DSV Panalpina-aktien har genfundet melodien efter 4 måneder med faldende tendens i oktober, november, december og januar. I begyndelsen af februar fandt aktien bunden i 940-950, men siden har den været i en stigende tendens og er blevet handlet i niveauet 1150-1180.
På dagsniveauet blev der etableret et købssignal i begyndelsen af februar, da det korte glidende gennemsnit etablerede et ”Golden Cross”. Bollingerkanalen har ligeledes etableret et nyt købssignal i begyndelsen af februar. De glidende gennemsnit etablerede et nyt købssignal i slutningen af februar.

Der er en positiv i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 80, mens Momentum på månedsbasis er i en faldende tendens.

Nærmeste støtteniveau er ved 1100 og herefter i niveauet 1050, mens der er modstand i niveauet 1300 og herefter i 1395. Har man ikke en transport-aktie i sin portefølje, er DSV et godt bud, man bør samle op på niveauet.