun satser på i takt med at Nordsø forretningen bliver mindre.  Derudover består DFDS af en logistik division der sidste år omsatte 4.9 mia. kr. mod 5 mia. kr. og er dermed en lillebror i forhold til resten af selskabet.

DFDS på ugebasis.

Teknisk har aktien bevæget sig vandret i niveauet omkring 375-400 og det har stået på siden februar. Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. MACD er i en faldende tendens, mens Momentum har etableret en bundformation. Der er fortsat købssignal i både Bollingerkanalen og Parabolic på ugebasis.

Der er en faldende tendens i Momentum på månedsniveauet, hvilket indikerer, at man skal være afventen overvej et salg ved brud af niveauet 375.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er: RTX, D/S Norden og Santa Fe

RTX holder fast i den stigende tendens og aktien er steget med 50 pct. i år. RSI har bevæget sig rundt i niveauet omkring 90 i 2 måneder, så der er lagt op til en korrektion i aktien i den kommende tid. Nærmeste støtteniveau er ved 195. Aktien har ramt niveauet 220, hvilket er historisk, for det var der aktien startede tilbage i 2000 og sidste gang aktien var i det niveau var i 2001 på vejen ned.

RTX: RSI har ramt 100 det er tid til gevinsthjemtagning.

Parabolic-modellen har været i køb siden april 2016 og har sin støttelinie i niveauet 150. Bollingerkanalen var kortvarigt i et salg fra april til slutningen af november og siden har aktien været i køb. Momentum er stigende både på uge- og månedsniveauet. Anbefaler at man bruger tilbagefald til at samle op i aktien.  

D/S Norden har tabt pusten grundet faldet i BDI (Baltic Dry-Indeks) i den seneste måneds tid. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 130 som en støttelinie på ugebasis. Tilbagefaldet har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er nede i niveauet i intervallet 55-60.

D/S Norden har tabt pusten.

Signalmodellerne er fortsat i køb på ugebasis og de går først i salg ved brud af 125-130. Tilbage i marts var der støtte i niveauet 130, som tilbage i januar var en gammel top. Det anbefales, at man afventer udviklingen.

Santa Fe har etableret en svagt stigende tendens på dagsniveauet og der er etableret et købssignal i Bollingerkanalen og de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” på dagsniveauet. Nærmeste modstandsniveau er ved 62.

På ugebasis har de glidende gennemsnit etableret et ”Golden Cross” og omsætningen i aktien er steget en smule den seneste tid. Signalmodellerne er i salg på ugebasis og den nedre kanallinie er i niveauet 55 på ugebasis. Der er en positiv tendens, der trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 55 på ugebasis. Momentum på månedsniveauet er endnu ikke vendt rundt.

Santa Fe med modstandslinie.

Bryder kursen igennem de 62, så er næste modstandsniveau ved 68-70, som er blevet testet tre gange i 2016, uden det lykkedes at bryde igennem niveauet. Aktien har været i en faldende tendens siden 2008 og overordnet er aktien ved at etablere en stor bundformation. Mangler man lidt risiko på bogen, kan Santa Fe være en mulighed. Bemærk jeg ejer selv aktier i selskabet.

 

 

Guldet falder tilbage

Guldet falder igen, da aktiemarkedet stiger og uroen omkring det franske valg har lagt sig. Men den positive tendens er fortsat intakt og der er støtte i niveauet 1250-1260.

EUR/USD stiger og har ramt niveauet 1.085-1.095. Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 1,10.

NOK/DKK er fortsat i den faldende tendens og har ramt niveauet 79,5-80. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis og signalmodellerne er i salg på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 79.

SEK/DKK er faldet tilbage og handles nu i niveauet 77-77,5. RSI og Momentum har etableret en bundformation på ugebasis og det samme har RSI, mens MACD endnu ikke er vendt rundt. Nærmeste støtteniveau er ved 77.

Metalvaremarkedet har tabt pusten den seneste tid og flere industriråvarer er i en faldende tendens. Blandt andet kobber, bly, nikkel og zink peger alle nedaf. Den svage udvikling trækker ned i Momentum på ugebasis. Der er en vandret formation i aluminium og tin.

Landbrugsmarkedet bevæger sig ligeledes i en uensartet tendens, idet kaffe, sukker, kakao og hvede alle er i en faldende tendens, mens der er en positiv tendens i bomuld og palmeolien, mens majsprisen bevæger sig vandret.

Holder niveauet i olien?

Brent Spot faldt yderligere tilbage og handles nu i niveauet 50-51 og prisen på olie fra Nordsøen nærmer sig støtteniveau på 50 dollar, som blev testet i marts. Den faldende tendens trækker ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. De glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross” på ugebasis. Bryder kursen igennem 50, så er næste støtteniveau ved 45.

 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.