De danske selskaber leverer

Af de danske selskaber som har været regnskabsaktuelle har flere leveret positivt resultat og det bliver interessant at se, om Momentum kan holde resten af perioden.

Novozymes har genfundet lidt styrke og hastighed på ugebasis. Stigningen de sidste par uger har også fået Bollingerkanalen og Parabolic til at etablere købssignaler. Det lange glidende gennemsnit er blevet brudt på ugebasis, hvilket er en god indikation for yderligere fart i aktien. Kombinerer man det med de 3 indikationsmodeller MACD, Momentum og RSI på ugebasis, så ser det rigtig positivt ud. Der er fortsat 3 gaps, som over tid skal lukkes. Langsigtede investorer samler op i Novozymes case på det nuværende niveau.

De to medico-selskaber som leverede kvartalsregnskab i denne uge Coloplast og Ambu viste en positiv udvikling og bekræftede, at det går godt for de danske selskaber i branchen, selv om Coloplast leverer til patienter som udgangspunkt, mens Ambu leverer direkte til hospitalerne.

Teknisk ser begge aktier interessante ud. Ambu har en positiv tendens i kursudviklingen og det trækker op i MACD på ugebasis. Holder tendensen, bliver der etableret et ”Golden Cross” i de glidende gennemsnit i løbet af 2 -3 uger.

Coloplast har netop etableret et ”Golden Cross” og RSI har ramt niveauet 90, hvilket indikerer, at der er behov for en opbremsning i kursen. Nærmeste modstandsniveau er ved 510-520, mens nærmeste støtteniveau er ved 480. Brug tilbagefald i aktien til at samle op.

Novo Nordisk leverede et regnskab, der skuffede markedsdeltagerne og den fremtidige indtjening bliver presset af kopiprodukter. Teknisk tog aktien en rebound op til niveauet 260, men blev afvist og handles nu i niveauet omkring 234-236. Nærmeste støtteniveau er 230 og herefter i niveauet 220, som var bund i november. Momentum på månedsniveauet er i gang med en bundformation.

Danske Bank leverer et godt regnskab som ventet og øger udbyttebetalingen. Teknisk har aktien været i en stigende tendens og nærmer sig sit all time high niveau fra 2007. Det langsigtede kursmål er 275, hvis tendensen kan holde. Der er flere kolleger blandt bankerne, som ser interessante ud.

Danske regnskaber i den kommende uge: Tirsdag er der regnskab fra ALK-Abello, DFDS, Pandora og Össur. Onsdag er det A. P. Møller-Mærsk, Lundbeck og Vestas. Torsdag er det FLSmidth, GN Store Nord samt Spar Nord. Fredag sluttes der af med Solar.

FLSmidth har genfundet den positive tendens efter aktien testede niveauet 230 i november og i dag handles aktien i niveauet 320 og er tæt på modstandsniveauet fra juni/juli 2015. Der er et ”gap” ned i niveauet 302,1-305 og et i niveauet 268,5-269,60. Branchekollegaer som Sandvik og Atlas Copco har begge fremlagt regnskaber, som har overgået forventningerne og markedet har nok hævet forventningerne til FLSmidth.

Markedet har igen fået troen på høreapparaterne tilbage. GN Store Nord er steget med over 8 pct siden årsskiftet og William Demant er steget med 5 pct. siden årsskiftet. GN Store Nord nærmer sig modstandsniveauet 160, som blev testet tilbage i juni/juli 2014. Næste modstandsniveau er ved 180.

C20 på ugebasis.

C20-indekset fortsætter den stigende tendens og nærmer sig modstandsniveauet 920. Næste modstandsniveau er ved 940, som tidligere har været støtte/modstandsniveau flere gange i de sidste par år. Herefter er modstandsniveau ved 980 0g 995.

Der er etableret et ”Golden Cross” på ugebasis. Bollingerkanalen holder også fast i købssignalet, idet der er en stigende tendens i indekset. RSI er kommet op på 60, hvilket indikerer et styrket indeks.

