BØRSUDSIGTEN: – Og så bliver aktionærerne budt på ”Apple Pie”! Et lille faresignal! Brydes modstanden i C20?
C20 indekset lukkede mandag med en stigning på 0,8 pct. (8,34 point) i indeks 1.003,35.
De europæiske aktiemarkeder lukkede med stigninger mellem på 0,5 pct. og 1,9 pct. for de tre europæiske hovedindeks (FTSE100, CAC40 og DAX30) BørsUdsigten har valgt at følge.
Wall Street lukkede med fald på mellem 0,2 pct. og 0,6 pct. for de tre indeks BørsUdsigten følger.
De asiatiske aktiemarkeder noteres overvejende lavere nu til morgen, tirsdag.
De toneangivne europæiske aktieindeks ses åbne fald på mellem 0,4 pct. og 0,6 pct., når vi lægger morgenens handel med indeksfutures til grund.
Tager vi varsel af de amerikanske futures til morgen, ligger Wall Street til at åbne med fald på mellem 0,0 og 0,2 pct.
Strategi C20
BørsUdsigten’s (sekundære/mellemlange sigt) strategi for C20 / danske aktier er køb.
BørsUdsigten har købt en lang position i 920 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 972 niveauet.
Timing af køb/salg på dagsniveauet, sker på baggrund af BørsUdsigten’s spekulative vurdering.
Tertiært har BørsUdsigten en køb strategi.
BørsUdsigten har genkøbt den solgte position ved bruddet af 1.000 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 997 niveauet i første omgang. Åbning af short ved brud af 972 niveauet.
Primært er BørsUdsigten’s langsigtede strategi køb for C20. Der hjemtages avance (gevinst/profit) ved brud af 792.
BørsUdsigten har igen ”All In” / fuldt eksponeret, mod det danske aktiemarked.
Niveau for indeksvurdering: 1.003.
Dagens C20 Udsigt
BørsUdsigten vurderer, at de danske aktier ved C20 indekset, vil åbne lavere, inspireret af de udenbyes markeder, nu til morgen, tirsdag.
Er markedet ved at ændre fokus?
Nedennævnte skal ses, som en fundamental betragtning – og en mulig forklaring såfremt chartet viser en ændring.
Som altid lægger vi strategien efter vores chart, og tekniske signaler. Det fundamentale i markedet ved man aldrig, hvornår det giver sig udslag på chartet.
BørsUdsigten ser et faresignal i, at gode regnskaber ikke længere bliver belønnet, som fortjent, men bliver presset af en overordnet stemning – så er markedsstemningen altid den stærkeste. (BørsUdsigten’s filosofi).
Indtil videre er det kun en ”tanke”. Svaret får vi i vores chart – og som sagt, der er tale om tanker – der endnu ikke kan læses i chartet.
Skal BørsUdsigten sætte navn på ”skurken” hedder den ”strong USD”.
BørsUdsigten vurderer, at FED må sætte fokus på USD – selvom det ligger uden for deres mandat.
Reelt betyder det at FED er ved at arbejde sig ind i en ”catch22”, hvor en stigning i renten vil betyde en stærkere USD. Denne situation kan vare indtil ECB igen begynder, at sætte renten op – eller at inflationen bliver så kraftig, at man er nødt til at begynde at bruge renten ”som brændslukker” så ilden ikke kommer ud af kontrol.
En lav rente i en endnu længere periode betyder yderligere benzin til stigninger på aktiemarkedet.
En anden årsag til den stærkere USD er at underskuddene på handelsbalancen bliver mindre og mindre – og derfor bliver ”outflowet” af USD mindre – og når udbuddet bliver mindre og efterspørgslen stiger – så vil USD stige alene af denne grund. USD er trods alt verdens reservevaluta – ”until further notice”.
Det bliver spændende, at høre om hvorvidt den stærke USD er kommet på FED’s Agenda, da den også virker vækstdæmpende – måske ikke lige i Apple’s tilfælde – men længere nede i fødekæden (råvarer).
Nu må vi se om det er et lille tilbageslag eller om Apple kan ændre stemningen. Ingen tvivl om at markedet bør tage rigtig godt imod det flotte kvartalsresultat og den ”lille” opjustering.
Ovennævnte et baseret på fornemmelse og iagttagelse. Der er tale om et scenarium – Husk vi handler på, hvad chartet fortæller os.
Wall Street
Wall Street lukkede lavere i går, mandag.
Big Apple – gjorde det igen.
Resultatet for kvartalet viser en stigning til imponerende 2,33 USD pr aktie mod 1,67 USD samme periode sidste år. Resultatet overgik forventningerne, der i snit lå på 2,16 USD pr. aktie.
