BØRSUDSIGTEN: Hvor Stort bliver Tilbageslaget? Sælgerne har et lille Overtag! Salgssignal i S&P500 bekræftet!
C20 indekset lukkede onsdag med et fald på 0,9 pct. (9,01 point) i indeks 1.017,79.
C25cap indekset lukkede tirsdag med et fald på 0,4 pct. (4,22 point) i indeks 1.136,52. (Manipuleret Index).
De europæiske aktiemarkeder lukkede fra et fald på 0,7 pct. til en stigning på 0,2 pct. for de tre toneangivne europæiske aktieindeks (DAX30, FTSE100 og CAC40), som BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,3 pct. for vores 3 toneangivne indeks.
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet nu til morgen, torsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks, ses åbne med stigninger på mellem 0,3 pct., og 0,5 pct., når vi lægger morgenens handler med indeksfutures til grund.
De amerikanske futures ses åbne med stigninger på mellem 0,1 pct. og 0,4 pct., såfremt Wall Street åbnede nu.
Novo Nordisk vægter fuldt i C20 indekset, hvorfor det er det indeks der reelt viser likviditeten og allokeringen på det danske aktiemarked.
BørsUdsigten har valgt at medtage det manipulerede C25 indeks. Det skyldes, at det desværre er det indeks der refereres til i pressen. C25 derivater er derfor meget vanskelige / umulige at prisfastsætte. Endvidere har BørsUdsigten ikke kunnet registrere ændring i vægtningen på trods af at Novo Nordisk er steget fra kurs 250 til kurs 332.
C20: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 (1.018), er der tale om et stærkt salgssignal efter udbruddet af basen med bundlinien i 1.028. Positioner indgået på støttelinien solgt ved bruddet af 1.025 niveauet. Indikerer en god mulighed for en ny test af 995 niveauet – såfremt Novo Nordisk skuffer.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering
Tertiært / spekulativt (kort sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst og åbnet short ved bruddet af 1.050 niveauet (købt i 1.030 niveauet). Genkøb og lukning af short ved brud af den faldende trend 1.030 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af den stigende trend i 1.035 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.052 niveauet. Der er åbnet short ved bruddet af 1.028 niveauet. Strategi: Sælg.
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 878 niveauet (solgt 962 niveauet). Hjemtagelse af gevinst ved brud af 1.010 niveauet. Strategi: Køb.
C20: Dagschart
C25 indeks og strategi vil blive bragt når BørsUdsigten’s database er opdateret – hvilket desværre ikke er tilfældet i skrivende stund.
Strategierne bruges til timing, risikostyring, og balancering af risikoen / muligheden i din aktiebeholdning, eller sagt på en anden måde, hvor mange aktier skal jeg ligge med i relation til den aktuelle markeds- risiko / potentiale.
Husk! TA er ikke en objektiv videnskab – men en måde til at identificere en mulig udvikling – baseret på de aktuelle handler og markedets psykologi!
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere nu til morgen, torsdag.
Der forventes regnskaber fra Novo Nordisk, og Ørsted (DONG), i dag, torsdag. Kvartalsregnskaber fra Coloplast og Gabriel (Ikke Englen Gabriel)
Salgssignalet i C20 indikerer, at Novo Nordisk vil få svært ved at imponere markedet, og en vækstaktie er det ikke mere. Skuffer Novo Nordisk og ikke har en stærk positiv guidance kan reaktionen blive større end fortjent.
Hvis man ser på nogle nøgletal på Novo Nordisk betaler man ca. 18 DKK for 1 DKK bogført værdi – eller sagt på en anden måde køber man 1 DKK for 18 DKK. Der skal vækst til for at retfærdiggøre denne prissætning. På den anden side har BørsUdsigten altid lavet den fejl, at vi altid har solgt Novo aktier efter relativ kort tid. Eksempelvis tegnede BørsUdsigten Novo Nordisk i 1977 til kurs 145, og solgte dem hurtigt derefter til kurs 150. På den korte bane en udmærket forretning; men på de lange bane, den dårligste forretning jeg har gjort (;-D). Der var tale om aktier til en nominel værdi på 100 DKK – i dag er aktiestørrelsen 0,20 – altså 500X mindre. Omregnet har det kostet ca. 13,3 mio. i fortjeneste (ex afknopning af Novozymes og udbytter) over de seneste 40 år.
OMX S30: Strategi og Vurdering.
