Der er en Grund!

 

C20 indekset lukkede onsdag, med en stigning på 1,0 pct. (6,88 point) i indeks 727,63.   De europæiske aktiemarkeder lukkede torsdag, fra et fald på 0,1 pct. til en stigning på 1,1 pct. for de 3 toneangivne indeks.

Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,6 pct. og 1,1 pct. for de tre indeks BørsUdsigten har valgt at følge.

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag.

De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ses de åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. til morgen, når vi lægger handelen med indeksfutures til grund.

BørsUdsigten udkommer daglig – og helst inden 08:30.

Modtager du ikke reminder mail kan man gå ind via NPinvestors hjemmeside / analyser / BørsUdsigten.

Strategi C20

BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 (danske aktier) er køb.

BørsUdsigten har genkøbt købt i 705 niveauet. Take profit trendfølgende ved brud af 720 niveauet.

Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.

BørsUdsigten’s spekulative (tertiære) strategi er køb.

BørsUdsigten har købt en position ved brud af 705 niveauet, og take profit lægges trendfølgende ved brud af 720 niveauet, hvor der åbnes en reverse (modsatrettet position).

BørsUdsigten’s langsigtede strategi (primær) er køb for C20. Gevinsthjemtagning lægges ved brud af 634 niveauet.

Ovennævnte strateginiveauer benyttes til vægtning af hvor stor en eksponering man skal have til danske aktier, og hvordan risikoen styres! Endvidere benyttes strategierne til timing af generelle køb af enkeltaktier.

BørsUdsigten ligger naturligvis fortsat fuldt eksponeret – og All In – på aktier.

Niveau for indeksvurdering: 728.

Dagens C20 Udsigt

BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset vil åbne højere til morgen, fredag.

C20 tog tilsyneladende forskud på glæderne ved en ny ATH notering – og det endda før ECB havde annonceret deres rentesænkning.

Sverige holder lukket på grund af Nationaldagen.

Der er en Grund!

Forskellig reaktion på ECB’s rentesænkning og stimulus. Godt for Frankrig og dårligt for Tyskland. Det skyldes at Hollande skal have gang i en fransk økonomi der mildest talt er stagnerende, hvorimod Tyskland buldrer der ud af. CAC40 stiger med 1,1 pct. hvorimod den tyske reaktion er mere behersket med en stigning i DAX30 på 0,2 pct. (BørsUdsigten noterer at DAX30 var ”Oppe og Ringe” i 10.013,69).

Samtidig er den tysk opsparingskvote stor (nation af småsparere), og med en negativ rente i ECB for indlån.

Rentemeldingen giver et signal om at bankerne skal tænke sig om, og få pengene ud at arbejde, i stedet for at akkumulere i centralbanken. (Aktionærerne kan ikke lide negative afkast). Udmeldingen favoriserer de banker der har et indlånsunderskud, og derfor skal ud at fonde i markedet (det bliver billigere).

Realøkonomisk får det ikke den store betydning, da BørsUdsigten – med det stor likviditetsskabelse i centralbanken – alligevel ikke længere kan styre med den korte rente.

ECB håber med tiltaget også på en faldende EUR – hvilket giver virksomhederne en konkurrencefordel – men foretager andre lande sig det samme – er der tale om konkurrerende devalueringer, og så er den realøkonomiske effekt på længere sigt begrænset. Læs BørsUdsigten: Hatten gik rundt – (og festen fortsatte).

Så længe investorerne tror på det skal man være opmærksom på reaktionerne – men de vil efter BørsUdsigten’s vurdering blive mindre og mindre.

BørsUdsigten skal understrege, at der en grund til at ECB ændrer vilkårene, og det er at der er noget galt! Ellers havde det ikke været nødvendigt for ECB at reagere og situationen indikerer, at eftervirkningerne af finanskrisen endnu ikke har ført til løsning af kreditkrisen i Europa.

Derfor er den positive reaktion i aktiemarkederne måske lidt overdrevet.