 

DK Portefølje
Afventer udviklingen. Flere selskaber ser interessant ud på de nuværende niveauer.

Nordisk portefølje
Afventer udviklingen.

Dow Jones danser rundt om vigtigt niveau

Der er jobrapport i dag, hvilket kan give et vink om, hvordan det går med beskæftigelsen. De seneste tal har vist, at antallet af arbejdsløse er faldet til et af de laveste niveauer i mange år. Antallet af nytilmeldt ledige blev lidt lavere end forventet, hvilket er med til at bekræfte den positive på arbejdsmarkedet.

Den kommende uge byder på en række regnskaber fra blandt andet Coca-Cola, Walt Disney, Giled Sciences, Allgen, Reynolds American samt CVS Health.

Dow Jones på ugebasis.

Dow Jones Industrial Averages bevæger sig vandret i niveauet 20.000, hvilket er med til at trække ned i Momentum på ugebasis. RSI har niveauet 75. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 19.000 som en støttelinie. I Bollingerkanalen ligger den nedre støttelinie i niveauet 19.500 og et brud af den vil give et salgssignal, og man kan derfor holde ekstra øje med indeksets lukning, så længe indekset er under 20.000.

S&P 500 tager en pause i den stigende tendens.

S&P 500 bevæger sig vandret  i niveauet 2250-2300, og det har stået på de sidste 5 uger. Indekset banker på modstandsniveauet 2300, mens nærmeste støtteniveau er ved 2250. Det lange glidende gennemsnit ligger som en støttelinie i niveauet 2200. RSI ligger i niveauet 71.

Den seneste tid har der været en øget omsætning i de aktier, som ligger i indekset. Bollingerkanalens nedre støttelinie er i niveauet 2230. Et brud af den nedre støttelinie vil udløse et salgssignal på ugebasis.

Nasdaq på vej mod 5700.

Nasdaq Composite holder fast i den stigende tendens og indekset er brudt over 5600. Indekset har været i køb i 11 uger. RSI er fortsat under 70, hvilket indikerer, at der fortsat er potentiale i indekset. Momentum på ugebasis har mistet hastigheden, men har endnu ikke etableret en nedre trend. Det lange glidende gennemsnit på ugebasis ligger i niveauet 5350. Nærmeste støtteniveau er ved 5400 og herefter i niveauet 5300. Næste modstandsniveau er ved 5700.  Strategi: Hold på amerikanske aktier.

 

Nikkei taber yderligere Momentum

Siden toppen i december har det japanske marked haft svært ved at holde Momentum og væksten i markedet. Den faldende tendens i indekset rammer de tre indikationsmodeller på ugebasis, som alle har etableret en topformation på ugebasis. Signalmodellerne Bollingerkanalen og Parabolic er fortsat i køb på ugebasis. Nærmeste støtteniveau er ved 18.500, mens nærmest modstandsniveau er ved 20.000.

Modstand i 19.500.

Konsolidering i det japanske marked skyldes et tilbagefald i dollaren overfor den japanske yen, hvilket gør, at eksportselskaberne kan blive ramt, hvis den udvikling fortsætter.
Strategi: Hold på de japanske markeder.

S30 med nye stigninger.

OMX Stockholm 30 har genvundet noget af sin stigende tendens og tester nu modstandsniveauet 1560. Stigningen i indekset har dog ikke fået indikationsmodeller til at stige. RSI arbejder på etablering af en bund, og det samme ser man i MACD, mens Momentum fortsat peger nedaf. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens, hvilket indikerer, at svenske aktier fortsat er interessant. Nærmeste modstandsniveau er ved 1600, mens nærmeste støtteniveau er ved 1500.
Strategi: Ændre til køb på svenske aktier.

Millicom med nyt signal.