Det er primært Kina og salget af Iphone 6 og 6 plus. Omsætningen steg til 58 mia. USD mod 45,6, og der opjusteres til en omsætning på op til 48 mia. USD i næste kvartal. (Apple har skævt regnskabsår og det netop aflagte er Q3).
Aktionærerne kan glæde sig over at blive budt på et stykke ”Apple Pie”. Det giver sig udslag i en stigning i udbyttet på 11 pct. til 52 cent pr. aktier. Desuden udvides aktietilbagekøbsprogrammet med 50 mia. USD til 120 mia. USD – og løber frem til mart 2017. Apple har 193,5 mia. USD i kassen – så det burde være nok.
Aktietilbagekøbsprogrammet kan tolkes som en opjustering af forventningerne til den fremtidige indtjening, og tiltro til den kommende produktportefølje.
Et lille minus – og det er der jo altid – er et fald i indtjeningsmargin – så der skal løbes lidt stærkere.
Nu må vi se om Tim Cook formår, at holde organisationen ”sulten” – det seneste skud Apple uret betyder, at selskabet fortsat tør satse. Vi må håbe for Apple at det bliver en større succes end ”googlebrillen”.
Så kan vi endvidere glæde os over, at ”skyen” (icloud) kommer til at ligge i Viborg – i hvert fald en ”lille” sky – og ”når det regner på præsten drypper det på degnen”.
Jeg glemt lige, at Apple blev handlet op i A.T.H. med en stigning på 1,8 pct. ved den ordinære notering, og yderligere 1,3 pct. højere efter offentliggørelsen af kvartalsresultatet i USD 134,42.
De væsentligste makrobegivenheder i dag vil være et forbrugertillidstal fra Conference Board, og prisudviklingen i boliger i 20 metropoler opgjort af Case Schiller (S&P).
– Og jeg var lige ved at glemme at FED’s FOMC møde starter i dag, og afsluttes med en pressemeddelelse i morgen, onsdag, kl. 20:00 dansk tid. (;-D))
Dow Jones lukkede mandag med et fald på 0,2 pct. (42,17 point) i indeks 18.037,97.
S&P500 lukkede med et fald på 0,4 pct. (8,77 point) i 2.108,92.
Nasdaq Composite lukkede med et fald på 0,6 pct. (31,84 point) i 5.060,25.
S&P500 – Teknisk Vurdering
Ser BørsUdsigten på dagschartet for S&P500 (2.109), fik vi ikke et endeligt brud af toplinien i 2.115. Det på trods af et positivt oplæg og stafet fra Europa.
Sekundært ligger vi fortsat i en accelererende trend med en god bundlinie i 2.081-82 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten købt ved bruddet af 2.110 niveauet. Stop loss ved brud af 2.010 niveauet.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten købt en position ved bruddet af 2.010 niveauet (afdækning af short og åbning af reverse). Stop loss lægges ved brud af 2.082 niveauet.
Strategi: Køb.
Primært (lang sigt) har BørsUdsigten en købsstrategi. BørsUdsigten hjemtager gevinst ved brud af 2.024 niveauet.
Strategi: Køb
De korte indikatorer fortsætter konsolideringen – og dermed går der yderligere volatilitet ud af markedet.
Signalmodellerne ligger i køb
S&P500: Dagschart
Rente
Renten på den amerikanske 10 årige statsobligation noteres 0,02 pct. højere i 1,92 pct. Den toårige rente op med 0,03 i 0,54 pct., og den 30 årige stiger med 0,01 pct. til 2,61 pct. Den tyske 10 årige bund noteres 0,01 pct. højere i 0,16.
Valuta
USD noteres kl. 06:49 i 6,861 (6,874) for 1 USD. EUR/USD noteres i 1,087 (1,086). USD/JPY noteres i 119,1 (119,1). EUR/JPY noteres i 129,5 (129,2). EUR/DKK 7,461 (7,462).
USD/DKK
Ser BørsUdsigten på dagschartet for USD/DKK (6,86), skete der en opbremsning i den tertiært faldende trend.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten taget gevinst i 6,94 niveauet og åbnet en short position ved bruddet af 6,89 niveauet. Der afdækkes på det nuværende niveau i 6,86 niveauet, da bruddet af den tertiært faldende trend indikerer mindst en opbremsning i faldet. Der åbnes en lang tertiær position (køb). Stop loss lægges ved brud af 6,855 niveauet, og der genåbnes en short såfremt 6,85 niveauet brydes.
Strategi: Køb.
Sekundært har BørsUdsigten hjemtaget gevinst ved bruddet af 6,94 niveauet, og der genkøbes ved brud af 6,96 niveauet.
Strategi: Sælg
Guld
Guldprisen noteres til morgen, tirsdag i 1.200 (1.183) USD pr troy ounce (31.1035 g).