Wall Street lukkede højere i går, onsdag. S&P500 havde sin 17 ATH (All Time High) i år, og vi befinder os i et haussemarked (Bull).

Hypen omkring jobskabelsen er delvist medieskabt. For den generelle økonomi og socialt er jobskabelsen vigtig, og dermed arbejdsløsheden.

Men er jobskabelse god for virksomhederne?

Godt nok er der flere der for råd til at købe; men virksomhederne – og aktiekurserne er afhængige af indtjening og profit. Hvis den ansatte ikke generer overskud – eller frigører andre til at kunne genere overskud – til virksomheden, så er han dead meat – og det vil man kunne læse på virksomhedernes bundlinie.

Det er bundlinien (selskabet evne til at genere overskud), der er afgørende for aktiekursen.

Det er altså ikke altid godt, at virksomheden får flere ansatte; men samfundsøkonomisk er det naturligvis en fordel, da forsørgerbyrden og presset på finansbudgettet aftager. Endvidere får man flere penge til at forbruge (købe bolig / biler).

Vær der for opmærksom på at virksomhedernes værdi ikke måles i antallet af beskæftigede; men evnen til at skabe overskud!

Flere beskæftigede (faldende arbejdsløshed) er altså ikke ensbetydende med højere aktiekurser.

På den lidt længere bane er beskæftigelsen med til at underbygge en privat kreditskabelse, der hvis der skabes merværdi, giver sig udslag i bobler / inflation, og dermed aktiekurserne.

Af den årsag skal man nok tage dagen tal med et gran salt, og en positiv reaktion skal bruges til at sælge på – da effekten kun forventes at hold nogle dage – modsat skal man købe på et negativt tilbageslag.

Så længe investorerne reagerer på tallene skal man holde øje med dem og reagere derpå.

Onsdagens ADP tal (private jobskabelse) skuffede – men man bør ikke lægge for meget i det.

Beige Book var rimelig positiv læsning og der skete en opgradering, hvis man skal tage kreditvurderingsinstitutternes målebånd i anvendelse fra en svag vækst til nu en moderat vækst. Dermed vurderes udviklingen i den amerikanske økonomi at være selvbærende, og dermed understøttes tilbagerulningen af de økonomiske stimulanser fra FED.

Antallet af førstegangssøgende til arbejdsløshedsunderstøttelse (FED har fokus – og derfor skal der holdes øje) faldt igen, og nærmer sig med en notering på 312K, igen 300K, der er en psykologisk grænse. Faldende tilmeldte til arbejdsløshedsunderstøttelse er en indikation på at jobskabelsen stiger, og arbejdsløshedsprocenten falder. Problemet er hvis arbejdsstyrken mindskes – så er der ikke lighedstegn.

I dag, fredag vil der være fokus på arbejdsløshedstallene for USA, der offentliggøres kl. 14:30 dansk tid.

Dow Jones lukkede torsdag med en stigning på 0,6 pct. (98,58 point) i indeks 16.836,11.

S&P500 lukkede med en stigning på 0,7 pct. (12,58 point) i 1.940,46.

Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 1,1 pct. (44,58 point) i 4.296,23.

S&P500 Teknisk Vurdering

Ser vi på dagschartet for S&P500 (1.940), er S&P500 nået BørsUdsigten’s første forventede stop/konsolidering i 1.940-50 niveauet. BørsUdsigten forventer fortsat en test af 2.000 hen over sommeren.

Ser vi chartet er der igen tale om en ny All Time High notering – den 17ende i rækken – og en ny acceleration. Det blev bekræftet ved bruddet af 1.925.

Tertiært købte BørsUdsigten i 1.880, og der tages gevinst trendfølgende ved brud af 1.925 niveauet (oppefra).

Sekundært har BørsUdsigten købt i 1.880 niveauet. Gevinsthjemtagning (Take Profit) lægges ved brud af 1.895 niveauet.