Millicom International har etableret en dobbelt bundformation med støtte i niveauet 355-360. Første bund var i februar og den anden var i november. Siden bunden i november er aktien steget fra 360 til 433. Stigningen i aktiekursen betyder, at de glidende gennemsnit er tæt på at etablere et ”Golden Cross” på ugebasis. Der er etableret et købssignal på ugebasis og den positive tendens trækker op i de tre indikationsmodeller på ugebasis, mens Momentum på månedsniveauet har svært ved at følge med. Nærmeste modstandsniveau er ved 440 og langsigtet er målet 495, mens nærmeste støtteniveau er ved 410. Køb ved brud af niveauet 440.

Er det en omvendt skulder – hoved – skulder formation?

Frankfurt Dax 30 var i slutningen af januar oppe over 11.800, men er faldet lidt tilbage og er nu i niveauet 11.600. Faldet har trukket ned i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Der er dog fortsat en positiv tendens i Momentum på månedsbasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 12.000, mens nærmeste støtteniveau er ved 11.500 og herefter i 11.000. Momentum på månedsniveauet fortsætter den stigende tendens, så hold øje med 12.000.
Strategi: Holder på tyske aktier.

 

Solar: Kommer opsvinget nu?

Den danske engrosvirksomhed Solar har haft en positiv udvikling i årets første ni måneder i omsætningen, mens bundlinien har haft svært ved at følge med og det skyldes fortsat øget investering i ny IT-platform.

Forretningen er delt op i to enheder: en som sælger til installationsvirksomheder, mens den anden enhed sælger til industrien.

Installationsforretningen har enheder i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Polen. Der har været vækst på de nordiske markeder. Specielt i Sverige har væksten i byggebranchen skabt en øget vækst for Solar-forretningen. I Holland og Polen har der været en nedgang og det er specielt i Polen, at Solar er ramt.

På industriområdet er der en begyndende positiv tendens, mens forretningen der retter sig mod Offshore industrien i Nordsøen og relaterede brancher fortsat er presset.

Fundamentalt hævede Solar deres forventninger til omsætningen ved seneste kvartalsregnskab, hvilket for vores fundamental-model til at indikere en fair kurs for aktien i niveauet 416-420, hvilket giver et potentiale i aktien på godt 8 pct. fra den nuværende kurs.

Teknisk har aktien været i en stigende tendens frem til midten af januar, hvorefter aktien tager sig et mindre dyk til niveauet 370, og nu er aktien igen handlet op i 380.

Solar har modstand ved de 395.

Tilbagefaldet i kursen har sendt RSI ned på ugebasis, mens der fortsat er en stigende tendens i Momentum og  MACD. Divergens mellem de 3 modeller indikerer, at man skal være en smule forsigtig. Signalmodellerne er i køb på ugebasis, mens de glidende gennemsnit ligger side om side, hvilket også indikerer, at man skal være forsigtig. Momentum på månedsniveauet er i en stigende tendens.

Bryder kursen igennem 395, så er næste modstandsniveau oppe ved 430-440. Afvent udviklingen.

 

Teknisk kommentar til 3 aktier

De 3 aktier er: DFDS, Brdr. Hartmann og NKT Holding.   

DFDS har taget en pænt tur op efter en bundformation i november/december sidste år, hvor aktien testede 280-285 og i dag handles aktien i 330-340. Stigningen i aktiekursen har trukket op i de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI har ramt 90 og Momentum har etableret et mindre topformation på ugebasis.

Hvad betyder Brexit for DFDS?

De glidende gennemsnit har netop etableret et ”Golden Cross”, hvilket er et positivt signal. Nærmeste modstandsniveau er ved 360 og herefter i niveauet 395. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation og på langt sigt ser det interessant ud. Afvent udviklingen.

Brdr. Hartmann holder fast i den positive tendens, aktien har været inde i siden sommeren. I juni etablerede de glidende gennemsnit 8 og 24 uger et ”Golden Cross”. Den stigende tendens i aktiekursen gør, at der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Nærmeste modstandsniveau er ved 395 og herefter i niveauet 415, mens nærmeste støtteniveau er ved 340 og herefter i niveauet 315.

Brdr. Hartmann : Er det nu?