Ser BørsUdsigten på S30 indekset 1.593 (minus 0,6 pct. (10,16 point), er den negative trend blevet genoptaget. Den langsigtede trend er nu negativ, og der er ved at blive udløst ”Death Cross” på de glidende gennemsnit BørsUdsigten benytter. Både det 24 dages og det 50 dages glidende gennemsnit er ved at bryde det 200 dages glidende gennemsnit ovenfra – hvilket er et rent salgssignal.
Salgssignalet indikerer at der er ikke længere er tale om en positiv fortsættelsesformation (konsolidering), hvilket annullerer testen af 1.680 niveauet i løbet af de næste 3 måneder.
Spekulativt/Tertiært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.640 niveauet. Genkøb ved brud af 1.605 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundær har BørsUdsigten hjemtagelse af gevinst ved bruddet af 1.620 niveauet. Genkøb ved brud af 1.645 niveauet. Strategi: Sælg.
OMXS30: Dagschart
Wall Street
Wall Street lukkede højere, onsdag.
Fed besluttede ved FOMC mødet enstemmigt at holde renten uforandret på mellem 1,25 og 1,50 pct. Derimod blev der lagt op til en rentestigning ved mødet den 21. marts, hvilket i første omgang udløste en negativ reaktion på aktiemarkedet.
ADP tallene overraskede positivt i forhold til forventningerne, hvilket indikerer pæne beskæftigelsestal i fredagens rapport.
Dow Jones lukkede onsdag med en stigning på 0,3 pct. (72,50 point) i indeks 26.149,39.
S&P500 lukkede med et en stigning på 0,1 pct. (1,38 point) i 2.823,81.
Nasdaq Composite lukkede med en stigning på 0,1 pct. (9 point) i 7.411,48.
S&P500: Vurdering og Strategi
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.824), er opbremsningen bekræftet. Den lange trend er dog fortsat positiv. I første omgang giver 2.820 niveauet støtte.
Fundamentalt vurderer BørsUdsigten, at der fortsat er grundlag for stigninger på grund af den amerikanske skattereform. Der skal blot samles kræfter i en konsolidering før, der er ny styrke til et angreb på 2.870 og efterfølgende 3.000 niveauet.
BørsUdsigten navigerer udelukkende med stop loss strategier og mulige chartformationer, da der er tale om uudforsket territorium, hvor only the sky is the limit!
Afdæk USD eksponering efter chart og vurdering (Valuta); men husk at en lavere USD på nuværende tidspunkt vil stimulere det amerikanske aktiemarked og vice versa (en stærk lægger låg på udviklingen) – her udtrykt ved S&P500.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten solgt (hjemtaget gevinst) af en lang position ved bruddet af 2.850 niveauet (købt i 2.690 niveauet). Spekulativ short ved brud af 2.850 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 2.840 niveauet. Strategi: Sælg
Sekundært har BørsUdsigten solgt (hjemtaget gevinst) af en lang position ved bruddet af 2.850 niveauet (købt i 2.594 niveauet). Der er åbnet en short position ved bruddet af 2.840. Genkøb og lukning af short ved brud af 2.870 niveauet. Strategi: Sælg
Primært har BørsUdsigten genkøbt en lang position i 2.120. Der hjemtages gevinst ved brud af 2.534 niveauet. (200 dages glidende gennemsnit). Strategi: Køb.
BørsUdsigten har ikke længere ”All In” for den del af porteføljen der er eksponeret mod de amerikanske aktier.
Vær opmærksom på USD har udsendt flere salgssignaler, og flere EXIT signaler.
Det betyder, at USD aktiver/indtægter skal afdækkes, enten ved USD-finansiering, eller ved terminssikring. I modsat fald risikerer man at investeringen (fortjenesten) bliver spist op af fald i USD!
S&P500: Dagschart
Renten
Renten på den amerikanske 10årige statsobligation noteres 0,01 pct. højere i 2,72 pct. Den toårige rente noteres 0,05 pct. højere i 2,16 pct., og den 30årige rente noteres 0,01 pct. lavere i 2,95 pct.
Antallet af låneansøgninger faldt med 2,6 pct. Ansøgninger til boligkøb faldt med 3 pct., men antallet af refinansieringer faldt med 3 pct. Den stigende rente lægger låg på antallet af ansøgere.
Renten på den tyske 10årige Bund noteres 0,01 pct. højere i 0,69 pct. Den 2årige noteres uforandret i minus 0,55 pct., og den 30årige noteres 0,03 pct. lavere i 1,32 pct.