Primært har Børsudsigten køb, og take profit lægges ved brud af 1.800.

BørsUdsigten har således fortsat ”All In” på de amerikanske aktier.

De korte indikatorer ligger i ekstremt overkøbt niveau, hvilket handelsteknisk betyder – at køb kan times bedre, og man på den helt korte bane ikke skal være bange for at tage lidt avance hjem. RSI kan i ekstraordinære tilfælde blive sat ud af kraft; men oftest skal overkøbte niveauer benyttes til lidt salg. Tilbageslag mod 1.900-895 niveauet skal benyttes til køb!

Signalmodellerne ligger i rent køb.

S&P500: Dagschart

Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation faldt med 0,01 pct. til 2,58 pct. Den toårige rente faldt med 0,01 pct. i 0,38 pct., og den 30 årige rente uforandret i 3,44 pct.

Onsdag kom der tal for nye låneansøgninger, der igen faldt med 3-4 pct. Det er lidt bekymrende for udviklingen på boligmarkedet – selvom næsten halvdelen af alle bolighandler for øjeblikket sker kontant.

USD noteres kl. 07:20 i 5,464 (5,46) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,366 (1,367) for 1 USD. USD/JPY noteres i 102,3 (101,7). EUR/JPY noteres i 139,8 (139,0).

Første reaktion på ECB’s rentesænkning var et fald i EUR / stigning i USD – men det faldt hurtigt nogenlunde på plads igen. Man skulle tro at Europa har arvet Japan syndromet. USD/DKK krydset blev handlet helt op i 5,526 niveauet, men ligger nu med en notering i 5,463 lavere end de 5,485 valutakrydset lå i før ECB’s sænkning af renten. BørsUdsigten har ingen umiddelbar fundamental forklaring på denne udvikling.

Ser vi på dagschartet for USD/DKK (5,47), ligger krydset stadig i en sidelæns konsolidering, nu med en bund i 5,46 niveauet og en toplinie i 5,49 niveauet.

Tertiært har BørsUdsigten købt i 5,48 niveauet – stop loss udløses ved brud af 5,46 (niveauet ændret), og der åbnes en short position ved brud af  5,45 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten købt ved bruddet af 5,42 niveauet, og der hjemtages profit ved brud af 5,45 niveauet.

De korte indikatorer er nu nået et vendeniveau, der vil kunne understøtte en yderligere optur.

Signalmodellerne ligger overvejende i sælg

USD/DKK: Dagschart

Guldprisen noteres fredag lavere i 1.295 (1,292) USD pr troy ounce (31.1035 g).

En lavere rente er posstivt for ikke cash flow genererende aktiver som eksempelvis guld / sølv / antikviter / kunst, og endnu bedre bliver det når renten er negativ. ECB har tilsyneladende lært lidt af den Danske Nationalbank, der også har kørt med negative renter i en periode.

Ser vi på timechartet er vi brudt ud af vores sidelæns konsolidering ved bruddet af vores toplinie i 1.248.

Det betyder et kortsigtet købesignal!

For øjeblikket konsoliderer timechartet sig ved et flag på en flagstang formation og nyt købesignal udløses ved brud af 1.255 niveauet (og det er nu).

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten lukket vores shortposition ved bruddet af 1.245 niveauet nedefra. Positionen blev åbnet i 1.285 niveauet.

Sekundært har BørsUdsigten åbnet en shortposition i 1.280 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 1.270 niveauet (nedefra).

De korte indikatorer ligger i ekstremt oversolgt vendeniveau, hvilket indikerer gode chancer for en bounce op imod 1.280 niveauet.

Signalmodellerne ligger i rent sælg.

Olieprisen noteres nogenlunde uforandret til morgen, fredag.

Nymex Crude, er senest noteret i 102,53 (102,71) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 108,88 (109,41) USD pr. tønde.

