Der er fest på markedet

Udbyttesæsonen står for døren, hvilket giver et midlertidigt fald i aktierne og skaber opsamlingsmuligheder for aktionærer, der ønsker flere aktier eller ikke har nået deres mål endnu.

Vestas meddelte, at de havde solgt deres andel af Lake Turkana Wind Power Limited i Kenya. Køberen er Climate Finance Partnership, som forvaltes af Blackrock. Salget påvirker Vestas marginalt. Teknisk set er aktien i en svagt faldende tendens. Vestas forventer at øge beskæftigelsen på Lindø og Nakskov med mellem 250 og 300 medarbejdere for at producere de store vinger til 15 megawatt møllerne. RSI er under 50. Vestas meddelte mandag, at de skal levere 63 megawatt til en italiensk vindpark med en 10-årig serviceaftale. Teknisk set er aktien i en svagt faldende tendens. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra og er i en faldende tendens. Afvent udviklingen.

NNIT-regnskabet viser en fremgang i omsætningen, og forventningerne til 2024 er også positive, men markedets deltagere sendte aktien ned med 5,79 pct. Teknisk set har aktien været i en stigende tendens siden oktober 2022, hvor aktien blev handlet i niveauet 50, og fredag lukkede aktien i niveauet 103,2, nærmest 115, som blev testet tilbage i begyndelsen af 2022. RSI har ramt 88 på ugebasis. Afvent udviklingen.

Onsdag var der regnskab fra FLSmidth og NKT samt opdatering fra Bavarian Nordic. Både FLS og NKT steg over 5 pct. på dagen. NKT har været i en stigende tendens siden oktober/november. De glidende gennemsnit har etableret et Golden Cross i begyndelsen af november på dagsniveauet. På ugebasis etablerede de glidende gennemsnit et Golden Cross i december. Aktien ser interessant ud på dette niveau.

Vores porteføljeaktie FLS har etableret et nyt købssignal på ugeniveauet i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra, men der er endnu ikke etableret et Golden Cross. Den positive udvikling i aktien trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 70, og Momentum er steget i 3 måneder i træk. Aktien ser fortsat interessant ud på dette niveau, og aktien fastholdes i porteføljen.

Torsdag var der regnskab fra cBrain og ISS. cBrain steg med mere end 10 pct., mens ISS faldt med 8 pct. cBrain ligger i en stigende trendkanal, og det har stået på siden sommeren 2023, hvor selskabet etablerede en bundformation. De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross ved månedsskiftet juni/juli. Aktien ser interessant ud på dette niveau, og aktien forbliver i porteføljen.

MT Højgaard Holding var også med til regnskabet torsdag. I 2023 var omsætningen 9,7 mia. kr. mod 8,0 mia. kr. i 2022. Nettoresultatet nåede 104 mio. kr. i 2023 mod 12 mio. kr. i 2022. Ordrebogen er 1 pct. højere end året før. Aktien er i en stigende tendens, og der blev etableret et købssignal i Bollingerkanalen i midten af oktober. Den positive udvikling trækker op i de tre indikationsmodeller. RSI har ramt 68 på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 160, og herefter i niveauet 180. Aktien ser interessant ud på dette niveau. Jeg ejer selv aktier i selskaberne.

I den kommende uge er der regnskab fra Luxor mandag. Tirsdag er det BankNordik, Grønlandsbanken, Jyske Bank, Per Aarsleff og Zealand Pharma. Onsdag er det Gubra, North Media, Royal Unibrew, Sydbank og Trifork Holding. Torsdag er det Copenhagen Capital, NTG Nordic Transport Group samt UIE. Fredag afsluttes ugen med Schouw.

UIE er kommet godt fra start i år og er steget med 11,2 pct. Der er købssignal i alle modellerne på ugebasis. De tre indikationsmodeller er faldet tilbage. RSI er på 80. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Afvent regnskaberne denne uge.

C25-indekset holder fast i den stigende tendens, og det har stået på siden midten af november. Bollingerkanalen er i spil og har været det siden midten af november. Trods den stigende tendens i indekset er der en faldende tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er på 78. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit oppefra. Modstandsniveauet på 1900 testes fortsat, og næste modstand er ved niveauet 1950. Der er støtte i niveauet 1750 og herefter i niveauet 1700.

Udgivet
Kategoriseret som Trends mini

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.