Alfa Laval er også grøn omstilling

Alfa Lavals datterselskab har modtaget en ordre på optimeringen af driften for Hansa Tankers for at reducere CO2- udslippet. Ordren dækker 50 kemikalietankere.

Aktiekursen på Alfa Laval var i maj nede og teste niveauet 235 og siden er aktien handlet op i niveauet 310, hvor modstandsniveauet ikke kunne brydes og aktien er handlet ned i 280.

På dagsniveauet er der etableret købssignal i Bollingerkanalen i fredags. Det korte glidende gennemsnit på 8 dage er blevet brudt nedefra, mens det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 295 som en modstandslinie.

På ugebasis er Bollingerkanalen i køb og den har været det siden begyndelsen af juli. De glidende gennemsnit på 8 og 24 uger har etableret et Golden Cross for 3 uger siden.

Der er divergens mellem de tre indikationsmodeller på ugebasis. RSI er i en faldende tendens og har ramt 62. Den samme faldende tendens ser man i MACD som fortsat er over middelværdien. Momentum fortsætter den stigende tendens.

Nærmeste modstandsniveau er ved 330 og herefter i niveauet 360-370, mens der er støtte i niveauet 260-270 og herefter i niveauet 240.
Giver aktien lidt tid i den nordiske portefølje, selvom kursen er under stop-loss.

Skrevet af Lars Persson

Uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997.