Ser vi på dagschartet for UK Brent kvaliteten (109), er der fortsat lidt kaos på den negative trendkanal, der fortsat kan udvikle sig til en positiv fortsætteseformation – så længe prisen holder sig over 107 niveauet.

Tertiært har BørsUdsigten åbnet en ved brudder af 109,25 niveauet. Der afdækkes (stop loss) ved brud af 109,5 niveauet nedefra.

Sekundært køber BørsUdsigten på støttelinien i 107 niveauet – en reverse ved brud af 106,5 niveauet.

De korte indikatorer er vednt i oversolgt vendeniveauer.

Signalmodellerne ligger i sælg

Olieaktier handles på baggrund af den underliggende råvare.

UK Brent: Dagschart

De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, fredag. Bemærk at Sydkorea holder lukkedag.

Nikkei225 stiger med 0,1 pct. (7 point) til indeks 15.086. Hang Seng falder med 0,1 pct. (31 point) i indeks 23.079. Kina’s CSI300 falder med 0,8 pct. (18 point) i indeks 2.133. Sydkoreas Kospi holder lukket i indeks 1.995. Australien ASX200 op med 0,6 pct. (32 point) i 5.469.

Alle noteringer en god times tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.

Teknisk Vurdering OMXC20

Ser vi på dagschartet for C20 (728), tog C20 lidt forskud på rentefesten allerede onsdag. Det indikerer at der ligger et efterslæb i udviklingen på de danske aktier. Endvidere blev BørsUdsigten’s forventning om et brud af 727 niveauet bekræftet.

BørsUdsigten har fortsat en stigende kileformation, og en sådan bryder næsten altid ud på nedsiden. Når de indikatorer samtidig ligger tæt på overkøbt niveau, er der grund til øget opmærksomhed. Positivt er det dog at momentum endnu ikke har opdaget udviklingen.

Tertiært / spekulativt, har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 705 niveauet. Take profit lægges ved brud af den stigende tertiære trendlinie i 720 niveauet. Brydes 720 niveauet åbnes en tertiær reverse (modsatrettet position).

Sekundært har BørsUdsigten genkøbt i 705 niveauet, og ”take profit” lægges ved brud af 720 niveauet.

BørsUdsigten har en primær købsstrategi, med gevinsthjemtagning ved brud af 634 niveauet.

C20: Dagschart

De korte indikatorer nærmer sig overkøbt niveau.

Signalmodellerne ligger i rent køb.

Analyse & Graf: Vikingen

Allan Thestrup – BørsUdsigten

BørsUdsigten’s opgave er at vurdere, og beskrive de markedsmæssige risici. Den selskabsspecifikke risiko lader vi andre om.

Pas på det overordnede aktiemarked ingen aktie er uberørt af den overordnede udvikling – heller ikke kvalitetsaktier, som A.P. Møller Mærsk, Coloplast, og Novo Nordisk.

Om valg af indeks!

Der skal retvisende og ikke manipulerede input (C20 cap) til, for at give retvisende signaler!

Desværre kan du ikke som teknisk analytiker bruge det nye C20 Cap til noget som helst, da der er tale om et manipuleret indeks, der ikke siger noget som helst om likviditeten i markedet.

Det betyder samtidig, at man ikke kan se styrken i en trend, da man heller ikke opgør omsætningen.

Omsætningen er en væsentlig faktor, når man skal se på udviklingen, og tolkningen af aktiebevægelser, herunder identifikation af vendesignaler (toppe og bunde), samt konsolideringer / udbrud fra disse.

Endvidere opstår der lidt umotiverede ”gaps” der ikke lukkes normalt.

Man SKAL kunne se hvor mange penge der er i markedet – ikke et skønhedsbillede af en indeksvurdering.

Derfor dækker BørsUdsigten ikke dette indeks – da det er ubrugeligt/misvisende i teknisk sammenhæng!

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Allan Thestrup

Skrevet af Allan Thestrup

Allan leverer en analyse hver morgen, med fokus på markedernes udvikling og signaler.

Skriv kommentar