Omsætningen i aktien har været stigende, hvilket betyder, at en stigende kurs har skabt en øget interesse i aktien. Aktien tester modstandsniveauet 375 og næste modstandsniveau er ved 395. Nærmeste støtteniveau er ved 355-360. Brug et tilbagefald i aktien til opsamling.

NKT Holding har den toppet?

NKT Holding har været i en stigende tendens siden sommeren 2016. Aktien er med i den danske portefølje og har givet et positivt over 35 pct. til dato. I august blev der etableret et købssignal i Bollingerkanalen. De glidende gennemsnit etablerede ligeledes et ”Golden Cross” i midten af september. Den kraftige stigning der har været i aktiekursen har sendt RSI op i 100 på ugebasis, hvilket indikerer, at der er brug for en pause i den stigende tendens. MACD derimod har etableret en bundformation og indikerer en stigende tendens. Momentum ligger ligeledes fortsat i en stigende tendens. Forventer en korrektion i den kommende tid grundet RSI, så overkøbte. Afvent udviklingen. 

 

Er trenden brudt i guldet?

Guldet har igen etableret en opadgående tendens korrektionen i sidste uge. På ugebasis er der fortsat salgssignal i de to signalmodeller på ugebasis. Det korte glidende gennemsnit er blevet brudt, mens det lange glidende gennemsnit er oppe i niveauet 1230.

EUR/USD er fortsat styrket overfor den amerikanske dollar. Den amerikanske præsident ønsker ikke en alt for stærk dollar for ikke at miste deres eksportmuligheder.

NOK/DKK holder fast i den stigende tendens og er tæt på at teste niveauet 84, mens skal tilbage til juli 2015 for at finde den norske krone i det niveau. MACD er i gang med en bundetablering og en positiv tendens i Momentum. Næste modstandsniveau er ved 85,5.

SEK/DKK holder ligeledes fast i den stigende tendens og nærmeste modstandsniveau er ved 79,5 og herefter i niveauet 80. Momentum på månedsniveauet ser stærk ud, hvilket indikerer, at den svenske krone skal højere.

Metalvaremarkedet viser en vis bedring i denne uge, idet zink også er begyndt at stige. Kobber banker på modstandsniveauet, men er ikke brudt igennem modstandsniveau endnu. Aluminium fortsætter op, mens nikkel og tin endnu ikke er kommet i gang.

Landbrugsmarkedet viser fortsat en stærk udvikling, og det er fortsat kun kakao, som er inde i en stigende tendens. Kaffeprisen blive dog presset lidt tilbage og sukker bevæger sig vandret.

Brent Spot bevæger sig fortsat vandret i niveauet omkring 56 dollar for en tønde olie. Momentum på månedsniveauet har etableret en bundformation, hvilket indikerer, at der er fornyede vækstmuligheder i olieprisen.

 

 

 


Gul risikokategori:
Investeringsprodukter, hvor der er risiko for, at indskuddet ved produktet kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue, og omfatter Garantbeviser, Andelsbeviser, Aktier, der er handlet på et reguleret marked, Erhvervsobligationer, der er handlet på et reguleret marked, Certifikater, hvor der ikke kan tabes mere end det indskudte beløb, Øvrige statsobligationer udstedt i andre valutaer end DKK og EUR, Udenlandske realkreditobligationer, Investeringsforeningsbeviser (UCITS), Specialforeninger (Non-UCITS) samt Strukturerede obligationer og indlån med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen.


Ansvarsfraskrivelse
er ikke en investeringsanalyse i henhold til § 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der er derfor ikke noget forbud mod at handle inden udbredelse af . er udarbejdet af Børsudsigten for Børsudsigten på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som Børsudsigten har modtaget fra kilder, som Børsudsigten finder pålidelige, men Børsudsigten garanterer for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Aktiespots vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i anførte vurderinger og skøn. Børsudsigten indestår ikke for, at de i angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. Børsudsigten hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af Aktiespots informationer, vurderinger eller skøn. er til personligt brug for Børsudsigtens kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres.

Avatar

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.