Guldprisen ligger fortsat i vores sekundære konsolidering mellem 1.210 niveauet og 1.185-83 niveauet.
Tertiært / spekulativt har BørsUdsigten genkøbt ved bruddet af 1.190 niveauet (solgt i 1.995 niveauet). Stop loss lægges ved brud af 1.180, hvor der åbnes en reverse (shortposition).
Strategi: Køb. (ændring)
Sekundært har BørsUdsigten solgt en position i 1.195 niveauet. Der genkøbes ved brud af 1.205 niveauet.
Strategi: Sælg.
Olie
Olieprisen noteres lavere til morgen, tirsdag.
Nymex Crude, er senest noteret i 56,24 (57,05) USD pr. tønde. UK Brent kvaliteten noteres i 64,04 (65,20) USD pr. tønde.
Asien
De asiatiske aktiemarkeder noteres lavere nu til morgen, tirsdag – Japan undtaget.
Nikkei225 stiger med 0,3 pct. (63 point) i indeks 20.047. Hang Seng noteres 0,2 pct. (63 point) lavere i 28.371. Kina’s CSI300 falder 0,7 pct. (32 point) til indeks 4.776. Sydkoreas Kospi falder med 0,5 pct. (10 point) i indeks 2.148. Australien ASX200 falder med 0,6 pct. (34 point) i 5.949.
Alle noteringer en god time før lukketid.
Teknisk Vurdering OMXC20
Ser BørsUdsigten på dagschartet for C20 indekset (1.003), tester vi igen modstanden i 1.003 niveauet. For at få bekræftet den positive trend, skal vi have en lukning over 1.003.
Der er tale om en omvendt kileformation, hvor trykket kommer nedefra. Tertiær konsolidering mellem 1.003-04 niveauet og en bundlinie i 985 niveauet. Sekundært skal den stigende sekundære trend p.t. i 972 niveauet holde.
Tertiært / spekulativ (kort sigt) har BørsUdsigten genkøbt vores position ved bruddet af 1.000 niveauet. Stop loss lægges ved brud af 997 niveauet, og der åbnes en short ved brud af den stigende sekundære trendlinie p.t. i 972 niveauet.
Strategi: Køb. (ændring)
Sekundært (mellemlang sigt) har BørsUdsigten genkøbt sin lange position i 920 niveauet. Der hjemtages gevinst ved brud af 972 niveauet.
Strategi: Køb
Primært har BørsUdsigten en købsstrategi. Der hjemtages gevinst ved brud af 792 niveauet.
Strategi: Køb
C20: Dagschart
De korte indikatorer er ligger i neutrale niveauer.
Signalmodellerne ligger i køb, bortset fra en fortsat rød advarsel i MacD.
Analyse & Graf: Vikingen
Allan Thestrup – BørsUdsigten
allan@borsudsigten.dk
Kontakt 2258 0126
Vigtigt! (gentagelse igen – igen – igen – igen)
Få Styr på Markedsrisikoen?
BørsUdsigten er et risikostyringsværktøj, der registrerer markedets bevægelser, og kommer med vurderinger og strategier til eksponeringen i aktiemarkedet.
Markedsudviklingen udgør ca. 80 pct. af en akties værdi, og resten af individuelle faktorer.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til markedsrisikoen, når man handler.
Det er her BørsUdsigten kommer ind i billedet!
Ovennævnte vurderinger og strategier benyttes til at vægte eksponeringen af ens aktiebeholdning i relation til trenden på aktiemarkedet.
Du kan også bruge BørsUdsigten’s strategier alene ved, at handle på købs- og salgssignaler, og vægte antallet af købte og solgte aktier efter ens egen investeringshorisont.
BørsUdsigten har valg en basisportefølje (primær), en mellemlang (sekundær) og en kort spekulativ indgang (tertiær). Dette for på en enkel måde at minimere risikoen, og kun have aktier / positioner, når investorerne ser positivt på markedet.
Med strategien undgår man at købe for sent og sælge for tidligt!
Det er naturligvis op til den enkelte investor at vægte ovennævnte til ens risikoprofil.
Når BørsUdsigten skriver, at der skal åbnes en short er det et tilvalg, hvor man hos mange internetmæglere kan ”låne” aktier og spekulere i kursfald – eller man kan benytte ETF (Exchange Tradede Funds) – ofte gearede – til at afdække risiko og spekulere i kursfald. Vær opmærksom på skatteforhold. BørsUdsigten tager ikke hensyn til eller forholder os til skatteforhold i vores vurderinger! Det er op til læserne selv.
Short (Baisse) bruges for at optimere kursudsvingene i porteføljen. På grund af risikoen ved shortpositioner bruges de mest i den spekulative del af porteføljen.