Valuta
USD noteres kl. 07:47 i 6,0 (5,987) DKK for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,24 (1,243) for 1 EUR. USD/JPY noteres i 109,5 (108,8). EUR/JPY noteres i 135,7 (135,2). EUR/DKK noteres til morgen i 7,442 (7,442). GBP/DKK 8,505 (8,488).
USD/DKK Teknisk chart og vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for valutakrydset USD/DKK (6,0), er der fortsat tale om en konsolidering – og en mulig bundformation. Vær opmærksom på at brud støtteniveauet i 5,98 niveauet (bekræftet) vil udløse nyt salgssignal, og genoptagelse af den accelererende nedtrend. BørsUdsigten noterer at presset fortsat er fra oven (faldende højeste). Toplinien i den spekulative konsolidering ligger i 6,02 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt en lang position og lukket short ved bruddet af 6,00 niveauet (solgt i 6,23 niveauet, og 6,16 niveauet respektive). Nyt salgssignal, og åbning af short ved brud af 5,98 niveauet (bekræftet ved lukning). Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten udløst stop loss (salg), og åbnet short ved bruddet af 6,16 niveauet. Genkøb og lukning af short ved brud af 6,08 niveauet. Strategi: Sælg
Spekulativt åbnes USD positioner til afdækning af aktiver / indtægter i USD. Sekundært afdækkes fortsat. Vær evt. klar til ny afdækning / terminssikring spekulativt.
USD/DKK: Dagschart
Guld: Vurdering og Strategi
Guldprisen noteres til morgen, torsdag, i 1,342 (1.343) USD pr. troy ounce (31.1 g).
Ser BørsUdsigten på dagschartet for guld (1.342) tester guldprisen den gamle støtte nu modstand i 1.343-45 niveauet, hvilket er helt normalt. Der er fortsat tale om en optrend, selvom hældningskoefficienten er aftagende.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 1.343 niveauet (købt i 1.333 niveauet). Der er åbnet en spekulativ short ved bruddet af 1.340 niveauet. Der genkøbes og lukkes short ved brud af 1.345 niveauet. Strategi: Sælg.
Sekundært har BørsUdsigten genkøbt en lang position ved bruddet af 1.266 niveauet. Hjemtagelse af gevinst og åbning af short ved brud af 1.325 niveauet oppefra. Strategi: Køb
Benyt guldprisen/chartet (skattekortet (;-D) til eksponering mod guldmineaktier / guldaktiver. Husk at tjekke med USD chartet om der skal afdækkes / terminsikres.
Guld: Dagschart.
Olie: Vurdering og Strategi
Olieprisen noteres højere nu til morgen, torsdag
De amerikanske olielagre steg, for første gang længe, i sidste uge med 6,8 mio. tønder til 418,4 mio. tønder. Benzinlagrene faldt med 2,0 mio. tønder til 242,1 mio. tønder, og øvrige destillater faldt med 1,9 mio. tønder til 137,9 mio. tønder.
Nymex Crude/WTI, er senest noteret i 64,81 (63,95) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 69,03 (68,02) USD pr. tønde.
Ser BørsUdsigten på dagschartet for UK Brentkvaliteten (69,0),
Vurdering og chart snarest
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres uensartet til morgen, torsdag.
Nikkei225 stiger med 1,7 pct. (388 point) i indeks 23.486. Hang Seng falder med 0,3 pct. (98 point) i indeks 32.789. Kina’s CSI300 falder med 0,7 pct. (30 point) i indeks 4.246. Sydkoreas Kospi stiger med 0,1 pct. (2 point) i indeks 2.569. Australien’s ASX200 stiger med 0,1 pct. (1 point) i 6.090.
Alle noteringer en rigtig god time tid før luk, så der er IKKE tale om lukkenoteringer.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten allan@borsudsigten.dk
Tlf. 2258 0126
Ansvarsfraskrivelse:
Ovennævnte vurdering er uden ansvar – og baseret udelukkende på teknisk analyse og handelstekniske erfaringer. BørsUdsigten opfordrer til at hvis man ikke er professionel – søger rådgivning. Det er dig alene, der er ansvarlig for gevinst og tab ved brug af BørsUdsigten’s vurderinger!
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen!
BørsUdsigten er et risiko- og optimeringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med BørsUdsigten’s strategi undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold.
BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.




